Unges repræsentant om klimaforhandlinger: ”Vi skal ikke bare være kransekagefigurer”

Danmarks ungdomsdelegat ved COP26 i Glasgow, Emma Turkki, mener, at Europas unge har haft for lidt taletid og reel indflydelse på forhandlingerne. Derfor vil hun arbejde for, at rollen som ungdomsdelegat fremover bliver en mere integreret del af delegationerne, så de unge også får en plads ved forhandlingsbordet. Hun kan også se nogle klare perspektiver i at arbejde tættere sammen med andre ungdomsdelegerede fra især de andre nordiske lande. Lige præcis ved topmøderne ser hun dog flere udfordringer i at øge ungdomssamarbejdet på tværs af EU-landene, da det langt fra er alle EU-lande, som har et ungdomsdelegatprogram. Interview af Christina Hoff.