Irlands fungerende premierminister og tidligere læge, Leo Varadkar, har trods vælgerlussing i februar genvundet befolkningens tillid på grund af sin håndtering af Covid-19, mens regeringsforhandlingerne er på stand-by efter valget i februar. Men særligt situationen blandt Irlands ældre udfordrer Varadkar på ny.

Baggrund af Nanna Johansen

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | For blot to måneder siden annoncerede Leo Varadkar, at han ville trække sig tilbage som irsk Taoiseach, landets premierminister, efter et nederlag i parlamentsvalget d. 8. februar 2020.

Valgresultatet, der er blevet beskrevet som det mest opsigtsvækkende valg i nyere irsk historie, kan betragtes som et opgør med det irske topartisystem, da det nationalistiske yderparti Sinn Féin sikrede sig størstedelen af det samlede stemmeantal med 24,5 procent af stemmerne.

De to forhenværende største partier Fianna Fáil og Fine Gael, der har skiftedes om magten i næsten et århundrede, måtte på valgaftenen lade sig takke med en anden og tredjeplads. Fianna Fáil, ledet af Micheál Martin, fik 22.1 procent af stemmerne, mens Fine Gael, anført af Leo Varadkar, fik 20.8 procent af stemmerne.

Valgets vinder er ikke længere så kontroversiel
De to borgerlige midterpartier har begge nægtet at indgå i et samarbejde med det republikanske parti Sinn Féin på grund af partiets historiske forbindelser til den irske republikanske hær, IRA.

Trods det formåede Sinn Féin med stemmesluger Mary Lou McDonald i spidsen at vinde bred opbakning blandt den irske befolkning ved at fokusere på tiltagende sociale problematikker i valgkampen – inklusiv en voksende boligkrise, et vaklende sundhedsvæsen og et stigende problem med hjemløshed.

Den konservative Varadkar er blevet kritiseret for ikke at adressere disse sociale problematikker tilstrækkeligt i løbet af sine tre år som Taoiseach.

Sinn Féin opnåede bred opbakning på tværs af alle aldersgrupper, men især landets 18-35-årige udviste stor støtte til partiet med over 30 procent af stemmerne. Resultatet tyder på at konflikten i Nordirland ikke længere fylder så meget for denne gruppe, som en voksende ulighed i landet gør.

Ovenpå det skuffende valgresultat valgte Leo Varadkar d. 20. februar i år at annoncere sin tilbagetræden. Uden noget klart flertal ville han forblive fungerende premierminister indtil dannelsen af en ny regering.

Lægen lukkede hurtigt landet ned
Denne beslutning har tilsyneladende båret frugt for den ellers udedømte Varadkar, der har genvundet stor anerkendelse blandt befolkningen for håndteringen af Covid-19. Ved hjælp af hurtig nedlukning af landet samt ambitiøse tiltag som et omfattende smittesporingsprogram og strenge isolationsregler har Irland, med 21.983 bekræftede tilfælde og 1339 døde i skrivende stund, formået at knække corona-kurven og undgået tilstande som set i andre europæiske lande, inklusiv dets tætteste nabo, Storbritannien.

Ved at indgå en overtagelsesaftale med 19 private hospitaler, som Varadkar har kaldt et Offentligt Privat Partnerskab, har den irske regering formået at udvide kapaciteten hos HSE, det offentlige sundhedsvæsen i Irland, med 17 procent.

Varadkar, der er tidligere praktiserende læge, har under krisen valgt genoptage sit arbejde. Han besvarer nu opkald fra bekymrede borgere en halv dag om ugen.

Lader sig inspirere af Skandinavien
Derudover har regeringen også introduceret en arbejdsløshedsunderstøttelse for at afhjælpe dem, der har mistet deres arbejde i forbindelse med Covid-19. Den ugentlige sats på 350 euro svarer til den nuværende danske dagpengesats.

Indførelsen af et huslejestop og et forbud mod at sætte folk på gaden betragtes også som en håndsrækning til befolkningen, der har oplevet en støt stigende husleje i en årrække.

Disse tiltag bevidner om, at den konservative Varadkar har ladet sig inspirere af den skandinaviske samfundsmodel ved at føre en mere social politik end hidtil med fokus på national solidaritet.

I et snuptag har Irlands regering taget ansvar for nogle af landets største økonomiske og sociale problemer ved at poste penge i den voksende boligkrise og et offentligt sundhedssystem, der længe har været defineret af konstant pladsmangel og konsekvente lange ventelister. En plan for en gradvis genåbning af Irland er på vej, og her har Varadkar udtalt, at regeringen ligeledes skæver til, hvordan Tyskland og Danmark håndterer dette.

Gamle spøgelser dukker op, mens forhandlingerne fortsætter
Måneder efter valgaftenen er forhandlingerne om dannelsen af en ny regering stadig ikke helt på plads. En aftale nærmer sig, og alt tyder på, at midterpartierne Fine Gael og Fianna Fáil har formået at ekskludere Sinn Féin fra politisk indflydelse ved at gå i koalition med hinanden.

En mulig opbakning fra The Green Party gør det muligt at opnå de påkrævede 80 pladser i det irske underhus, Dáil Éireann. Fianna Fáils leder Micheál Martin forventes at blive ny irsk premierminiser, men politisk indflydelse er nu inden for rækkevidde for Leo Varadkar, der for kort tid siden så ud til at være sat ud af det politiske spil. Nu spekuleres der i, om han vil indtage rollen som irsk vicestatsminister, også kaldet Tanaiste.

En international krise har formået at redde lederens blakkede ry, men behandlingen af Irlands hårdest ramte befolkningsgruppe, nemlig plejehjemsbeboerne, er et udtryk for Varadkars tidligere utilstrækkeligheder. Irland har så godt som udryddet smittespredningen blandt den generelle befolkning, men på landets plejehjem vokser smittefaren fortsat. Irske medier rapporterer om udbrud af Covid-19 på 211 ud af landets 540 plejeinstitutioner svarende til 40 procent. Plejehjemsbeboere udgør på nuværende tidspunkt op imod halvdelen af alle landets Covid-19 relaterede dødsfald, og tallet forventes at stige.

Forholdet mellem regeringen og Nursing Homes Ireland, foreningen for private og offentlige plejehjem, har fra begyndelsen af krisen været anstrengt. Tadhg Daly, administrerende direktør for Nursing Homes Ireland, mener ikke at regeringen har gjort nok for at undgå den alvorlige spredning og har anklaget regeringen for at antyde, at den høje smittefare på plejehjem har været uundgåelig.

Blandt andet har Tony Holohan, regeringens førende lægelige rådgiver, kaldt det for urealistisk at tro, at Covid-19 helt kunne undgås på plejehjem, da beboerne udgør landets største risikogruppe.

Varadkar kan have svigtet sin største vælgergruppe
Samtidig har Leo Varadkar været hurtig til at sammenligne omfanget af Covid-19-smittede på irske plejehjem med omfanget i andre lande og insisteret på, at HSE var velforberedte nok til at håndtere krisen. Nursing Homes Ireland, NSI, har dog gentagne gange klaget over manglende opbakning fra regeringen og berettet om mangel på værnemidler samt personaleunderskud.

Regeringen og NSI har ligeledes raget uklar, hvad angår besøgsregler for pårørende. Allerede d. 6. marts udmeldte NSI, at plejehjemsbesøg nu kun var tilladt i yderste nødstilfælde. Tony Holohan udtalte derimod, at sådanne restriktioner var unødvendige og fremhævede i stedet den indvirkning, manglende besøg ville have på plejehjemsbeboerne.

Først d. 10. april valgte regeringen at melde klart ud ved at fraråde besøg fra pårørende på landets plejehjem. Derudover har NSI også kritiseret HSE for at udskrive og forflytte patienter til plejehjem, der udviste klare tegn på at være smittede til Covid-19.

Ifølge Daly, har denne beslutning ført til en stigning af smittede og døde plejehjemsbeboere og belastet det i forvejen hårdt spændte plejepersonale, da mange ansatte efterfølgende har måttet selvisolere sig ovenpå bekræftede tilfælde. I et forsøg på at frigøre så meget plads på hospitalerne som muligt, tyder det på, at HSE har medvirket til forværringen af udbrud blandt plejehjemsbeboere og personale.

På grund af sin krisehåndtering er Varadkar vurderet egnet på ny blandt størstedelen af befolkningen, der ved at stemme på Sinn Féin udtrykte et klart ønske om social forandring. Dog tyder situationen på landets plejehjem på, at Varadkar har svigtet de 65+-årige, der med 30.2 procent af stemmerne udviste størst støtte til politikeren i valget tidligere på året.

Nanna Johansen er cand.mag. i engelsk. fra Københavns Universitet med speciale i kulturrepræsentation og international politik. Hun er freelancejournalist og bosat i Dublin, hvor hun skriver om irsk samfund og kultur.

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”

 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb: