Georgiens netop afholdte parlamentsvalg er blevet rost internationalt for at opfylde demokratiske standarder. Men selve resultatet af valget, der gav en stor sejr til partiet Georgiens Drøm, er ikke nødvendigvis entydigt positivt for landets demokratiske udvikling.

27.10.2016 | GEORGIEN | Georgien afholdt den 8. oktober sit niende parlamentsvalg, siden landet genvandt sin selvstændighed ovenpå Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Landet har siden gennemgået en rivende demokratisk udvikling og betegnes i dag som det mest demokratiske land i den kaukasiske region. Georgien er et eksempel på en demokratisk “overachiever”, der trods svære geopolitiske og historiske forudsætninger har formået at skabe et demokrati i stadig udvikling. Særligt den indflydelsesrige nabo mod nord, Rusland, samt det faktum, at det georgiske demokrati er ungt og uerfarent, taler imod, at Georgien skulle kunne opretholde sine demokratiske standarder. En brik i dette puslespil er dog, at både befolkningen og de store politiske partier er grundlæggende pro-vestligt orienterede og har aspirationer om på sigt at blive optaget i EU og NATO. På den måde fungerer en stærk vestlige orientering som en katalysator, der skubber demokratiseringsprocessen fremad.

Demokratiet i udvikling
Det nyligt overståede parlamentsvalg er et eksempel på denne proces. Flere aktører, herunder OSCE, observerede valget og konkluderede, at der var tale om et frit og fair valg uden svindel med valgresultatet. Valget opfyldte således alle krav til et demokratisk valg og peger mod en lovende fremtid for det georgiske demokrati. Det vil imidlertid være en forhastet at konkludere, at den demokratiske udvikling i Georgien er uproblematisk.

Anspændte relationer
Georgiens demokrati er ikke noget, der er opstået uden kamp – bogstaveligt talt. Umiddelbart efter selvstændigheden udbrød der voldelige oprør i to georgiske provinser, Abkhasien og Sydossetien, som følge af etniske konflikter i den nydannede stat. Begge regioner erklærede sig uafhængige med støtte fra Rusland, men uden anerkendelse fra georgisk side. Situationen skabte spændinger mellem Georgien og Rusland og kulminerede i 2008 i regulær krig. Trods en fredsaftale mellem parterne, er konflikten i dag stadig uløst uden politisk klarhed over Abkhasien og Sydossetiens politiske situation. Den grundlæggende uenighed om de to udbryderregioners status gør, at der stadig eksisterer latente spændinger mellem Georgien og Rusland. Overordnet set har situationen dog været stabil siden 2008, hvorfor problematikken ikke har været synlig i valgkampsdebatterne op til parlamentsvalget.

Selv om den geopolitiske situation mellem Georgien og Rusland fortsat er anspændt, er det imidlertid ikke nødvendigvis den russiske nabo, der udgør den største trussel mod Georgiens fortsatte demokratiske udvikling. Resultaterne af det ellers vellykkede parlamentsvalg i 2016 demonstrerer, at den måske største demokratiske trussel er intern.

Et ændret styrkeforhold
I georgisk politik er der to partier af reel betydning: Regeringspartiet Georgiens Drøm (hvis tilhængere ses på billedet) og oppositionspartiet Den Forenede Nationale Bevægelse (UNM). Ved årets valg opnåede Georgiens Drøm 48, 7 procent af stemmerne og står dermed foran sin anden regeringsperiode under ledelse af Giorgi Kvirikashvili. UNM havde tidligere regeringsmagten, under ledelse af Mikheil Saakasjvili, men blev mod slutningen af regeringsperioden kritiseret med beskyldninger om korruption, magtmisbrug og autoritær ledelse. Det kulminerede ved valget i 2012 i et regeringsskifte, hvor Georgiens Drøm overtog regeringsmagten.

Siden da er vælgertilslutningen til UNM styrtdykket, og i løbet af de sidste fire år er partiet gået fra 40 procent til 27 procent af stemmerne. Flere mindre partier opnåede markant fremgang ved valget i 2016, men kun et parti udover ’de to store’ nåede over spærregrænsen på fem procent. Udviklingen ved valget betyder, at regeringspartiet, Georgiens Drøm, i den kommende valgperiode vil være styrket markant i forhold til tidligere overfor en svækket opposition.

En demokratisk fremtid?
Det er netop denne udvikling, hvori det demokratiske problem består. Svækkelsen af oppositionen uden umiddelbare udsigter til opbremsning i vælgerflugten betyder, at Georgien over tid risikerer at blive en de facto et-parti stat og bringe sit ellers blomstrende demokrati i fare. Afgørende bliver, hvordan Georgiens Drøm i den kommende regeringsperiode håndterer sin styrkede position relativt til andre partier, og hvorvidt partiet vælger at tillade indflydelse til andre politiske partier i stedet for at gå politisk enegang. Kun ved at opretholde en reel opposition kan Georgien fremtidssikre sit demokrati og holde liv i aspirationerne om en dag at blive medlem af EU og NATO.

Sara Froulund Ladekarl er Stud.scient.pol. ved Institut for Statskundskab, AU. Hun var tidligere i oktober i Georgien som valgobservatør

Billede i artiklens top: Sergei Grits/AP/Polfoto