“Tante Hilde” deler konspirationsteorier, men hvorfor?

Konspirationsteorier florerer under coronakrisen. Både i demonstrationer og på sociale medier. Det skaber desperation hos de pårørende til konspirationsteoretikerne. En tysk organisation rådgiver de pårørende, og den har travlt i øjeblikket.

Baggrund af Mette Mølgaard

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | Konspirationsteorierne florerer. Igen. I Tyskland, for eksempel, har der de sidste to weekender været demonstrationer mod lockdown-initiativerne med tusindvis af deltagere i storbyerne Berlin, München og Stuttgart. Mens nogle demonstranter mener, at regeringen krænker deres frihedsrettigheder, hævder andre, at Bill Gates har skabt krisen for at tjene penge på en vaccine, som vi bliver påtvunget at få.

Og det er netop konspirationsteoretikerne, der bekymrer de tyske politikere som for eksempel generalsekretær i CDU, Paul Ziemiak.

“Vi vil ikke lade ekstremister misbruge coronavirus-krisen som en platform for deres antidemokratiske propaganda. Vi skal handle konsekvent mod dem, der medvirker til borgernes bekymringer med konspirationsteorier og bringer falske nyheder i cirkulation,” siger han ifølge Deutsche Welle.

Også på sociale medier, hvor mange tilbringer en stor del af deres tid – især i disse tider – florerer konspirationsteorierne. I Tyskland, men også i Danmark, hvor flere Facebookgrupper giver deres bud på, hvem der har skabt krisen.

Desperate henvendelser fra pårørende
Men det er ikke kun politikerne, der er bekymrede for konspirationsteoriernes udbredelse. Det er også ekspert i konspirationsteorier Giulia Silberberger, der stiftede den tyske organisation “Goldenen Aluhut” (den gyldne staniolhat) i 2014, og som i dag har mottoet ” Make facts great again” stående med store typer på dens facebookside. Det skræmmer Silberberger, når forskellige grene af det politiske spektrum står sammen i kampen mod det, de kalder “corona-løgnen.”

Også pårørende til coronaoprørerne, dem, der tror på – og deler – konspirationsteorier, er bekymrede, og derfor kontakter de Giulia Silberberger og hendes team i “Goldenen Aluhut” for at få råd til, hvordan de skal håndtere dem.

39-årige Giulia Silberberger voksede op i Jehovas Vidner, men forlod kulten i 2007. Det var hendes mors beslutning, og hun skulle “enten følge trop eller dø”, hvilket hun i dag beskriver som ideologisk misbrug, og som hun nu bruger al sin tid på at skabe opmærksomhed på. Også nu under coronakrisen.

“Kulter og konspirationsteoretikere er meget ens. De deler den samme tankegang og misbrugsmønstre,” siger Giulia Silberberger fra Berlin og tilføjer:

“Der er mange anmodninger om at hjælpe med at afsløre noget af det ‘bullshit’, folk har set på internettet eller om hjælp til at håndtere konspirationsteorier i deres familie. Mange vil bare gerne snakke med nogen, der forstår dem, for jeg kender begge sider: offeret, den troende, og den pårørende,” siger hun.

Sammen med sit team rådgiver hun magtesløse pårørende, og de har travlt i organisationen under coronakrisen, fortæller hun.

“Vi forsøger at hjælpe dem så godt, vi kan. Vi lytter, og nogle gange er vi der bare og er deres ven. Mennesker har brug for at snakke og forstå den situation, de er i.”

Men hvem er de egentlig, dem der tror på – og deler – konspirationsteorierne?

“Tante Hilde” søger svar
Giulia Silberberger bruger “tante Hilde” som eksempel på en konspirationsteoretiker, og dem er der mange af i øjeblikket. “Tante Hilde” er selvfølgelig en fiktiv person, én, vi alle sammen kan relatere til: tanten, du sjældent ser, som pludselig begynder at dele falske nyheder i familiegrupperne på sociale medier, eller kollegaen, der deler konspirationsteorier fra YouTube på sin Facebookside.

“Hun (“tante Hilde”, red.) vil have svar og information. Der er en mangel på pålidelig information faktisk. Situationen er ny og farlig. En stor kløft mellem, hvad vi ved, og hvad vi gerne vil vide, udspiller sig lige foran os. Videnskab har behov for tid til at give os svarene på vores spørgsmål. Men konspirationsteorierne har allerede haft svarene lang tid før, det første coronatilfælde blev kendt,” forklarer Giulia Silberberger.

Det er de samme konspirationsteorier, der igen florerer. Mest populær er teorien om, at Bill Gates, Microsoft-grundlæggeren, står bag coronakrisen, fordi han tjener penge på den vaccine, der skal sikre os immunitet.

“Disse ting er gamle, men det får nyt indhold på grund af coronakrisen. Konspirationsteoretikerne siger: ‘Vi har jo sagt i mange år, at det ville ske. Se? Vi har ret,” siger Giulia Silberberger.

Det er Alexander Görlach, Senior Fellow i Carnegie Council for Ethics in International Affairs, gæsteforsker i religion og politik på Harvard University, enig i. I 2015 var det for eksempel flygtningekrisen, der satte gang i konspirationsteorierne. Især i Tyskland, hvor mere end én million flygtninge blev budt velkommen af kansler Angela Merkel. Det fik konspirationsteoretikere til at hævde, at flygtningene ville overtage landet, og at Merkel var i gang med at udskifte den tyske befolkning.

Men noget er anderledes i dag, påpeger Alexander Görlach. Coronakrisen har nemlig påvirket os alle sammen over hele verden, for vi har alle fået vendt op og ned på vores hverdag.

“I to måneder har alle i den demokratiske verden været i lockdown, den spanske værre end den tyske. Da vi forklarede folk, hvorfor vi gør det, forstod de det, men nu er det på sin plads i et demokrati at spørge: ‘Hvad har vi opnået?’,” mener Alexander Görlach og tilføjer:

“Misforstå mig ikke. Jeg kritiserer ikke (at spørgsmålet stilles, red.), men at sige, at Bill Gates har en hemmelig plan om at vaccinere os alle, det er noget bras. Jeg føler, det kommer af at føle sig magtesløs, og så samtidig en følelse af at være empowered: ’måske er jeg så smart, at jeg kan se igennem det hele’.”

Han bekræfter også tendensen, som Giulia Silberberger beskriver – at flere og flere mærker, at nogen i deres netværk, pludselig bliver konspirationsteoretiker. Det oplever han blandt andet på de sociale medier, fortæller han:

“Jeg tænker, hvad laver du? Du er normalt en rationel person, men så skriver du ting som det her om Bill Gates. Du har to børn. Uanset hvad du synes om Bill Gates, så er det at fordømme vaccinationerne så skørt for mig. Jeg er utryg ved at se mennesker, jeg betragter som rationelle, falde for det, uden at følge nogle former for logik. Det er helt uden for rimelighedens grænser,” mener Alexander Görlach.

Alle kan blive manipuleret
Men hvordan kan rationelle mennesker pludselig lade sig narre af konspirationsteorierne?

Det ved Hannah, der er i starten af trediverne, som ønsker at være anonym, fordi hun sidste år forlod en kult. Nu arbejder hun i “Goldenen Aluhut”, fordi hun ligesom Giulia Silberberger ønsker at bruge sine egne erfaringer til at hjælpe andre.

Hendes historie tager udgangspunkt i hendes interesse i spiritualitet. Hun blev medlem af en Facebookgruppe, og hun steg hurtigt i hierarkiet og blev administrator i gruppen. I starten stillede hun spørgsmål, når hun læste noget, der ikke gav mening. For eksempel at der findes en elitegruppe, der forsøger at tvinge os alle sammen ind i slaveri.

“Da jeg først læste det, tænkte jeg: ‘Hvad pokker’? Det her er nonsens. Det kan ikke være rigtigt,” siger Hannah.

Men i en gruppe med 23.000 medlemmer, må du forvente, at de andre forsøger at presse dig følelsesmæssigt ved at skrive, at du bare kan forlade gruppen, hvis du ikke forstår det. Frygten for at blive ekskluderet af gruppen, overbeviser dig om at blive, fortæller Hannah.

Efter et år i gruppen lykkedes det hende med hjælp fra sin mand at bryde ud.

“Jeg var bange. Du går ind i en kult med spørgsmålet; ‘Kan det her være rigtigt?’ Du forlader kulten med den samme usikkerhed. Du har bygget denne verden. Du har bygget en ny identitet,” siger Hannah.

I dag læser hun til psykolog, så hun professionelt kan hjælpe andre til at forlade en kult. Og så hjælper hun frivilligt til i “Goldenen Aluhut”, hvor hun i øjeblikket har travlt med at tage imod henvendelser, forklarer hun.

“Jeg svarer på beskeder, på råb om hjælp, fra slægtninge, der stiller spørgsmål om, hvordan de kan hjælpe (deres familiemedlem, red.), og jeg forsøger at give dem et svar. Jeg prøver bare at forklare dem, hvad der sker med deres familiemedlemmer.”

Som mennesker længes vi efter forklaringer, og vi har svært ved at håndtere en situation, som den vi gennemlever nu. Vi forstår ikke, hvad der sker, og når vi ikke kan finde de svar, vi søger, er nogle tilbøjelige til at tro på konspirationsteorier. Én af dem er “tante Hilde”, som ikke vil dig – eller andre – noget ondt, men som måske er lidt ensom og endda bange, og som derfor har let ved at tro på konspirationsteorier for at finde de svar, som mangler, når forskerne endnu ikke ved så meget om den coronavirus, der har lukket hele verden ned.

Og måske har “tante Hilde” aldrig lært at kildetjekke og stille sig kritisk over for den information, hun får. Derfor er hun tilbøjelig til at tro på, at elitegrupper styrer os som små dukker.

Når Hannah fortæller sin historie i dag, forstår hun ikke, hvordan hun selv blev opslugt af en kult. Men ifølge hendes psykolog er “der ingen på denne planet, der ikke kan blive manipuleret med følelser”, fortæller Hannah, der med sine egne og psykologens ord er ret intelligent med en god universitetsuddannelse og udlandsophold på cv’et. Og hun er heller ikke religiøs.

“Du bliver udsat for en love bombing. Når du går ind i gruppen, bliver du budt velkommen af medlemmerne – 300-400 kvinder i mit tilfælde – der fortæller dig, hvor modig du er. Du får det godt. I det mindste har du fundet en gruppe, hvor du er velkommen, som du er,” forklarer Hannah og uddyber:

“Det handler alt sammen om følelser; usikkerhed og angst. De gjorde et virkelig godt stykke arbejde for at få mig til at tro på det her,” siger Hannah.

Og det har ikke været uden konsekvenser for Hannah. Hverken at træde ind i kulten eller forlade den. Hun mistede kontakten til sine venner, og hendes mand gik fra hende, for som hun forklarer:

“Hvis du tror på aliens, forstår ingen dig mere. Du bruger ord, som om du er skør, hvilket du er. Men du tror, du er speciel med særlig viden. Så du har brug for en anden gruppe,” forklarer Hannah.

I dag er hun diagnosticeret med PTSD. Og det tog tid at finde ud af, hvad der var rigtigt og forkert. I starten spurgte hun derfor sin mand, hun igen er sammen med, til råds om alt.

“Jeg vidste ikke, hvad der var sandt mere. Jeg løj hver dag. Så jeg var afhængig af min mand. Jeg var nødt til at spørge ham om alt. Når jeg havde en tanke, spurgte jeg, om det var kult-tanke,” siger Hannah.

Når hun i dag rådgiver dem, der ringer ind for at få hjælp til at håndtere konspirationsteorier i familien, fortæller hun dem, at de skal gøre det klart over for “tante Hilde”, at hun ikke er speciel, men at hun er fjollet. De skal dele faktuelle informationer og stille spørgsmål, der får “tante Hilde” til at tænke sig om og forhåbentlig finde fornuften.

“Men det afhænger af, hvor dybt “tante Hilde” er inde i trossystemet. Hvis det er begyndelsen, kan du godt sige: ‘Lad os snakke. Du viser mig dine informationer, jeg viser dig mine’. Men hvis det er dybt, går det ikke. Min mand forsøgte, men hvad skulle jeg tale med ham om?” spørger Hannah.

Bør vi bekymre os?
Hannah mener, at vi alle kan blive ofre for konspirationsteorierne. Også selvom vi aldrig troede det.

“Internettet er ‘tricky’,” siger hun og hentyder til, at man let kan blive medlem af en gruppe med en fælles interesse uden at vide, hvad den står for, og hvem medlemmerne er.

Selvom det stadig er en mindre gruppe i samfundet, der tror på – og deler – konspirationsteorier, ser vi nu, at de distancerer sig selv fra samfundet. Og det bør i den grad bekymre os, når samfundet ikke længere er enige i fakta, mener Alexander Görlach.

“De får det modsatte af, hvad de ønskede. De troede, at alle ville følge dem, men det vil ikke føre til, at vi alle er sammen i det her. Og det fører til yderligere radikalisering. Det er den triste del af det,” mener Alexander Görlach.

Mette Mølgaard er uddannet journalist og cand.soc. i Development & International Relations. Hun er freelancejournalist og skriver om europæisk politik og kultur med særligt fokus på Sydtyskland. 

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Kai Pfaffenbach/

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”

---

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: