Coronakrisens fokus på hygiejne og sundhed knytter sig til filosoffen Michel Foucaults tanker fra 1970’erne om biopolitik. En magtform, som har fremmet sundheden på det europæiske kontinent siden 1700-tallet. Men som også relaterer sig til nogle af de værste forbrydelser i Europa. Baggrund af Kristoffer Dahl Sørensen.
Udenlandske mediers beskyldninger om diktatur og afslutningen på demokratiet i Ungarn i forbindelse med en coronalovgivning, som blandt andet var uden udløbsdato, viste sig at være stærkt overdrevne, endda uholdbare, lyder det fra flere kanter. Ungarn afsluttede i denne uge undtagelsestilstanden, og Viktor Orbán og hans hold kræver nu en undskyldning fra kritikerne. Er der grobund for det? Er det månedens vittighed? Eller er der i virkeligheden også andre aspekter på spil? Lasse Skytt er gået i dybden.
Under coronakrisen har mange EU-lande handlet ud fra egne interesser og ageret mellemstatsligt på bekostning af de dele af EU-samarbejdet, der allerede er overstatslige. For at forstå EU's sundhedskrise, som den er blevet kaldt, er det værd at se på, hvad en krise egentlig er og har været gennem EU's historie. Analyse af Charlotte Bengstrøm.
Jo mere coronakrisen bider, og jo mere USA er plaget af indre stridigheder, desto stærkere står EU som den eneste magt, der kan holde sammen på en ny verdensorden og hindre, at vi får en ny kold krig med en ny todeling af verden. Analyse af Hugo Gaarden.
Da første fase af corona-pandemien nu ser ud til at være overstået i Europa, er det tid til en foreløbig vurdering af situationen i Sverige, hvor den interne kritik af strategien stiger. Det er dog tvivlsomt, om man kan forvente en større kursændring i den igangværende krisehåndtering, endsige en konfrontation med visse strukturelle problemer i det svenske samfund, som coronakrisen har fremhævet. Analyse af Amélie Reichmuth.
Under coronakrisen har musikken gjaldet ud over vores isolation og gennem de forladte gader. De klassiske komponister såvel som rock- og popmusikere har dog længe været med til at sætte Europa på det kulturelle verdenskort og har - før coronaens komme - fyldt koncertsale og spillesteder næsten overalt på kloden. I år er det 250-året for Beethovens fødsel, og det er en kærkommen lejlighed til at beskæftige sig mere med både hans og andres musik, som har været med til at sætte Europa på forkanten. Baggrund af Christian Weber.
Allerede før coronakrisen drøftede økonomer verden over en reform af kapitalismen, så den bliver mere dynamisk, og så de skabte værdier spredes til en større del af samfundet end hidtil - uden at føre til socialisme. Analyse af Hugo Gaarden.
”Jeg er flasket op på amerikansk popkultur, men min europæiske kulturelle og historiske forankring har vist sig at være meget dyb. I Europa går man til verden på en lidt mere rolig og velovervejet måde,” siger forfatter og journalist Ulla Hinge Thomsen, der har prioriteret at dyrke sit eget kontinent.
Den danske journalist Lasse Skytt har betrådt tre europæiske lande i løbet af coronakrisen – Ungarn, Island og Storbritannien. Det har givet ham tre vidt forskellige oplevelser af europæisk tillid anno 2020. Læs mere i dette rejsebrev fra en europæisk nedlukningstid.
"Fremtiden handler meget mere om, hvad vi kan finde ud af sammen med Tyskland, Frankrig og de andre lande i Europa end at pleje forholdet til USA," siger tidligere folketingsmedlem Steen Gade. Han advarer om, at hvis vi i Europa ikke kan forstå, at vi har den humanistiske tradition tilfælles, "så ender vi som indflydelsesområde for alle mulige mærkelige dårligdomme."