Den franske præsidents reform af arbejdsmarkedet er hverken en nordisk flexicurity-model eller en ultraliberale omvæltning. Men det er startskuddet til en hel serie af reformer, som tilsammen kan modernisere Frankrig. Analyse af Birthe Pedersen.
Brexit-forhandlingerne ser ud til at blive ekstremt komplicerede. Men dette ”bøvl” overskygger en underliggende tendens: at EU og især Tyskland allerede forbereder sig på fremtiden. Analyse af Hugo Gaarden.
På grund af terrorangreb har Frankrig i snart to år været i undtagelsestilstand, der udløber 1. november. Men inden den kan ophæves vil præsident Macron og den franske regering indføre flere af undtagelsestilstandens beføjelser i den almindelige lovgivning.
Den franske præsident kunne efter EU-topmødet vise resultater i form af væsentlige EU-beslutninger inden for forsvar og terrorbekæmpelse. Anderledes står det til med udstationeringsdirektivet, som han arbejder for at få ændret. Analyse af Dyveke Vestergaard Johansen.
Den positive reaktion på Emmanuel Macrons valg til fransk præsident viser et ejendommeligt fællesskab mellem europæisk politiks absolutte modpoler: de liberalt orienterede og de national-konservative. Kommentar af historiker Thomas Lie Eriksen.
Frankrigs nye præsident har klaret den internationale scene til et 12-tal, og vælgerne ventes at give Emmanuel Macrons parti flertal ved parlamentsvalget. Men dommen vil blive hård, hvis hans løfter om fornyelse og mere etik i fransk politik ikke føres ud i livet.
Emmanuel Macrons klare valgsejr styrker de proeuropæiske kræfter i armlægningen med euroskeptikerne. Det gælder både i Brexit-forhandlingerne og i styrkeprøven med regimerne i Polen og Ungarn. Men den nye franske præsident skal først og fremmest skaffe ro og reformvilje inden for landets egne grænser.
Den franske sekulariseringstanke ved at blive en religion i sig selv og et våben i den politiske debat, og derfor må den sekulære model finde tilbage til rødderne, siger Mette Zølner, Frankrig-ekspert og lektor på CBS med baggrund i sociologi, i et interview.
Mange ting er i opbrud for tiden, men efter opbrud følger nye konstellationer. Frankrigs næste præsident får indflydelse på, hvordan det forsvarspolitiske vakuum, som Brexit efterlader, bliver udfyldt.
På sin vis er det paradoksalt, at EU er et fremtrædende tema i det franske præsidentvalg anno 2017, da samarbejdet ikke ville være, hvad det er, uden franske statsoverhoveder og diplomater som hovedentreprenører.