Simon Faber er rollemodel for, hvornår det flerkulturelle, flersprogede og grænse-overskridende faktisk går godt. Han og andre folk i grænselandet har en anderledes erfaring med, hvad det vil sige at være borger i Europa. Oplevelsen er tovejs.

16.09.2012 | NATIONAL IDENTITET | Vi befinder os i Hjerpsted i Sønderjylland, ikke langt fra Vadehavet. Scenen er en feriekoloni der i de dage er beboet af danskere fra mindretallet i Tyskland. Det er en tradition de færreste danskere længere nordpå tænker over. Det danske er på en måde blevet potenseret her på denne sensommeraften. Det er sæson for hyben, og de ligger pænt som pynt på bordene mellem kaffestel og højskolesangbøger. På væggene hænger landkort med grænsedragninger og egnstypiske fotografier med lave huse, flade landskaber – og landbrug så langt øjet rækker. Gildesalen i den baraklignende bygning er fyldt helt op med mennesker. Mest ældre. Her ventes, og snakkes. Snart kommer taleren til stedet, som måske er mest kendt som udgangspunkt for jagt på østers i Vadehavet…

Dannebrog hænger over en tom talerstol, men på den rare måde. Overborgmesteren for Flensborg / Flensburg indfinder sig. Han er blevet forsinket af en dansk trafikant på gale veje. Undskylder for det, og ser anderledes skarp ud end flertallet af de fremmødte. ”Septembers himmel er så blå”, synger vi.

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde agt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

Med ordene hængende i luften forstår man bedre de mennesker i grænselandet, som mener og siger, at grænsen går mere gennem sindet mere end mellem lande, nationer. Et sådant menneske er Simon Faber, en dansksindet politiker som er overborgsmester i den tyske by med ”de dobbelte muligheder”. Han er musikvidenskabsmand, har arbejdet for DR Symfoniorkestret og som sydslesvigsk konsulent for Folketinget. Han har også sprog- , kultur- , og arbejdserfaring fra Sverige. På den måde kender han de to grænseregioner godt, og føler sig hjemme i dem.

Hybrid borger
Simon Faber takker venligt og korrekt for indbydelsen til at tale ved arrangementet, som Hjerpsted-Komitéen har kaldt sammen til. Vi er i grænselandet, og foreninger arbejder både nord – og syd for stregen, som visse gerne vil gøre tydeligere. I byer som Tønder og Aabenraa er der tyske biblioteker, skoler og avisredaktioner. Der er også et parti, Slesvigsk Parti hedder det. Det har faktisk været repræsenteret i Folketinget for år tilbage. På den anden side af grænsen har vi den danske genpart – eller modstykke om man vil – Sydslesvigsk Vælgerforening hedder de. SSW, Südschleswigscher Wählerverband hedder de på tysk. De har op i mod 4.000 medlemmer. Simon Faber er et af dem.

Han er født i Tyskland, men kom i dansk børnehave – og siden også i dansk skole. Det gjorde en forskel. Lille, men afgørende. Til DR sagde han, efter at han sensationelt var blevet valgt til overborgmester:

“Det var ikke velset dengang, at mine forældre mod alle traditioner, valgte at sætte mig i en dansk børnehave som 3-årig og efterfølgende i dansk skole.”

Fortiden fortsætter i nutiden
Faber har godt fat i talerstolen mens han fortæller om byen med de dobbelte muligheder, om det alt for ringe samarbejde mellem DSB og DB om togtider, om den ene og den anden periode med tilhørende arkitektur, det store opland og afstanden til Berlin. Man får hurtigt indtryk af, at udkanten er mere yderlig i Tyskland end i Danmark. Han fortæller, at skønt hustruen er fra Tønder på den danske side, og skønt de taler dansk med og til børnene hjemme i Flensborg – så taler han også tysk i stuerne. For sproget skal også komme fra ham. Han fortæller om den frygtelige tid byen havde som Nazitysklands hovedstad et par lange måneder under sammenbruddet i 1945, da alt andet var væk – og om de mange flygtninge, som kom væltende østfra til en by, som ikke blev sønderbombet. Deres midlertidige boliger, ja hele kvarterer, er først ved at blive renoveret i vore dage. Nu gælder det om at få gjort dem energirigtige…

Faber forbinder stadig
Det var i maj 2010, at Faber blev nomineret som kandidat for SSW ved valg til overborgmesterposten i oktober samme år. I valgets anden omgang i november vandt Faber over kandidaten fra CDU, det store kristeligt demokratiske parti, som Angela Merkel er leder for ved siden af den tunge post som forbundskansler. Året efter, i januar 2011, kunne Simon Faber sætte sig i borgmesterstolen efter kampagnen med folkevognen og det gul-blå slogan ”Faber Verbindet”. Og Faber forbandt. Han havde talt for mere dansk-tysk samarbejde, mere grænseoverskridende, mere regionalt, mere europæisk. Et af argumenterne set sydfra var Sønderborgs ambition om at blive Kulturhovedstad 2017 i EU. En sejr til Sønderborg ville betyde øgede investeringer og aktiviteter i hele regionen, flere besøg, overnatninger, koncerter, konferencer, ideer, produkter, ja, arbejdspladser og vækst. Forhåbentlig. Desværre, set fra Flensborg og for Sønderjylland, blev Sønderborg ikke valgt til kulturhovedstad. Sejren gik som bekendt til Aarhus. Men som overborgmester Simon Faber udtalte til tysk presse i dagene op til afgørelsen: ”Uden vores støtte havde Sønderborg ikke en chance”.

 

Link til Flensborg / Flensburg by og kommune www.flensburg.de/dk

Link til Sønderborg 2017 www.sonderborg2017.dk/da

Foto: DR