Norge stemte en uge før Danmark i 1972 og den norske afstemning spillede på flere måder en rolle i den danske kampagne. Nej'et i Norge skabte ligeledes bekymring på den danske ja-fløj, da man frygtede en "smitteeffekt", men hvor Danmark altså blev medlem er Norge det stadig ikke - og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt.
Den danske folkeafstemning i 1972 var blandt de første om EF, men langt fra den sidste. Hvad har vi så lært af 40 år med afstemninger i og om Europa? At ”folket” måske slet ikke er så dumt endda, er et af buddene.
Partidisciplin var et adelsmærke for Socialdemokratiet indtil EF-spørgsmålet erobrede den politiske dagsorden. For første gang var en stor gruppe socialdemokrater, anført af blandt andre Ritt Bjerregaard, lodret imod partiets linje. Til Magasinet Europa fortæller den tidligere minister og EU-kommissær nu om den svære balancegang som nyvalgt folketingsmedlem og EF-modstander – og giver sit bud på fremtiden for det europæiske samarbejde.
Med en snedig strategi havde Krag overrumplet sine politiske modstandere, men det lignede alligevel et nej til EF. Til sidst ringede en fortvivlet statsminister til en kendt erhvervsleder for at bede om hjælp. Spørgsmålet var, hvad det ville koste at sikre danskernes ja.
Folkebevægelsen mod EU ønsker stadig flere europæiske folkeafstemninger. Ligesom Ivar Nørgaard, der underskrev Rom-traktaten i 1972, men siden fik nok af EU’s magtcentralisering og manglende demokrati.
Europabevægelsens landsformand Erik Boel er blandt andet blevet kaldt ’jubeleuropæer’ af sine EU-politiske modstandere. De færreste er nok klar over, at landsformanden faktisk har fulgt Jens Otto Krags berømte læresætning om, at man har en standpunkt til man tager et nyt. Han er således gået fra at være arvemodstander i 1972 til at være glødende fortaler for EU.
Udenrigsministeriet overdrev de positive sider ved dansk EF-medlemskab og bagatelliserede problemerne, ifølge forfatteren, der var særdeles EF-kritisk, radikal folketingsmedlem og både dengang og nu tilknyttet Folkebevægelsen. Denne hjernevask virkede på stort set alle, der ikke var stålsatte modstandere, da det gav vælgerne et indtryk af, at alle fornuftige folk ville sige ja til EF.
Den organiserede modstand, vi så i starten af 1970’erne under nej-sidens kampagne, var en nyskabelse og en tidlig indikation på kløften mellem eliten og folket. Hvordan er det gået siden?
Den 2. oktober er det 40 år siden, at danskerne sagde ja til at blive medlem af EF. Det markerer Magasinet Europa med en række tema-artikler, der på forskellig vis bringer os tilbage til 1972 og fortæller historien om én af de vigtigste begivenheder i nyere Danmarkshistorie.
Den 2. oktober er det 40 år siden, at danskerne stemte ja til EF. I dagene op til årsdagen bringer Magasinet Europa en række tema-artikler, der på forskellig vis bringer os tilbage til 1972 og folkeafstemningen om medlemskabet.