Det Centraleuropæiske Universitet (CEU), støttet af George Soros, har længe været hadeobjekt nummer ét for Ungarns premierminister Victor Orbán. Trods enormt pres mod CEU via smædekampagner, ufine lovgivningsmetoder og en manipuleret presse ligger universitetet der en tid endnu. Vi har besøgt universitetets vicerektor, Zsolt Enyedi, som holder fast, men nu har en exit-strategi.
Baggrund af Keld Broksø
I masser af år havde de færreste bemærket Det Centraleuropæiske Universitet (CEU), støttet af den amerikanske milliardær med ungarske rødder, George Soros. Bygningen er også i dag ret anonym, men dog imposant, velrenoveret og indenfor med blankpolerede marmortrapper og gelændre i ædeltræ, men ellers er der ikke meget prangende eller opsigtsvækkende over universitetsbygningen. Til gengæld har den de seneste par år været i orkanens øje for en hadefuld kampagne orkestreret fra Ungarns magtfulde premierminister, Victor Orbán.
Georg Soros støtter universitetet gennem en fond. Universitetet erklærer selv, at det er helt uafhængigt og ikke styret af Soros, hvilket ellers er regeringspartiet Fidesz’ og premierminister Orbáns påstand. Men sandt er dog, at Soros med støtten til universitetet efter Sovjets kollaps ønskede at sprede ideer om demokrati og frie, åbne samfund. Alt det, som Ungarn i store dele af EU i dag beskyldes for ikke at være – bl.a. på grund af balladen om CEU.
Eneste synlige tegn på turbulensen udenfor CEU er, at der over hoveddøren blafrer et ydmygt banner.
”#IstandwithCEU,” lyder teksten, som også henviser til de store massedemonstrationer, der har støttet universitetet. Blandt andet i oktober 2018, hvor der ifølge CEU var 80.000 demonstranter med bannere, som bl.a. forlangte ”akademisk frihed.”
CEU har siden 1991 udannet tusindvis af studerende og Ph.D.´er i bl.a. økonomi, sociologi, historie og især specialet socialvidenskab – alt tilsat et stort globalt udsyn. Over 100 lande er repræsenteret gennem tiden blandt de studerende og 40 lande blandt staben. I dag er der 200 lærere og 1.000 studerende.
Totalitært styre
Den slags fakta kommer på plads, da Vicerektor Zsolt Enyedi tager imod. Vicerektoren er venlig, rolig og velargumenteret. Temperamentet, indignationen og frustrationen koger kun under den kontrollerede overflade, og den er ikke til at tage fejl af.
”Vi har nu et totalitært styre midt i EU,” fastslår han med henvisning til Victor Orbans regerende Fidesz-parti og deres modstand mod CEU.
”Vi ses som en trussel for Ungarns unge. Ligesom Ungarns allierede i kampagnen mod os, Hviderusland og Rusland, hvorfra vi har taget flere studerende.”
Og hvad er det så i pensum, som de totalitære styrer ikke kan rumme?
”Vi har kønsstudier, som kan stride mod gængs opfattelse af kønsmønstre. Vi studerer migration, som er en torn i øjet på Ungarns styre, der i en stor anti-Soros kampagne kalder det 5. kolonne-aktivitet og imperialisme ad bagdøren. Soros er blevet en syndebuk, der kan forklare presset fra flygtninge og multikulturalisme, som Orbán mener er en trussel mod europæisk kultur. Vi har også studier af menneskerettigheder,” remser han op.
Pres mod CEU elegant tilrettelagt
I samtalen med Zsolt Enyedi kan man undre sig over, at vi overhovedet kan sidde her i fred og ro og diskuterer de emner i CEU´s egen bygning, som end ikke er specielt godt beskyttet.
Sagen er, at CEU ikke er officielt forbudt. Presset mod CEU er orkestreret langt mere elegant fra regeringens side. Man skal se bag kulisserne.
Regeringens tiltag handler om at tilpasse lovgivningen, så den er umulig at overholde for CEU. Herunder, at udenlandske universiteter nu skal hver deres egen campus i hjemlandet, dvs. USA. Det er stik mod fundatsen i CEU. Dertil skal USA’s regering anerkende universitetet.
”Det er dyrt og umuligt for os,” fastslår Zsolt Enyedi.
Han nævner, at stormen mod CEU er bakket op af, at de dominerende medier er i lommen på regeringsstøtter. Og medierne svømmer jævnligt over af smædeskrifter mod CEU.
Pressesituationen vender vi tilbage til.
Det regerende nationalistiske Fidesz parti har i en udtalelse ved de store demonstrationer i oktober 2018 sagt, at CEU var forbundet til “Soros netværk” og beskrevet balladen om CEU som “hysteri”. Hertil mener Fidesz, at CEU i oktober 2018 lavede et politisk blufnummer, da de satte 1. december som deadline for deres akademiske frihed – ellers ville de flytte universitetet til Wien.
Deri havde Fidesz ret. CEU´s trussel var reelt bluf. For CEU er der endnu.
”Jeg bliver her i hvert fald så længe som muligt,” siger Zsolt Enyedi.
”Vores exit-strategi er nu, at vi forsøger at holde 50 % af universitetet i Ungarn – og siden 50 % Wien. Til oktober flytter vi de første 5-6 studier til Wien,” forklarer han nu.
Universitetet er et EU-trumfkort
Og hvorfor er CEU stadig vigtigt for resten af EU et par år efter problemerne begyndte?
Universitetet er et EU-trumfkort i Ungarns evindelige slagsmål med EU om Ungarns brud på demokratiske EU-kodeks. CEU er for EU blevet et bevis på, at Ungarn ikke længere overholder spillereglerne, eksempelvis formuleret meget direkte af lederen af den liberale ALDE-gruppe i Europa-Parlamentet, Guy Verhofstadt, som i brandtaler henvendte sig direkte til den besøgende Victor Orbán. Guy Verhofstadt har beskyldt Ungarn og Orbán for at have mistet enhver form for moralsk troværdighed, så landet i dag end ikke kunne optages i EU, hvis de skulle ansøge nu. Han finder angrebene mod CEU skamfulde og har nævnt, at ikke siden Oslo Universitet blev tvangslukket af nazisterne i 1943 har et europæisk universitet været tvunget til at dreje nøglen om.
Deri havde Guy Verhofstadt dog ikke helt ret.
Ungarn tilhører nu blot en lille gruppe af andre europæiske lande som lukker universiteter – herunder Hviderusland (European Humanities University), Rusland (European University i St. Petersburg) samt Tyrkiet (flere universiteter). Men inde i EU er universitetslukninger ikke set før i nyere tid.
Man har bl.a. Guy Verhofstadts taler ingen effekt? spørger jeg undrende.
”Talerne blev klippet og manipuleret af statsmedier, som brugte dem som bevis på, at Ungarn er under angreb fra fjendtlige magter. Talerne fik derfor ingen effekt i Ungarn,” forklarer Zsolt Enyedi.
En effekt har dog vist sig: Den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, EPP – European People’s party – har for nylig ekskluderet Orbáns Fidesz-parti som medlem.
Zsolt Enyedi føler sig dog stadig svigtet af den amerikanske regering, som har givet op overfor presset mod CEU. Og han føler sig svigtet af resten af EU, som ikke har gjort nok for at hjælpe. Ikke mindst Tyskland, som Zsolt Enyedi mener tager for meget hensyn til, at Ungarn fortsat skal producere dele til BMW- og VW-biler.
”Orbán misbruger migration og CEU til at befæste sin egen magt,” erklærer Zsolt Enyedi.
Nedslående nyt for en dansk journalist
Hvordan kan Orbán så misbruge pressen til det? Hos Ungarns Presseunion er der nedslående nyt for en dansk journalist.
Vicepræsident M. Lengyel Laszlo giver en historie om styring og indblanding. Han hævder, at to tredjedele af medierne er under statens kontrol enten direkte eller gennem ejerskab af oligarker med tilknytning til Orbán. Regeringen har f.eks. fuldstændig kontrol med radioen udenfor storbyerne. Det er også her, de har deres vælgerbase, og kan køre deres kampagner mod Soros, CEU, EU og immigranter.
”Vi er endt med to kategorier af medier: Enten dem, som er helt loyale mod regeringen. Og så er der de uafhængige medier, hvoraf en tredjedel er oppositionsmedier, en tredjedel ”frie” medier – og en sidste tredjedel af de populære medier uden politisk betydning,” fortæller M. Lengyel Laszlo.
Hvad så, hvis et medie får succes med kritisk presse mod regeringen? vil jeg vide.
”Vi har eksempler på, at de simpelthen er opkøbt, og fra den ene dag til den anden skifter standpunkt,” beretter M. Lengyel Laszlo.
Styringen sker dermed ikke gennem censur, men gennem ejerskab og ansættelser.
Man kan undre sig over, at den almindelige ungarer finder sig i det. Der er flere historiske forklaringer. Alt ondt er i Ungarns blodige historie kommet udefra, og det har Victor Orbán udnyttet dygtigt i sin egen retorik til at blive indiskutabelt populær.
I Videnskabernes Selskab hos formand Norbert Kroo og næstformand professor Attila Pok udlægges historiens betydning for dagens situation. Ungarns historie er som Danmarks en historie om et land, der gradvist bliver mindre, men modsat Danmark lever mange ungarske mindretal i de omkringliggende lande. Drømmen om fortids storhed lever stadig.
”Orbán må balancere mellem traditionel skepsis mod imperier og det faktum, at Ungarn er medlem af EU – simpelthen for at sikre sig genvalg som en forsvarer af landet. Jeg tror ikke Ungarn forlader EU. Vi har behov for, at vores varer og befolkning kan krydse åbne grænser,” mener Attila Pok.
I delegationen fra Europabevægelsen fik vi ikke mulighed for at møde repræsentanter fra Fidesz og regeringen på trods af flere henvendelser, men kampen om CEU synes at ville fortsætte hele det kommende år.
Keld Broksø er journalist, kommunikationsrådgiver og forfatter. Hans sjette spændingsroman om internationale forhold ”Fjendespor” om albanske klanfejder på tværs af Europa kommer i år. I 2017 kom hans spændingsroman ”Koldfronter” om den nye kolde krig. Artiklen her opstod på baggrund af en studietur med Europabevægelsen til Budapest, Bratislava og Wien.
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/MTI/AP/Tamas Kovacs/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 