Ifølge aftalen fra sidste år mellem Sveriges borgerlige regering og Sverigedemokraterna, skal der arbejdes på en øget grænsekontrol for tog- og bilpassagerer, der ankommer via Øresundsbroen eller med færger fra eksempelvis Tyskland. Men meget er stadig på undersøgelsesstadiet.

Baggrund

TEMA: GRÆNSER FOR DET GRÆNSELØSE EU? | De fleste, der rejser til Sverige med færge eller over Øresundsbroen, har efterhånden vænnet sig til, at der er paskontrol. Det har været tilfældet siden 2015/2016, hvor Sverige første gang meddelte EU-kommissionen, at man ville indføre midlertidig grænsekontrol, med henvisning til flygtningekrisen dengang.

Den er siden blevet fornyet hvert halve år, men det er ikke sådan, at det i dag kun er et spørgsmål om tid, før de svenske kontroller af indrejsende afskaffes igen. Tværtimod.

Da Sverige sidste år fik en borgerlig regering bestående af statsminister Ulf Kristerssons Moderaterna samt Kristdemokraterna og Liberalerna, var de således afhængige af Sverigedemokraterna som støtteparti. Og ifølge den såkaldte Tidö-aftale om samarbejdet mellem regeringen og Sverigedemokraterna skal grænsekontrollerne styrkes yderligere med det formål at ”bekæmpe irregulær migration og grænseoverskridende kriminalitet.” Samtidig vil man ifølge aftalen gøre det lettere at genindføre id-kontrol på færger, tog og busser til Sverige som under flygtningekrisen. Ifølge Tidö-aftalen skulle der her i 2023 blive fremlagt et lovforslag fra regeringen om de nye tiltag, hvilket dog endnu ikke er sket. Forslaget møder stor modstand fra blandt andre de svenske regionalpolitikere i Skåne, da de mener, at det vil gå ud over pendlerne. 

Forlænget med nye begrundelser
Årsagen til, at Sverige overhovedet har grænsekontrol på trods af, at landet er med i Schengen, daterer sig som nævnt tilbage til flygtningekrisen, hvor Sverige indførte en midlertidig indre grænsekontrol for trafik fra Danmark og Tyskland. Argumentet for grænsekontrollen var, at et stort antal asylansøgere og migranter ankom til Sverige under krisen, og at det store antal udgjorde akutte udfordringer for vigtige funktioner i samfundet.

Siden da er er grænsekontrollen blevet forlænget, og rejsende kontrolleres i dag bl.a. på togstationen i Hyllie, på Øresundsbroen og ved færgeterminalerne i Helsingborg og Trelleborg. Motivet for kontrollen har dog ændret sig med tiden – de seneste forlængelser har over for EU-kommissionen været begrundet med emner som landets sikkerhed og forebyggelse af terrorangreb. Udformningen er også ændret, og i dag udføres grænsekontrollen af svensk politi og civile pas- og grænsekontrollører.

Men særligt på Hyllie station vil der blive problemer fremover, hvis den svenske regering fastholder sine planer. Ifølge det svenske Trafikverket, vil en forventet stigning i togtrafikken, kombineret med grænsekontrol, ikke være forenligt på Hyllie station.

”Med den måde de arbejder på i Hyllie, vil det ikke være muligt. Hvis vi nærlæser Tidö-aftalen, beskrives der en politisk vilje til, at grænsekontrollen kan styrkes. Det betyder, at vi bliver nødt til at være forberedt på, hvad der sker fremover. Derfor har vi selv igangsat en undersøgelse, hvor vi ser, hvad vi kan gøre i fremtiden, og hvordan det kan løses,” siger Trafikverkets regionaldirektør i Sydsverige, Lennart Andersson, til News Øresund.

En særskilt plads til grænsekontrol af tog fra Danmark undersøges derfor i øjeblikket af Trafikverket. To steder er relevante, og landområdet ved Øresundsbroens betalingsanlæg ved Lernacken i Malmø vurderes at være bedst egnet til de nye jernbanespor, der skal bygges for at skabe en fast kontrolplads. Men det kan blive nødvendigt med regeringsbeslutninger i både Danmark og Sverige for at realisere planerne.

”Bliver det sådan, at kontrolanlægget skal bygges ved betalingsanlægget i Lernacken, kan det blive nødvendigt med en svensk regeringsbeslutning og måske endda en dansk, da arealet er delvist ejet af Øresundsbro Konsortiet,” siger Lennart Anderssson videre.

Kritik: Kan forringe integrationen mellem Danmark og Sverige
Netop Øresundsbro Konsortiet stiller sig kritisk og mener, at en fast grænsekontrol dels giver en dårlig signalværdi og dels kan reducere antallet af tog, der kan køre over broen i fremtiden, hvilket dermed vil forringe integrationen mellem Danmark og Sverige.

Konsortiet påpeger ifølge News Øresund, at et fast kontrolsted vil reducere kapaciteten over broen, dels fordi et 400 meter langt kontrolspor med sporskifter vil sænke hastigheden til 80 km/t, og dels fordi konflikthåndtering ved sene tog og langvarig grænsekontrol kan forsinke togtrafikken yderligere. Konsortiet mener derfor, at den planlagte kapacitet på 12 passagertog og 2 godstog i timen i hver retning ikke vil kunne opretholdes, og at togtrafikken over broen vil være mindre robust. Samtidig forventes antallet af godstog over broen at stige med 200-300 pct, når Femern Bælt-tunnelen mellem Tyskland og Danmark indvies i 2029.

Danmark afskaffede den 12. maj i år formelt den midlertidige grænsekontrol mod Sverige, som dog først og fremmest var i brug under Corona-pandemien. Afskaffelsen blev meddelt EU-kommissionen i samme ombæring som meddelelsen om, at grænsekontrollen for rejsende fra Tyskland til Danmark blødes op.

Læs hele temaet “Grænser for det grænseløse EU?”

Billede i artiklens top: Johan Wessman/News Øresund/Flickr/

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.