David Cameron spillede højt spil, da han lovede en folkeafstemning om britisk EU-medlemskab. Cameron skal dog ikke forvente, at franskmændene giver ham gode kort på hånden, så han kan opnå den genforhandlede EU-aftale, der skal danne baggrund for afstemningen. Dette politiske spil kan blive fatalt for det EU, vi kender i dag.
Storbritanniens forhold til EU har siden landets indmeldelse i 1973 været fodslæbende og turbulent, og Camerons valgløfte om en folkeafstemning er blot seneste symptom på landets geografiske identitetskrise.
Imperialistiske tømmermænd og en opfattelse af, at Europa begynder på den anden side af Den Engelske Kanal har siden 1973 udfordret briternes EU-engagement.
Hvad repræsenterer mindesmærkerne i det offentlige rum? Hvilken funktion har de, og hvilken betydning har deres æstetiske form? Magasinet Europa lyttede med, da KØS – Museum for kunst i det offentlige rum – stillede skarpt på disse spørgsmål.
Historien gentager aldrig sig selv. Alligevel minder den begyndende valgkamp i Storbritannien om valgkampen fra 1992, hvor en skattebombe fik en afgørende rolle.
I Italien har politikere igennem mange år haft noget at skulle have sagt, når tv-avisen og fredagsquizzen sammensættes. Det har konsekvenser for landets borgere, for når pressefriheden på den måde indskrænkes, går demokratiet op i sømmene.
For hundrede år siden trak Europas politiske ledere verden ind i en krig, der skulle blive et af menneskehedens mørkeste øjeblikke. Første Verdenskrig, og særligt den fejlslagne fred der fulgte den, gjorde det klart, hvor dyrebar og skrøbelig fred er. Men er vi ved at glemme arven fra 1914?
Første Verdenskrig har sat dybe spor i den tyske nations kultur og selvforståelse. Men hvad præcis har krigen betydet for forholdet mellem kulturnation og statsnation, fællesskab og individ, frihedsbegrebet og multikulturalismen? Kulturforsker Adam Paulsen forklarer i et interview med Magasinet Europa urkatastrofens konsekvenser for Tyskland og tyskerne - dengang og i dag.
The Great War er en suveræn tegneserie om en af Første Verdenskrigs blodigste dage. 1. juni 1916 starter slaget ved Somme i Frankrig og tegneseriedokumentaristen Joe Sacco har skabt en otte meter lang panoramategning i bogform om dette rædselsvækkende døgn.
Ernst Jüngers krigsskildring 'I stålstormen' er kontroversiel i Tyskland den dag i dag. Bogen skildrer køligt individets ubetydelighed i Første Verdenskrigs mekaniserede krigshelvede, og registrerer hvordan en ny og jernhård mennesketype fødes i skyttegravenes blodbad. Bogen bringer os tættere på en forståelse af krigens voldsomme konsekvenser.