Ruslands invasion af Ukraine sætter Moldovas præsident Maia Sandu i en svær situation

Efter et år som Moldovas præsident står Maia Sandu i en endnu sværere situation end ved sin tiltræden. Ruslands invasion af Ukraine ser ud til at have øget Ruslands kontrol med udbryderregionen Transnistrien i det østlige Moldova. Maia Sandus muligheder for at forbedre forholdet til Rusland er ikke-eksisterende i øjeblikket, og Moldova har nu officielt søgt om optagelse i EU.

Analyse af Kjeld Erbs

For et år siden vandt den liberale Maia Sandu præsidentvalget i Moldova. Hun vandt stort over rivalen Igor Dodon fra socialistpartiet. Som Harvard uddannet økonom plæderede hun for gennemgribende reformer af Moldova s politiske og juridiske system. Det var der et stort behov for, da Moldova nærmest må betragtes som en fejlslagen stat. Landet er Europas fattigste, en trejdedel af befolkningen lever i diasporaen, en ødelæggende korruption har plaget landet og den politiske klasse har kapret staten. Oven i alt dette kommer et næsten uløseligt udenrigspolitisk problem med Ruslands kontrol over udbryderregionen Transnistrien. Efter Ruslands invasion af Ukraine er dette problem blevet yderligere skærpet.

Her godt et år senere kan der være god grund til at undersøge, hvordan den nye præsident har løst de voldsomme udfordringer? Hendes udfordringer blev væsentligt mindre ved parlamentsvalget i juni 2021, hvor Maia Sandu s parti PAS (Partidul Actiune si Solidaritate) vandt med et komfortabelt flertal over socialistpartiet. Reformfløjen fik nu mulighed for at realisere de lovede og meget nødvendige reformer. Som premierminister udnævnte Sandu den ligeledes Harvard uddannede økonom Natalia Gavrilita. Med andre ord ledes landet nu af to unge veluddannede og vestligt orienterede kvinder. Der stilles store forventninger til dette parløb, hvor præsident og premierminister kommer fra samme parti. Splid mellem regeringen og præsidentembedet fra forskellige partier har tidligere bremset nødvendige reformer.

Korruptionsbekæmpelse
En af de største forhindringer for en stabil økonomisk fremgang er den udbredte korruption. En effektiv indsats mod dette onde kræver, at politi, anklagemyndighed samt domstole har mulighed for at udføre deres arbejde frit og uafhængigt. Denne forudsætning har ikke været til stede i Moldova, fordi korruption har gennemsyret hele samfundet vertikalt og horisontalt. Alle har været til salg for bakschish. Det gælder især den politiske og økonomiske elite, hvor den tidligere leder af det demokratiske parti oligarken Vlad Plahotniuc indtager førstepladsen som storsvindler. Han er nu eftersøgt i hele verden for underslæb og bedrageri af et mia. beløb. Anklagemyndigheden i Chisinau har i november 2021 udsendt arrestordre på ham.

For at forebygge korruption i fremtiden vil den nye regering tage skridt til at udrense korrupte embedsmænd og lige så vigtigt søge at indkassere de enorme summer, oligarkerne og storsvindlerne tidligere har taget fra landets borgere. Det bliver en svær opgave, men suspenderingen af den tidligere chefanklager Alexandr Stoianoglo tyder på, at man tager udfordringen op. Og det siger sig selv, at korruptionsbekæmpelse er op ad bakke, når en anklager kan købes for ussel mammon som i tilfældet Stoianoglo. Denne proces kunne først startes, efter at parlamentsvalget i juni 2021 gave reformfløjen et flertal, der kan gennemføre den nødvendige antikorruptions lovgivning.

I den forbindelse kan det være nyttigt at erindre sig, hvad der skete i halvfemserne:

Det gamle systems elite, den såkaldte nomenklatura bemægtigede sig statsejede værdier, huse og ejendomme i stor stil under det store ”tag-selv-bord” efter sammenbruddet i 1990. Den tidligere kommunistiske elite transformeredes hurtigt til kapitalistiske oligarker, der blev stinkende rige i løbet af ganske få år. Adskillige af dem blev senere politikere, fordi de derved kunne indrette lovgivningen på en sådan måde, at deres nyligt erhvervede rigdomme forblev deres ejendom. Et godt eksempel på en sådan oligark er den nævnte Plahotniuc, partileder og nu eftersøgt storsvindler. Man kunne også nævne Ilan Shore, der er dømt 7 års fængsel in absentia for sin rolle i den store bankskandale i 2014. Han blev alligevel valgt som borgmester i Orhei i flere år og senere leder af partiet ”Shore”, der ved valget i 2021 fik fem pct. af stemmerne. Undervejs i forløbet bestak han anklagere og dommere, og denne manøvre trak hans retssager ud så længe, at han nåede at flygte til fødelandet Israel. Retssystemet formåede med andre ord kun at presse to af de største bedragere ud af landet – ikke at sende dem i fængsel.

At reformere et sådan inkompetent retssystem er en af de mest påtrængende opgaver for Moldova s nye ledelse. Regeringen og præsidenten har drøftet sagen med EU s ambassadør i Chisinau og med Venedigkommissionen, hvor man er nået frem til at lade en international ekspertgruppe komme med forslag til et helt ændret retssystem. Der er tale om en fem mandsgruppe bestående af to udenlandske eksperter, to advokater og en dommer. Den ene af de udenlandske eksperter er allerede udpeget, nemlig en tidligere chefanklager fra Rumæniens DNA (Directie Nationale Anticorruptie) ved navn Marianei Alexandru, som var Rumæniens mest effektive anklager. Hun vandt alle de sager hun rejste i Rumænien og hun deltog i undersøgelsen af Moldova s store bankskandale i 2014! Den anden udenlandske ekspert bliver den slovenske Drago Kos, der gennem 10 år var præsident for GRECO, Europarådets Antikorruptionsenhed. Hun har tidligere beskæftiget sig med Moldova s kamp mod korruption. Det er altså to meget erfarne udenlandske antikorruptionseksperter Moldova nu har allieret sig med.

Det vil tage tid og en mellemløsning vil så være at gennemgå/udrense anklagere og dommere, der har medvirket til at korrumpere systemet under de tidligere regeringer. Den proces er man allerede i gang med, jfr. suspenderingen af Stoianoglo. Men hvem der i givet fald skal agere som anklager/dommer i en sådan udrensning står hen i det uvisse. Det siger noget om, hvilke dilemmaer landets ledelse står over for.

Men allerede disse første initiativer peger på, at Maia Sandu og Natalia Gavrilita har vendt sig mod EU og Vesten for at få hjælp. Det er herfra – og ikke fra øst – impulserne til et nyt og forbedret retssystem skal komme. Implementeringen af reformerne påhviler regeringen i Chisinau, men selv med hjælp fra Vesten vil det være op ad bakke.

I kan roligt vende hjem!
Det er et stort problem, at næsten hver trejde indbygger har forladt landet. Det bremser udviklingen af erhvervslivet, at mange initiativrige og veluddannede har valgt at arbejde i udlandet. Diasporaen sender store beløb til familie i hjemlandet, hvor pension og socialhjælp er utilstrækkelige. Pengene fra diasporaen erstatter delvist denne utilstrækkelighed. Mange er afhængige af denne hjælp fra udlandet.

Hvorom alting er, så er det en vigtig målsætning for regeringen, at flere vender hjem. Den tidligere regering brandbeskattede de folk der vendte hjem ved bl.a. at opkræve høje afgifter på f.eks. biler de hjemvendte medbragte. Det menes at have afholdt mange for at rejse hjem. Derfor vil der nu blive lavet om på disse skrappe regler. Men også den udbredte korruption i hverdagslivet afholder mange fra at komme tilbage. Det er altså ikke bare high-level korruption, der skal bekæmpes, men også embedsmænds og funktionærers daglige bakschish-episoder, der skal fjernes.

Investeringsklimaet forbedres også, når korruptionen reduceres. Hvem har lyst til at investere sin formue i et land, hvor statens institutioner ikke sikrer stabile og forudsigelige vilkår.

Før landets ledere kan forvente, at de mange moldovenere fra Vesteuropa vender hjem, skal diasporaen med andre ord have sikkerhed for acceptable vilkår. Og den sikkerhed har man ikke kunnet levere endnu.

Sagen viser bare, hvordan økonomisk fremgang, mindre korruption og højere retssikkerhed hænger snævert sammen. Diasporaen vil derfor først for alvor vende hjem, når retssystemet er reformeret.

Transnistrien
Som nævnt ovenfor er hele Nistruls venstre bred de fakto uden for Moldova s kontrol. Siden krigen i 1992 har regionen revet sig løs og er nu under Ruslands beskyttelse. Transnistrien anerkendes ikke af verdenssamfundet, men kun af Rusland. Der befinder sig ca. 1000-2000 russiske soldater i området, officielt for at forhindre borgerkrigen i at bryde ud igen og for at beskytte den russiske befolkningsgruppe. Men reelt for at Rusland kan bevare kontrollen over området og for at bevogte Europas største våbendepot i Cobasna. Her er opbevaret mange tusinde tons våben. I den aktuelle krise om Ukraine er denne russiske militære tilstedeværelse en helt særlig trussel mod Ukraine, da man fra enklaven kan falde Ukraine i ryggen. For at forhindre at blive faldet i ryggen fra Transnistrien har Ukraine for få dage siden sprængt en bro ikke lang fra Cucurgian dæmningen i luften. Denne bro var den eneste forbindelse russiske tropper og våben skulle passere, hvis de skulle til Ukraine for at kæmpe.

Transnistrien er Moldova s permanente hovedpine. Chisinau s politik er, at området midlertidigt er under en fremmed magts herredømme, som man gennem diplomati ønsker bragt til ophør. Rusland har foreslået at føderalisere hele Moldova og dermed give Transnistrien og flere andre regioner i Moldova andre statsstrukturer. Det ville helt fjerne Moldova s muligheder for at komme tættere på EU, hvilket formentligt også var Ruslands hensigt.

Rusland har generøst givet russiske pas til en stor del af den russiske befolkningsgruppe i Transnistrien (ca. 200.000). Transnistrien har sin egen angiveligt folkevalgte præsident Vadim Krasnosleski, som netop har vundet valget stort. Moldova protesterede forgæves mod valget, men det eneste man kunne gøre var at forhindre russiske valgobservatører i at komme til stede ved valget, da de skulle mellemlande i Chisinau. Ved samme lejlighed bad Moldova de europæiske lande om ikke at sende deres valgobservatører til Tiraspol (”hovedstaden”). Hvad de ikke gjorde, da det jo ville være en anerkendelse af Transnistrien.

Indsnævrede handlemuligheder
Med Moldova s nye ledelse er der håb om, at landets transition fra sovjetrepublik til liberalt demokrati kan få momentum. Indtil nu har denne ”rejse” varet i 30 år, hvor indre og ydre faktorer har bremset reformer.

Hvordan er det gået med udrensningen af korrupte embedsmænd, reformer i sundhedsvæsnet og skabelsen af et bedre pensionssystem (tre af punkterne i regeringens reformprogram)?? Der er taget initiativer til at realisere disse løfter fra valgkampen. Og fremskridt kan ses. Dog har både pandemien og energikrisen påvirket prioriteringen af reformprogrammet. På den hjemlige bane spores der med andre ord fremskridt og regeringen ser da også ud til at bevare tilslutningen fra vælgerne.

Udenrigspolitisk har konflikten i Transnistrien nu været fastfrossen siden uafhængigheden og der er ingen udsigt til, at situationen forbedres i den nærmeste fremtid. Tværtimod har Ukrainekrigen i mange år fremover forværret mulighederne for at løse konflikten.

Moldovas øvrige udenrigspolitiske handlemuligheder, f.eks. medlemskab af EU og eventuel sammenslutning med Rumænien er blevet yderligere indsnævret. Ikke desto mindre afleverede Præsident Maia Sandu i begyndelsen af marts officielt ansøgning om optagelse i EU. Tidspunktet er næppe tilfældigt.

Præsidentens og regeringens muligheder for at forbedre forholdet til Rusland er ikke eksisterende, så længe Ukrainekrigen varer. Præsidenten talte ellers ved sin tiltrædelse for at få et pragmatisk og venskabeligt forhold til Rusland.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år og har tillige fulgt situationen i Moldova tæt.