Midnat mellem lørdag og søndag trådte det spanske udgangsforbud i kraft. Corona-krisen bliver nu imødegået med alarmtilstand. Søndag var mange indbyggere, turister og hunde dog fortsat ude på gade og vej, mens politiet forsøgte at dirigere dem hjem.
Reportage af Sara Høyrup
TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | Vi må forsyne os med mad, medikamenter og penge. Vi må gå til frisøren og på renseriet, hvilket ingen rigtigt forstår. Og vi må gå på arbejde – hvis vi ellers har et arbejde at møde frem til i disse dage. Men vi må ikke besøge hinanden eller gå tur, og alle sportscentre og al restauration har trukket skodderne ned per kongeligt dekret. Om det så er strandene rundt om i Spanien, er de spærret af med polititape.
Imens er både statsministerfruen og vicestatsministerens hustru, som selv er minister for ligestilling, begge testet positive for COVID-19 efter deres deltagelse i det store feministoptog den 8. marts. Lederen af VOX er tillige ramt, efter at også partiet på det yderste spanske højre fik lov at holde stormøde, mens pandemien var i fremmarch. Og i Perpignan på den franske side af grænsen samlede Cataloniens undvegne regionsleder den 28. februar sine spanskcatalanske tilhængere. På det tidspunkt var Frankrig ellers bevidst om, at det var en rigtig dårlig idé at tillade sammenstimlinger.
Men så blev folkefesten Fallas aflyst i Valencia. Og nu, nogle dage senere, bliver alt lukket ned. Sådan nogenlunde i alt fald.
Magten samles
Med indførelsen af alarmtilstand samler regeringen magten centralt hos fire ministre: dem for sundhed, forsvar, indenrigs og transport. Alle politikorps henhører nu direkte under det spanske indenrigsministerium, og forsvarsministeren minder om, at hæren vil blive taget i brug om nødvendigt.
Den catalanske journalist Albert Soler fra Diari de Girona betragter det som en advarsel til Cataloniens nuværende regionsleder. Quim Torra har nemlig lagt an til at spærre regionen af uden rigtigt at kunne forklare, hvordan det skal stoppe smitten, som allerede har ramt så godt som alle landets selvstyreområder.
Den schweiziske iagttager François Meylan sagde fredag aften til Magasinet Europa, at en sådan opretning af interne grænser må forstås som et forsøg på at indføre et uafhængigt Catalonien med Corona-krisen som alibi. Meylan mener, at krisen er en enestående chance for den spanske stat til omsider at træde i karakter. Regeringsmagten i Madrid har i hele demokratiets tid været hæmmet af en frygt for at fremstå autoritær som sin forgænger Franco.
Konfiskation og invasion
Den oprørsanklagede Puigdemonts egenhændigt udpegede afløser har præsteret at blive frataget sin plads i regionsparlamentet i starten af året. Det skete, fordi den borgerlige nationalist ikke efterkom krav om at holde institutionernes facader neutrale under valgkampe (resten af året må den siddende magt gerne markere med bannere, at den i virkeligheden mener, at vi i Catalonien slet ikke befinder os i Spanien).
Ikke desto mindre er Torra til udbredt forbløffelse blevet siddende som regionsleder. Så sent som den 26. februar sad han i bilateral dialog med landets statsminister Pedro Sánchez. Opsætningen fremstod som et møde mellem to statsledere og fik de catalanske unionister til at skære tænder. Endnu engang stod det klart, at der er et A-hold og et B-hold i selvstyresystemet: Catalonien og Baskerlandet er mere særlige end de andre spanske regioner. Og kun lokalnationalisterne regnes for samtalepartnere, mens dem, der kalder sig ”forfatningstro”, bliver ignoreret.
Nu har piben fået en anden lyd. Spanien er til hverdag reelt lige så decentraliseret som en forbundsstat, har El País-skribent Jordi Gracia tidligere understreget over for Magasinet Europa. Ja, mere end både Schweiz og Tyskland, insisterer schweizeren François Meylan, som interesserer sig levende for Catalonien, hvor han har sine aner.
Nu bliver decentraliseringen med et snuptag rullet tilbage i en grad, som den slet ikke blev det under det berygtede § 155-indgreb, der standsede det catalanske løsrivelsesforsøg for to et halvt år siden. ”De konfiskerer vores magtbeføjelser,” protesterer Torra. ”De invaderer vores område,” klager Iñigo Urkullu, Baskerlandets leder.
For meget?
Man kan diskutere, om rette fremgangsvis måske snarere var at sætte den sårbare del af befolkningen i karantæne frem for at lukke alle inde og sætte økonomien i stå. Mange vil få svært ved at rejse sig igen, når deres indkomst bliver skudt i sænk i ugevis og månedsvis.
Andrés driver den elegante restaurant Silenus i Barcelonas Raval-kvarter sammen med sin hustru Manuela. De har haft svært ved at holde skindet på næsen lige siden det hede efterår 2017, hvor regionen flirtede med tanken om borgerkrig. ”Nu ved jeg slet ikke, hvad vi skal gøre,” siger han til Magasinet Europa dagen før, han bliver tvunget til at lukke sin forretning.
”60–70 % her i kvarteret lever fra hånden til munden,” vurderer Juanjo, som forsørger sig selv og sin aldrende mor ved at udleje rum til turister. Han oplever lutter aflysninger, men skal nok klare sig. ”Gadedrengene er ved at være nervøse, for der er ingen turister at stjæle fra,” tilføjer han kun halvt i sjov.
Og hvor skal alle de hjemløse egentlig gøre af sig selv? På herbergerne vil de uvægerligt smitte hinanden, ligesom fængselspopulationen også er i markant risiko. På hver af legepladserne rundt om i byen er der kun en enkelt familie søndag, mens antallet af alkoholiserede mænd, der omkranser legeudstyret, er steget.
Den finlandssvenske kvinde, som har installeret sig semipermanent på pladsen Jardins del Doctor Fleming, forklarer tilfreds til Magasinet Europa, at nu har hun skaffet fem liter vand i sin spand. ”Og desinfektionsmiddel!” siger hun og og viser øldåsen frem. ”Men hvor skal du sove?” ”Dér!” svarer hun og peger på jorden ved siden af legepladsen.
For lidt?
Reelt kommer indgrebet meget sent, for smittetallet er faret mod himlen de seneste uger. Det er allerede nu oppe nær 8.000. Der er 293 døde. Det første dødsfald fandt sted i Valencia og blev holdt skjult i mange dage. Pablo Díez de la Isla, som udgiver magasinet The Outsider, mener, at det skete i et forgæves forsøg på at redde den store messe for mobiltelefoni, som er en vigtig begivenhed i Barcelona 350 kilometer nord for Valencia.
Díez sagde allerede den 4. marts til Magasinet Europa, at efter kvindernes kampdag ville der omsider blive gjort tiltag til at stoppe spredningen. Feminisme er nemlig officiel politik i Spanien under den siddende røde regering, hvor socialdemokraterne er i koalition med det yderste venstre i Unidas Podemos. Partiet med den karismatiske og forkætrede Pablo Iglesias i front har indført kvindelig bøjningsform i selve partinavnet, som således betyder ”Sammen kan vi [kvinder]”. Og Iglesias’ skiftende kærester er i alt fald sikret en magtposition i partiet og nu også i regeringen, efter at Podemos i forrige valgperiode måtte nøjes med at være støtteparti.
Det store optog skulder ved skulder for en uge siden har oplagt bidraget til spredningen af sygdommen, som får apotereken på hjørnet til at rynke brynene. Han er for længst løbet tør for desinfektionsmiddel til hænderne, men i kiosken har de ad uransagelige veje fremskaffet hele to typer.
Optrapning
Regionspolitiet Los Mossos d’Esquadra, som pludselig henhører under centralmagten, er på banen i noget, der ligner en 1:100 ratio. Folk har meget svært ved at blive hjemme i Barcelona, når de ikke ligefrem skal, og det skal vi sådan set nu, men:
”De ved det ikke, eller måske forstår de det ikke, eller også respekterer de det bare ikke,” siger et par betjente på Ramblaen. ”Det er jo første dag. Fra i morgen går vi hårdere til dem.”
Andre betjente er mindre meddelsomme, mens atter andre er bistert beordrende. Nogle forsøger vittigt-frustrerede at dirigere alt folket hjem ved brug af højttaleranlægget i patruljevognen.
Ordensmagten går gelinde frem i dag søndag, men forude venter bøder på halve og dobbelte månedslønninger for at forlade hjemmet uden god grund. I forstaden Santa Coloma blev den unge migrant Abdessamad stoppet to gange i eftermiddags og fik lov at gå videre.
Han havde haft hjemmebesøg af sin støtteperson fra den private stiftelse, som står for hans og andres efterværn og integration. Støttepersonen ville sikre sig, at han var rask og ved godt mod. I morgen skal Abdessamad hen og hente sit økonomiske underhold et andet sted end sædvanligt. I stedet for at få for en uge ad gangen, vil de unge i efterværn nu få deres understøttelse for de to uger, som nedlukningen foreløbigt varer.
De får 30 euro om ugen. Cirka 30 kroner om dagen, mens Abdessamad arbejder fuldtid i ulønnet ”praktik”. Lørdag tilbragte han tre timer i et kølerum sammen med to ansatte på en restaurant med en Michelinstjerne. Stedet lukker ned under krisen, og al maden skulle fryses ned.
Konsensus
Det sociale liv i Spanien bliver altså lukket gradvist ned. Det er smerteligt og naturstridigt og tjener til at isolere virussen ved at isolere os alle sammen. Statsministeren var nærmest askegrå i ansigtet, da han præsenterede dekretet i en 23 minutter lang tale lørdag aften efterfulgt af kritiske spørgsmål fra landets medier. Samme dag var hans hustru blevet diagnosticeret med Corona-virus.
Sánchez havde siddet i møde hele dagen med regionscheferne og med sin svære koalitionspartner Iglesias. Regeringen ville have alle med om bord, før det hårde indgreb i den personlige frihed blev indført. Det er demokratiet på arbejde, og selv unionisterne i Catalonien er for en gangs skyld tilfredse med centralregeringen, som de ellers alene oplever svigt fra. Stærke stemmer som juraprofessor Rafael Arena roser regeringen på de sociale medier.
Det demokratiske Spanien vender tilbage til en tradition for konsensus med det lange seje træk for konsensus i et land, hvor lokalnationalisterne glæder sig over de døde i Madrid, og hver region hidtil er gået enegang i sin håndtering af pandemien. Det er ånden fra transitionen fra diktatur til demokrati sidst i halvfjerdserne: en ånd, som ellers havde forladt området.
Sara Høyrup er Spanienskorrespondent og fixer. Hun er uddannet journalist, konferencetolk og cand.mag. Hun flyttede til Barcelona i 1996. www.sarahoyrup.com
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Nacho Doce/
Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 