Den spanske regering har med både magtudøvelse og loven i hånden forsøgt at bremse en bebudet catalansk afstemning om selvstændighed, men det har blot ført til, at der er kastet mere brænde på bålet. Reportage fra Barcelona.
Stor opbakning om EU, ingen aversion mod immigranter og meget mindre nationalpatriotisme end i andre lande er nogle af grundene til, at Spanien i modsætning til størstedelen af Europa ikke har et højreekstremistisk parti.
Retten eller ej til at afholde en folkeafstemning om den spanske regions fremtidige status har skabt et fjendtligt politisk klima mellem Madrid og Barcelona.
Spanien føjer sig til en generel tendens i Europa med opbrud i partisystemerne og en stærkt svækket politisk midte. Landet adskiller sig dog ved ikke at have nogen højrepopulistisk eller xenofobisk politisk bevægelse.
”Ved at kaste lys over Frontex’ arbejde, vil vi trække Europas ydre grænser tættere på folk i Skandinavien.” Interview med ’The Dream of Europe’-instruktør Liv Gilberg, der lige nu er aktuel på årets CPH:DOX.
Først var ETA folkehelte, der bekæmpede General Franco og hans regime. Så blev de spanske separatister regeringsfjende nummer et og bekæmpet som skadedyr af de spanske myndigheder. En regeringsmission der lader til at være lykkedes. I snart tre år har den tidligere så aggressive terrorgruppe overholdt deres selvproklamerede våbenhvile, og det giver håb om et Spanien uden mord, kidnapninger og attentater.
Francisco Franco har været død i snart 40 år. Hans langvarige diktatur trækker stadig dybe spor i Spanien, og arven vejer tungt. En lang række korruptionsskandaler slider på magthavernes troværdighed, og en rapport viser, at spanierne har mistet tilliden til politikerne.
Manglende politisk ledelse og magtesløshed overfor en række asymmetriske, økonomiske chok står bag Spaniens dybe krise.
Det catalanske krav om en selvstændig stat sætter ikke bare grå hår i hovedet på centraleregeringen i Madrid. Også fra Bruxelles kigges der med stigende bekymring mod den nordspanske region. EU’s traktater giver ingen svar på, hvad der sker, hvis et territorium i en medlemsstat løsriver sig for at etablere sin egen stat.
Inés Arrimadas er med sine 31 år det yngste medlem i det liberale, antinationalistiske parti Ciutadans i Catalonien. Hun har siddet i parlamentet siden valget i november 2012. På den korte tid har hun modtaget adskillige trusler og hadebeskeder på Facebook og Twitter på grund af sin modstand mod catalansk selvstændighed – et spørgsmål, der splitter befolkningen i to dele.