Vi bør se skeptisk på EU’s nye medlemmer og tiltag, udtaler Jørn Dohrmann (DF). For det er altafgørende, at Danmarks velfærdssystem bliver bibeholdt og beskyttet, så vi ikke bliver udnyttet af lande med dårlig økonomi. 

30.10.2014 | MEP:TEMA | Gennem de seneste 13 år har Jørn Dohrmann (DF) haft sit kontor på Slotsholmen i København. Men 1. juli i år tog han hul et helt nyt kapitel i sit arbejdsliv, da han i maj blev valgt ind i Europa-Parlamentet.

Og selvom hans daglige arbejde nu foregår i Bruxelles, mener han stadig, at vi skal forholde os kritisk til det europæiske samarbejde. Han er ikke imod EU, men som han forklarer, skal et land som Danmark ikke tage alle forslag for gode varer, men i stedet stille sig skeptisk og kritisk over for, hvad Europa-Kommissionen foreslår.

”Er det virkelig meningen, at EU skal beslutte, hvad vi i Danmark skal give af sociale rettigheder til vores borgere?,” spørger Jørn Dohrmann retorisk.

Der skal ifølge ham ikke bare deles ud af Danmarks velfærdssystem. Borgerne må betale samme skatter og momser rundt om i EU, hvis de vil leve med samme goder som danskerne. For der er en grund til, at vi har det så godt, som vi har, forklarer politikeren, og påpeger at det også er noget, vi i EU bliver missundet for. Derfor mener han ikke, at vi bare skal sige ja til alle tiltag, men i stedet stille flere spørgsmålstegn:

”Det er vigtigt med diskussioner,” pointerer han.

På den måde undgår EU at tage forhastede beslutninger. Der bør ifølge Jørn Dohrmann bruges flere kræfter på at forhandle et lovforslag, så alle parter får noget ud af eventuelle nye tiltag.

Selvvalgte forbehold
Jørn Dohrmann mener, at det i øjeblikket er for nemt for andre lande at udnytte f.eks. den danske SU og børnecheck. På det område ønsker han især, at Danmark i stedet havde en slags suverænitet, som gjorde, at vi selv kunne beslutte, hvordan vi ville indrette os på området.

”Hvis du kommer og siger: ”Jeg har ingenting. Jeg kan bare læne mig tilbage, så vælter det hele ned i turbanen på mig,” så bliver det for hårdt for de velstående lande. Vi kan ikke godtage så mange udefrakommende belastninger.”

Derfor håber han, at alle lande på et tidspunkt kan få deres egne forbehold, og at de valg, der bliver taget, tager mere hensyn til de enkelte landes egne systemer.

”Det er ikke nogen tilfældighed, at isbjørnene er født i Grønland, og giraffen er født i Afrika. Sådan er vi jo så forskellige, ligesom vores samfundsstruktur og systemer også er,” fastslår han.

Amalie Sofie Olsen er elev på journalistlinjen på Vallekilde Højskole