Krisen kradser i Europa, og i yderområderne er der ikke bare tale om en forbigående bølgedal. Det er selve livsnerven, der er ramt. Arbejdspladser forsvinder, og folk flytter. Men hvad gør man, når skattegrundlag, befolkning og andelen af personer i den arbejdsdygtige alder falder så markant, at nulpunktet nærmer sig? Et dansk projekt har fundet en vej til at skabe udvikling uden vækst i yderområderne.
Danmark har længe set sig selv som vagthund for miljøpolitikken i EU. Der har hersket en vis fornemmelse af national overlegenhed i forhold til den fælles politik, og specielt er der blevet sået tvivl om nye medlemslandes motivation til at deltage aktivt i efterlevelse af miljødirektiver. Spørgsmålet er, om det er med rette.
Norge stemte en uge før Danmark i 1972 og den norske afstemning spillede på flere måder en rolle i den danske kampagne. Nej'et i Norge skabte ligeledes bekymring på den danske ja-fløj, da man frygtede en "smitteeffekt", men hvor Danmark altså blev medlem er Norge det stadig ikke - og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt.
Partidisciplin var et adelsmærke for Socialdemokratiet indtil EF-spørgsmålet erobrede den politiske dagsorden. For første gang var en stor gruppe socialdemokrater, anført af blandt andre Ritt Bjerregaard, lodret imod partiets linje. Til Magasinet Europa fortæller den tidligere minister og EU-kommissær nu om den svære balancegang som nyvalgt folketingsmedlem og EF-modstander – og giver sit bud på fremtiden for det europæiske samarbejde.