Søndag startede genåbningen af det spanske samfund. Små børn fik lov at komme udenfor for første gang i seks uger. Straks brød de sociale medier i brand med historier om uansvarlige forældre og fotos af sammenstimlinger.
Reportage af Sara Høyrup
TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | Der blev hoppet og løbet, så det var en lyst. Alle op til 13 år kunne komme ud i solen én time max. en kilometer fra hjemmet i følgeskab med en enkelt voksen fra husstanden. Nogle af de små var blevet forsigtige og menneskesky. Andre morede sig kosteligt, når de mest opfindsomme forældre gjorde en fest ud af søndagsturen med musik og dans.
Alt sammen på behørig afstand af alle andre. I det selskabsglade syden har man lært at holde ”social afstand”. Eller har man ikke?
I Sarrià-kvarteret tyvstartede mødrene en uge tidligere og arrangerede racerkørsel. – Foto: Sara Høyrup.
Der gik ikke mange timer, før barnløse hjemme bag de lukkede døre mente at vide, at småbørnsfamiliernes udflugt ville blive vores visse død. Fotos florerede af sammenklumpninger i parker, der ellers var lukkede. Det mærkelige var, at ét og samme billede både skulle forestille at ligge i den ene, den anden og den tredje iberiske by.
Dagen derpå har Facebook-profilen Armando Pita Rama lagt fotos op (det ene fra Søerne i København), der viser, hvordan man med telelinse og vinkel kan manipulere billeder til at vise betragteligt større nærhed eller afstand, end der egentlig er tale om. Frugthandleren Francisco Vidal-Pons fortæller dog, at oppe i de normalt øde, rige kvarterer var der søndag så tæt med mennesker, at han skyndte sig hjem igen med sine børn.
I centrum, hvor gavtyvene ellers holder til, så Magasinet Europas udsendte til gengæld lutter lovlydige borgere.
På Ramblaen i Barcelona blev pandemireglerne overholdt til punkt og prikke. – Foto: Sara Høyrup.
Nogen at hade på
Det spanske samfund forstår sig selv som brodermorderisk i betydningen: ivrig efter at dele sig i to lejre og gå i struben på hinanden. Og så er det egentligt lige meget, om vi skændes om den døde diktator, den catalanske selvfølelse, venstre versus højre eller den rette respons på pandemien fra helvede.
Det kan også alt sammen blandes sammen: Så skal man fx slå på tromme eller snarere kasserolle for at vælte regeringen, der ikke har nogen trylleformular til løsning af pandemikrisen. Det gør man, hvis man er spansk nationalist yderst til højre. Eller man skal kræve særlige catalanske løsninger på en virus, der er aldeles ligeglad med det identitære. Det gør man, hvis man er separatist.
Indelukningen gør heller ikke noget godt for nogen. Som humoristen Ramón de España har sagt fra start i sine sydende kommentarer hjemme fra sofaen (hvor den joviale mand også sidder i almindelige tider, når yderdøren er åben): Pandemien gør os ikke til nye og bedre mennesker.
Den lille pige har givet sit løbehjul streng besked om ikke at røre sig ud af flækken. – Foto: Sara Høyrup.
Ulideligt langsomt
Satirejournalisten har selv svært ved at holde humøret højt. Både han og hans catalansksprogede modstykke Albert Soler Bufí bliver mere vrantne og mindre morsomme, som tiden går. Det er godt, vi snart får lov at komme ud igen. Men det vil gå meget, meget langsomt.
Den forrygende boghandel La Central i Raval-kvarteret nægter at åbne trods tilladelse. I det smukke Boqueria holder mange madboder åbent, men der er ingen kunder. Hotel- og restaurationsbranchen kan godt glemme alt om at åbne foreløbigt.
Norwegian har meddelt, at flyvningerne mellem Barcelona og København er indstillet frem til … sommeren 2021. Danskerne i Cataloniens hovedby vånder sig. Grænserne er for øvrigt også lukkede, så langt ud i fremtiden øjet rækker. Internationale flyvninger forventes først ved årets udgang.
Ingen ved, hvad turistøkonomierne i Sydeuropa skal leve af imens. Alle har brug for hjælp til at holde næsen oven vande: pressede firmaer og lukkede privatskoler, selvstændige uden opgaver og alle de mange hjemsendte arbejdere. Men hvor skal pengene komme fra?
Fanget i en fængselsserie
Online-dagbladet Crónica Global citerer forskere for at forvente, at halvdelen af befolkningen vil komme ud med posttraumatisk stresssyndrom på den anden side. Dem, der holder sig i gang, ligner skuespillere i en fængselscelle, når de går målbevidst rundt og rundt i ring på de få kvadratmeter, som de gamle bygningers fælles tagterrasser byder på.
Den ældre herre læser hver morgen sin avis, mens han motionerer målbevidst på den fælles terrasse. – Foto: Sara Høyrup.
Der må man ret beset slet ikke opholde sig, fordi også dér kan smitten sprede sig. Sammenstimlinger bliver overvåget per politihelikopter og kan udløse helt kolossale bøder. Det ellers så pragmatiske politi skruer bissen mere og mere på. Til tider keder enkelte betjente sig så bravt, at de selv forsøger at fremprovokere sammenstød med de borgere, der vover sig udenfor.
Men så meget lovfortolkere er både den lokale fauna og de såkaldte erasmusser (langtidsturister med studiekort), at alt det leben, der er forsvundet fra gaden, udspiller sig stadig mere frit oppe under den blå, blå himmel. Når ikke lige det regner fem dage i træk, og alle går deprimerede ned til sig selv.
Nødtvungne motorer
På terrassen over for træner en yngre argentiner hver formiddag. Resten af dagen kigger han ud over balkonkanten ned i gadedybet eller småsnakker med de mange yogapiger fra retreatet i stueetagen. Han har boet fire år i Danmark og var lige vendt tilbage til Barcelona, da det hele gik i stå. Han er kok og siger:
”Jeg tror, jeg starter en hjemmerestaurant snart. Ellers ender jeg med at sidde og drikke mig fuld nede på hjørnet sammen med de andre mænd.”
Og gaderne i den på én gang problemtunge og grundigt gentrificerede Raval-bydel er vitterligt fulde af jordens bærme for tiden. Pludselig har de det hele for sig selv: drankerne og junkierne, som i forvejen havde indtaget alle pladser og legeområder, er ofte de eneste i miles omkreds.
Byens mange fitnesscentre holder lukket til langt ud på året. – Foto: Sara Høyrup.
Sara Høyrup er Spanienskorrespondent og fixer. Hun holder foredrag i Danmark og arrangerer studieture til Spanien. Hun er uddannet journalist, konferencetolk og cand.mag. Hun flyttede til Barcelona i 1996. www.sarahoyrup.com
Billede i artiklens top: /Sara Høyrup/
Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 