Kunstfilm, sort humor og Prags skyggesider smelter sammen i den CPH:DOX-aktuelle The Great Night. Det hele foregår om natten og bristede drømme om et bedre liv efter murens fald skildres på en uortodoks, tvetydig og billedskøn facon.
12.11.2013 | DOX:TEMA | Hver nat i et helt år bevægede den tjekkiske instruktør Petr Hátle sig ud i Prags betonforstæder. Her fandt han en række personer, der i ly af nattens mørke vandrede hvileløst rundt. Resultatet er den noget uortodokse dokumentarfilm The Great Night om håb, fortvivlelse, magtesløshed, ensomhed og misbrug.
Petr Hátle’s instruktørdebut skildrer seks personer, som alle har det til fælles, at de lever om natten og sover om dagen. Uforløste drømte og desillusionerede forestillinger om kapitalismens glæder fører dem hver især ud i natten.
Håbet om en bedre tilværelse synes forsvundet, når man følger prostituerede, der trækker på gaden og mennesker på vej ud over kanten i stofmisbrug. Samt en alkoholiseret fraskilt kvinde og hendes datter, der er overgivet til diskotekets stroboskoplys og den tilfældige seksuelle erfaring.
Filmens tunge skæbnefortællinger til trods, formår Petr Hátle i en blanding af dokumentarisme og blændende flot iscenesættelse at skabe en film med en underspillet lethed og sort humor.
Det andet Prag
Det Prag, vi får at se i The Great Night, er betydeligt anderledes end det, de fleste kender fra tilsendte postkort og weekendture med Norwegian. Væk er Karlsbroen, borgen og den historiske bykerne. I stedet befinder vi os i de betonbesatte og grå forstæder, hvor man nærmest per definition går i et med væggen.
Af den årsag opleves tid, rum og sted som noget universelt. Tager man derfor udgangspunkt i karaktererne, deres omgivelser og beskrivelsen af natten, ender man op med en fortælling, der kunne være foregået i et hvilket som helst randområde i en europæisk storby.
Filmen er til tider gruopvækkende. Eksempelvis da en af filmens prostituerede til den anden beretter om, hvordan moderen i en alder af tretten år, ledte ham ud i heroinmisbrug.
Trods de forfærdelige fortællinger får Petr Hátle sneget en underspillet sort humor ind, som tilfører filmen en vis lethed. Det viser sig blandt andet i afrundingen af ovennævnte scene, hvor den ene prostituerede til den anden med henvisning til vejret henkastet bemærker, at ”regn er trods alt bedre end sne.”
I næste klip følger vi den prostituerede på vej hjem i snevejr.
Endnu en kold nat på gaden for en transseksuel og en kvindelig prostitueret.
Flugten ud i natten
Alle karaktererne har kærligheden til natten som et fælles træk. Desuden synes de hver især at være drevet af en flugt fra en virkelighed, der ikke efterlader meget håb. Virkelighedsflugten kommer til udtryk i en søgen efter rusen. Den afdankede bokser Zdeněk bemærker, at han tænker bedst, når han får sit skud metamfetamin, og kan filosofere over universet og menneskets forgængelighed; om hvordan “selv birketræerne er triste.”
I en scene på en bar, hvor Zdeněk sidder sammen med elskeren Diana, går snakken på livet om natten og den uomgængelige deroute, som misbruget leder imod. Et øjeblik efter står de og leder efter en gammel, brugt kanyle på barens toilet.
Den fraskilte kvinde og hendes datter synes begge at bruge dansen som en del af deres flugt. I kombination med henholdsvis alkohol og tilfældige seksuelle møder. For Diana, Zdeněks elskerinde, er flugten og ensomheden lig med den enarmede tyveknægt og den fundamentale psykologiske appel, der er i tanken om, at hver eneste mønt i princippet kan lede til rigdom. Det gør det selvfølgelig ikke.
Den diskodansende datter drømmer om et stort hus med pool. En pool hun i virkeligheden kun er interesseret i som et tegn på velstand og status. Hun svømmer nemlig ikke.
Et af de stærkeste eksempler på denne form for eskapisme er dog at finde i den fraskilte moder og hendes forestilling om, at en tur til Paris vil ændre hendes liv til det bedre. Drømmen indfries selvfølgelig ikke. Filmens scener slutter i Paris, hvor kvinden befinder sig ventende på datteren. Alene foran et mørkt hotel. Hun har hverken fået mere indhold i sit liv eller kommet ud af hendes søvnløse ensomhed.
Vi har altså at gøre med en række karakterer, der ikke er blevet delt de bedste kort på hånden og som nærmest føles ramt af universets modvilje.
Langt fra klassisk socialrealisme
Forventer man en klassisk socialrealistisk film eller dokumentar, bliver man, alt efter humør, enten skuffet eller overrasket. The Great Night er meget langt fra engelske Ken Loach og hans socialrealistiske fortællinger med arbejderen i centrum og en tydelig politisk agenda. Der er ligeledes en vis forskellighed fra østrigske Michael Glawoggers nøgterne ’fluen på væggen’ dokumentarisme.
Petr Hátle søger på ingen måde at være årsagsforklarende, men belyser derimod universelle temaer som håb, fortvivlelse, magtesløshed, ensomhed og misbrug.
En gennemført smuk billedside og en opbrudt kronologi udgør filmens tekniske nerve. Med disse virkemidler forholder filmen sig til karakterernes virkelighed på en både eventyrlig filosofisk, samt rå og nærværende facon. Samtidig anvendes mange kontraster, som tydeligst kommer til udtryk i den gentagne brug af Händel’s Eternal Source of Light Divine.
Denne står i et skarpt modsætningsforhold til filmens dystre nattebilleder og personkarakteristikker. Og sideløbende bekræfter den, den lethed og sorte komik, som Petr Hátle får sneget ind i sit narrativ. Det er om noget en tvetydig fortælling.
En bristet illusion
Murens fald, Sovjetunionens endeligt og den fornyede tilknytning til Vesten, indgød i mange et håb om en bedre levestandard. Ikke mindst igennem adgangen til forbrugersamfundets mange goder.
Petr Hátle viser i filmen en række skæbner for hvem dette håb i virkeligheden har ført til desillusion. På billedsiden illustreres dette blandt andet i den første scene, hvor vi ser en fabrik, der fremstiller enarmede tyveknægte, som netop er tiltrækkende på grund af det håb om den øjeblikkelige tilfredsstillelse, de inspirerer til, men meget sjældent indfrier.
Scenen brydes med en panorering op på, hvad der minder om en tjekkisk udgave af Frihedsgudinden, hvor Eternal Source of Light Divine for første gang agerer underlægningsmusik.
Alt hvad der efterfølgende skildres dekonstruerer den illusion om lykke, som karakteriserer markedsøkonomiens forbrugerisme. Således kan de sidste scener i filmen ses som en afspejling af denne tematik. Den ene prostituerede sidder gravid og alene på en bænk og tager stoffer. Moderen står i sit køkken iført en masseproduceret T-shirt fra Paris og drikker vodka. Den transseksuelle prostituerede sidder i en kornmark ved en grænseovergang og lægger makeup.
På samme tid varsler morgentågen en ny dags komme og nattens endeligt.
Joakim Quorp Matthiesen og Simon Dahl Kristiansen er faste skribenter på Magasinet Europa.
Billeder er fra filmen The Great Night.