Mange mennesker i Spanien har begrænsede borgerrettigheder eller slet ingen. De bliver kaldt for ”de papirløse”, fordi en stump papir adskiller dem fra at deltage i samfundet på lige fod med alle andre. De er ikke spanskfødte og har ikke opholdstilladelse. Nu stiger dødstallene, fordi de ikke længere har adgang til lægehjælp.
Analyse af Sara Høyrup
SPANIEN | Gråzonerne er store på godt og ondt i Spanien. Det er muligt at leve hele og halve liv her uden nogensinde at blive enten en legitim del af samfundet eller deporteret. De såkaldt ulovlige børn har adgang til grundskolen,og det kan godt lade sig gøre at indskrive sig i folkeregisteret nogle steder. Tidligere havde alle også adgang til lægehjælp – om ikke andet så fordi det er til skade for folkesundheden, at dele af befolkningen går ubehandlede omkring med smitsomme sygdomme.
Det konservative, tidligere regeringsparti, Partido Popular (PP) lukkede i september 2012 ned for den frie adgang til sundhedskortet med det argument, at man ville ”sundhedsturismen” til livs. Reelt var de fleste af de 873.000 af de mennesker, der dengang blev frataget deres sundhedskort, snarere ”ulovlige” indvandrere. Det ulovlige består i, at de hverken har statsborgerskab eller opholdstilladelse. Det er en administrativ forseelse og ikke klassificeret som en forbrydelse.
Nu er resultatet blevet opgjort i tal, der viser, at dødeligheden blandt de papirløse alene de første tre år efter reformen steg med mindst 15 procent, mens den ikke steg hos resten af befolkningen. (Kilder: El País, 14.04.18 og ”The Deadly Effects of Losing Health Insurance”)
Selv i de regioner, som efter reformen har indført særlove for at sikre sundhed til alle, står det ikke meget bedre til. Det skyldes et tillidstab, mener Judit Vall, som er medforfatter til undersøgelsen. De papirløse er ikke længere trygge ved, at de kan melde sig på de offentlige kontorer uden at risikere deportation.
Stigende dødstal
Dødelige sygdomme bliver ikke længere opdaget i tide hos denne population, og behandlingen af kronisk syge stoppede som konsekvens af reformen. Disse to forhold er de væsenligste faktorer bag den stigende dødelighed blandt indvandrere uden opholdstilladelse.
I absolutte tal er det en stigning på 70 ekstra dødsfald årligt, og den øgede dødelighed blev større, for hvert år der gik 2012-15. Blandt asiater steg dødeligheden med hele 30 procent i løbet af de tre år.
Undtaget fra udelukkelsen fra sundhedssystemet er gravide kvinder, akut hjælp ved alvorlig sygdom og til mindreårige ramt af ulykker. Kræftramte derimod bliver hverken opdaget og ikke behandlet.
Ikke-borgere
Det skønnes, at der lever omkring en million mennesker i Spanien på ”ureguleret” vis, altså uden tilladelse til at være i landet. Det gør dem til ikke-borgere uden de rettigheder og pligter, som resten af samfundet har.
Det skaber en opdeling af samfundet i A- og B-mennesker – og det skaber kriminalitet som alternativ til lovformeligt arbejde. Turistbyen Barcelona lider under omfattende berigelsestyverier, og det etablerede forretningsliv klager over den topmanta, der har været en del af gadebilledet i Sydeuropa den sidste snes år. Topmanta er salg af billige varer fra toppen af et manta, der er det firkantede klædestykke med snore for hjørnerne, som gadesælgere fra især Afrika lægger deres kopivarer frem på for hurtigt at kunne samle grejet og tage benene på nakken.
Topmanta er nemlig lige så ulovligt, som de mennesker, der har det som forsørgelsesgrundlag for dem selv og familien derhjemme, som de brødføder. Ikke desto mindre er det så indbygget en del af samfundslivet, at Madrids borgmester, den tidligere højesteretsdommer Manuela Carmela, er blevet fotograferet i færd med at handle hos topmanta.
Politiet har meget svingende instrukser om, hvor hårdt der skal slås ned på fænomenet, og på det senere er gadesælgerne begyndt at slå fra sig for at undgå pågribelse og konfiskation af varerne.
Om natten er det i stedet handlede kvinder fra Afrika, der prostituerer sig op og ned ad Ramblaen med bystyrets velsignelse.
Udsendelseslejre
Spanien har syv udsendelseslejre kaldet interneringscentre: Centros de Internamento de Extranjeros (CIE). Det forlyder fra folk, der har siddet i lejrene, at de er værre end fængsel – og spanske fængsler er ingen dans på roser. Lejrene henhører under indenrigsministeriet og unddrager sig enhver regional kontrol.
I Barcelonas Zona Franca ligger en af de mest omstridte lejre, og det har været op til menneskeretsaktivister, Jesuitterordnen og pressen at opdage, at her lades der hånt om alle regler:
Fangerne får ikke lægehjælp. De har ikke adgang til en juridisk proces med retsgarantier. Mindreårige bliver fængslet her i stedet for at komme på børnehjem, sådan som de skal.
Men heller ikke hos børneværnet er der nogen retsgarantier: Det catalanske børneværn DGAIA uddelegerer omsorgen for børn uden (passende) forældre til private virksomheder, der modtager en klækkelig betaling per barn. Virksomhederne bruger ikke nødvendigvis pengene på børnene, men trækker på den katolske tradition for privat godgørenhed for at brødføde dem og give dem tøj på kroppen (”Cerco sindical y político a la gestión privada de los centros de menores titulados”, El Periódico 28.06.17).
El Estado de Bienestar
Og så er vi tilbage ved velfærdsstaten. Store drømme om skandinaviske tilstande er der nok af i Spanien, men næppe noget ønske om at komme op på et skattetryk i nærheden af det danske. Korruptionen kræver desuden sit og fordyrer alle offentlige anlægsbyggerier, og kulturinstitutioner som Barcelonas Musikpalads går heller ikke ram forbi, når partier og private trækker millionbeløb ud af fælleskasserne. Så meget desto færre midler er der tilbage til at opbygge en omfattende og fungerende velfærdsstat.
De gratis skoler lider under lærernes dårlige arbejdsvilkår og ringe uddannelse, og i de nationalistisksindede region er læringen underordnet det patriotiske projekt. Vil man have en god grunduddannelse til sit barn, må man selv betale for det.
Det prekære arbejdsmarked fylder næsten det hele i en serviceøkonomis som eksempelvis Barcelonas. Og godt nok er her arbejdsløshedsunderstøttelse til at klare sig mellem de korte kontrakter, men kun for en stakket stund. I Spanien er der slet ingen tvivl om, at det kan betale sig at arbejde. Det er bare ikke altid, der er arbejde.
Slægtens rolle
Det ligger fjernt fra den spanske mentalitet at lægge ansvaret for den enkelte over på staten. Ansvaret løfter man selv – og man får med største selvfølgelighed støtte fra sin slægt. 2008-krisen klarede folk sig igennem med familiens hjælp. Mange måtte opgive deres egen bolig og flytte tilbage til forældrene.
Og lige her står mange indvandrere svagt: De mangler den storfamilie, som de nu forventes at sende penge hjem til. Det er jo en kendt sag i ethvert ludfattigt udvandrerland, at indvandrerne i Vesteuropa er kommet til El Dorado.
Catch 22
Barcelona er en magnet for alt fra velbetalte expats til papirløse indvandrere. En gruppe af de sidste har siden april holdt en af kunstskolen Massanas bygninger besat efter at have holdt stormøde der med kommunens tilladelse. Bystyret er dem venligt stemt og har tidligere forsøgt at redde de ”ulovlige” mennesker fra interneringslejren ved at udstede et borgerkort.
Gruppen kræver opholdstilladelse og lovliggørelse af deres levevej: topmanta. Og opholdstilladelse må de papirløse gerne få – det kræver bare det umulige. For tiden er kravet tre års forudgående ophold og et års arbejdskontrakt. Det findes imidlertid ikke, når man netop ikke har lov til at arbejde lovligt.
Sundhedsundersøgelsen kan læses i sin helhed på engelsk på https://ep00.epimg.net/descargables/2018/04/13/617bc3f9263d9a0dbcf3704f8d75a095.pdf
Sara Høyrup er Magasinet Europas Spanienskorrespondent – www.sarahoyrup.com – F + I + T: @lahoyrup
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/SOPA Images via ZUMA Wire/Paco Freire/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb via MobilePay Støt os fast via Patreon
