Ungarns premierminister gør sig umage for at score points på den diplomatiske arena, og i øjeblikket pågår der tre initiativer, der kan tolkes som valgkampsprojekter op til parlamentsvalget næste år. De tre initiativer påvirker alle forholdet til nabolandet Rumænien.
Analyse af Kjeld Erbs
Ungarns næste parlamentsvalg finder sted i 2022. Kan Viktor Orban bevare magten? Det er det store spørgsmål, især efter oppositionen i slutningen af sidste år gik sammen og stiller op som et stort parti vendt mod Fidez. Det kan betyde, at Viktor Orban taber valget, hvorfor han gør sig umage for at score points også på den diplomatiske arena. I det følgende beskrives tre initiativer, der kan tolkes som valgkampsprojekter. De tre initiativer påvirker alle forholdet til nabolandet Rumænien.
Maskediplomati
Flere lande har udnyttet Corona krisen til at score billige udenrigspolitiske points. Det gælder også i Central- og Østeuropa. Ungarn sendte sidste sommer værnemidler til det ungarske mindretal i Transsylvanien, hvilket i sig selv ikke er overraskende i betragtning af de tætte forbindelser mellem Budapest, Transsylvanien og Bukarest. Alligevel vakte projektet vrede i Bukarest. Ungarns bistand blev sendt afsted tilsyneladende uden at notificere de rumænske myndigheder. Affæren risikerede at bringe de i forvejen lidt anstrengte relationer mellem de to naboer op i det røde felt. F.eks. kaldte de mest ekstreme rumænske kritikere Ungarns hjælp for den ungarske virus!
Rumænien ser denne seneste ungarske aktion som et led i mere og mere offensivt mønster fra Budapest og Viktor Orban. Ungarn søger ifølge visse iagttagere i Bukarest i stigende grad at påvirke forholdene i Transsylvanien især i Tinutul Secuiesc (de tre amter med ungarsk flertal, se artiklen i MagasinetRøst den 30. maj). Man bruger i Bukarest udtrykket, at Ungarn søger at afsuverænisere Transsylvanien, altså gradvist at overføre regional myndighed fra Rumænien til Ungarn/det ungarske mindretal.
Ungarn bruger desuden helt kontante påvirknings midler for at øge sin indflydelse i Transsylvanien. Det er nemlig kommet frem, at den tidligere rumænske udenrigsminister Teodor Melescanu ved en mundtlig aftale med Ungarn i 2017 tillod ungarske investorer bruge 75 mio. euro i Tinutul Secuiesc, hvor især ungarske landmænd fik gavn af de mange penge. At der ikke i 2017 var fuld offentlighed om denne aftale, siger meget om, hvor skrøbeligt forholdet mellem de to naboer stadig er. Fuld offentlighed om en sådan aftale ville have fremkaldt et ramaskrig i rumænsk politik. Antallet af ungarer i Transsylvanien falder på grund af udvandring til Ungarn og på grund af lav fertilitet, men alligevel gør Viktor Orban meget ud af at pleje sine vælgere i nabolandet. Måske et udtryk for at han har brug for alle stemmer.
Pludselig interesse for Moldova
Men Ungarn nøjedes ikke med at støtte det ungarske mindretal i nabolandet Rumænien, for i slutningen af april sidste år besøgte den ungarske udenrigsminister Szijjarto Peter Moldova, hvor flyet han kom i også havde en ladning værnemidler med til Moldova s sundhedsvæsen. Værnemidlerne blev under et stort PR-arrangement vist i TV.
Dette uventede ungarske besøg fremkaldte både irritation og vrede i Bukarest. Moldova har af historiske grunde en ganske særlig opmærksomhed i Rumænien, hvor man straks spurgte sig selv, hvorfor Ungarn mon nu engagerede sig i Moldova og dermed også blandede sig i forholdet mellem Moldova og Rumænien? Ungarn har ikke fælles grænse med Moldova, ligesom der ikke er et ungarsk mindretal i Moldova.
Men man nøjedes ikke med at undre sig, for man var i Bukarest parat til at hjælpe sin fattige nabo mod øst. Allerede den 30. april kørte en konvoj med 20 lastbiler til Chisinau med værnemidler. Med i bilerne var foruden Rumæniens udenrigsminister og en højtstående embedsmand en større delegation af læger og sygeplejersker. Nu skulle Rumænien med to dages forsinkelse vise Moldova, hvem der var Moldovas sande venner. Noget tyder dog på, at Rumænien i længere tid havde forberedt hjælpeprojektet, for hvordan kunne man ellers i løbet af to dage organisere at sende 20 lastbiler og en hel delegation af sundhedspersonale til Moldova.
Historien begynder noget tidligere, for tilbage i marts måned 2020 aflagde Viktor Orban besøg i Moldova, hvor han stillede landet et lån på 100 mio. euro i udsigt. Der blev altså lagt op til at længere varende samarbejde
Ifølge iagttagere talte man på dette møde om bl.a. mindretalsrettigheder, hvor der i den sydlige del af Moldova lever et mindretal af tyrkisk afstamning, kaldet Gagauserne. Dette mindretal har flere gange anmodet om at få mere selvstyre. De rumænske aviser har skrevet, at Ungarn støtter Gagauserne i deres krav. Hensigten skulle så være at lægge pres på Rumænien, som så evt. ville give mere selvstyre til ungarerne i Secuiesc. Med andre ord hvis mindretallet i Transsylvanien får mere selvstyre, vil Ungarn undlade at støtte Gagauserne, hvorved forholdet mellem Moldova og Rumænien forbedres.
Spekulationerne i de rumænske aviser går endnu videre: Ungarn foreslår evt. en byttehandel således, at Rumænien støttes i kravet om genforening af Moldova (læs Besarabien) og Rumænien, men naturligvis på den betingelse, at Rumænien afstår dele af Transsylvanien til Ungarn eller giver mindretallet øget selvstyre.
Kan det europæiske borgerinitiativ ophæve Trianon traumet?
Et andet af Viktor Orbans utrættelige udenrigspolitiske initiativer startede flere år tidligere, da Ungarn førte an i promoveringen af et europæisk borgerinitiativ for at fremme de europæiske mindretals rettigheder. Efter Lissabontraktatens artikel 11 kan en mio. unionsborgere i Europa bede Kommissionen om at tage et bestemt emne op til drøftelse for evt. at udarbejde en retsakt om emnet.
Først i slutningen af 2020 nåede man op på det nødvendige antal underskrifter fra det nødvendige antal lande. De godt en mio. ”stemmer” fordeler sig imidlertid på en interessant måde, idet 78 pct. af underskrifterne kommer fra Ungarn (528.000), Rumænien (255.000) og Slovakiet (63.000). De sidste 22 pct. er ligeligt fordelt på de resterende lande. Disse tal peger på, at de ungarske mindretal i Rumænien og Slovakiet sammen med Ungarn har brugt borgerinitiativet til at genoplive det hundrede år gamle ungarske krav på flere rettigheder til ungarerne i Rumænien og Slovakiet. Flere rettigheder kan være alt fra regler for brug af minoritetsflag, tekst på minoritetssprog på vejskilte til krav om autonomi. Onde tunger peger straks på Budapest som den egentlige fader til initiativet, som ganske rigtigt påbegyndtes få år efter Viktor Orban kom til magten i Ungarn.
Kommissionen behandlede sagen i januar 2021. Forinden havde Europa Parlamentet haft forslaget til høring i oktober 2020 og med stort flertal støttet initiativet i et plenarmøde i december. Men Kommissionen afviste imidlertid initiativet med den begrundelse, at allerede gældende EU-retsakter dækker det pågældende område.
Nabolandet Rumænien afviser, at det ungarske mindretal i Transsylvanien på nogen måde forskelsbehandles. Rumænien og Ungarn indgik i 1996 Timisoara- erklæringen, hvor Rumænien garanterede mindretallet fulde rettigheder og Ungarn gav afkald på enhver tale om grænserevisioner. Aftalen var et led i begge landes forberedelse til EU-medlemskabet få år senere. Og siden har der ikke været kontroverser mellem de to lande, om end der har været lokale spændinger. Men med mellemrum kræver grupper i mindretallet autonomi i Secuiesc området. Bukarest afviser kravene som uforenelige med Timisoara aftalen.
Med til ungarernes fulde rettigheder hører deres aktive deltagelse i rumænsk politik. Det største ungarske parti i Rumænien hedder UDMR, som har tre ministerposter i den nye liberale rumænske regering. UDMR der ledes af Kelemen Hunor har gode forbindelser til moderpartiet Fidez i Budapest. Ungarn investerer mange penge i Secuiesc og Viktor Orban tager på valgturne i Transsylvanien før de ungarske valg, da mange i mindretallet kan stemme ved de ungarske valg. Den tidligere premierminister Ludovic Orban, nu leder af PNL (det liberale parti) har ungarske rødder (faderen var ungarer).
Konklusion: ungarerne i Rumænien deltager aktivt i det politiske liv, de har adgang til TV, aviser, uddannelse o.s.v. på deres eget sprog. Derfor er der ikke behov for via Borgerinitiativet at bede EU-Kommissionen vedtage yderligere rettigheder. De to lande har i forvejen løst alle væsentlige udeståender.
Nationalisme og trængt position
Flere rumænske iagttagere ser derfor de tre initiativer som endnu et udslag af Viktor Orbans grasserende nationalisme. Andre tolker denne aktive udenrigspolitik som et tegn på Viktor Orbans trængte position op til næste års valg. Selv om Kommissionen afviste borgerinitiativet, kan det jo godt have givet flere vælgere. En eventuel byttehandel om Moldova og Transsylvanien vil Bukarest aldrig gå med til. Mange ser formentligt helst, at Orbans initiativer slår fejl og at han måske taber valget i 2022. Dette vil være den optimale løsning på EU s problem i forhold til Ungarn og de demokratiske/europæiske værdier.
Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år.
Billede i artiklens top: Fra Viktor Orbans hjemmeside.