Paris’ ungdom i et generationsportræt. Se på deres virkelighed – sammen med dem, som den er. Møde de unges indre i det offentlige rum – der, hvor man tror, man ikke kan møde den. Ungdommen i fuld empowerment. Optaget i nattens frihed. Det vil den franske instruktør Matthieu Bareyre få os til at spejle os i, i filmen Young and Alive.
Interview af Dyveke Vestergaard Johansen
TEMA: CPH:DOX 2019 | Magasinet Europa har mødt den franske instruktør Matthieu Bareyre for at tale om filmen Young and Alive, på fransk L’époque (som betyder ”vores tid”), der har dansk præmiere ved årets dokumentarfilmfestival CPH:DOX 2019.
”Jeg ville lave en film til min generation. Ikke en film om de unge, set udefra, men en film lavet sammen med de unge, med deres energi, om deres liv og problemer.”
Jeg møder Matthieu, den unge ildsjæl og instruktør på 32 år, der har arbejdet på Young and Alive siden han var 28 år, på en cafe i Saint-Denis. Hans kvarter i en af de fattige og hårde forstadskommuner, der klistrer sig op af Paris.
Det første citat er en fin sammenfatning af filmens handling, hvor du møder Rose, Fatyo, Soall, Arthur, Sarah, Mehdi og alle mulige andre. Unge, der fortæller om deres drømme, mareridt, kedsomhed, forældrene, arbejdet, studierne, fremtiden og begæret. Du møder dem på gaden, til fest, på caféens terrasse og til demonstration. Du ser dem glade, fulde, reflekterede, omsorgsfulde og kede af det.
Den franske instruktør Matthieu Bareyre
Filmen har ikke en fortæller, der guider dig til at forstå, eller hvad du skal tænke om de unge og om filmen. Befriende, men også besværligt nogle gange at få hele meningen med blandt larmende demonstrationer, elektronisk musik, de rappende stemmer, hvor det flyver omkring med fransk slang. Billedet og sanseindtrykkene fylder så meget, at de engelske undertekster bliver utydelige.
Matthieu har filmet de unge igen og igen, over måneder eller år, for at skabe relationerne. Metoden var tillid til tilfældighederne og accept af usikkerheden for at være fuldkommen åben til at møde de andre.
Hårdt at være ung i dag
”Jeg var utilfreds med, hvad jeg så i biografen. Min generation, ungdommen som jeg ser den og har levet den, de problemer jeg mødte som ung, var usynlig,” siger Matthieu Bareyre om hvorfor, han har lavet Young and Alive.
”Jeg følte mig ensom, da jeg var i 20erne. Solidariteten mellem generationer, har jeg aldrig mærket. Der var mange fordømmelser. Vores generation har ikke bedrevet noget. Ungdommen er kun slaver af de sociale medier og det eneste den kan finde ud af er at forbruge, sagde man.”
I fransk film er man sig selv nok. Ligesom i politik. Lavet af eliten til eliten. Man viser ikke, det man bør vise. Sammenhængen mellem folks virkelige liv og biograflærredet eksisterer ikke, forklarer filmmanden.
”Det er vildt hårdt at være ung i dag. Ungdommen fejres konstant, meget reklameagtigt, for at opnå noget politisk og kommercielt. Men samtidig benægtes den al magt. Den eneste magt den har, er til at være praktikant og vente på, at man giver den en plads.”
Generationskløften er kæmpe stor. Forældregenerationen forsøger ikke at forstå de unge. Matthieu Bareyre vil gerne have os til at spejle os i de unge.
Om natten er du fri
Mens jeg ser Young and Alive, melder lysten sig til at møde de unge om dagen, og ikke kun om natten, som i filmen. En lyst til at vide alt om dem, altså forstå hvordan de i virkeligheden har det, så derfor må dagen vel også skulle med, for at jeg kan forstå deres liv?
Om natten er det lettere at møde folk. Om natten åbner de sig. Man kan være sammen en hel aften og nat uden at kende hinanden, uden at spørge om, hvad man laver om dagen. Ophavsmanden Matthieu Bareyre forklarer, at det er svært af få adgang til folks intimitet om dagen. Og i filmen søger han netop de unges intimitet.
”Filmen foregår om natten, fordi det er der, du har tid. Du er fri. Du slipper ugen. Natten er stedet, man kan møde hinanden. Filmen handler om mødet med hinanden. Om dagen er du optaget af prioriteter, aftaler og stress. Alt er planlagt. Om dagen er din sociale rolle fastlåst. Men om natten kan du tale om det, der sker om dagen.”
Kvinder er bedre end mænd på film
Jeg bemærker kvindernes centrale rolle i filmen. Det er det filmmanden har valgt at vise. Han fortæller mig om sit syn på kønsrollerne.
”Det er trist, men maskuliniteten er enormt begrænset. Der er enormt mange spørgsmål, vi mænd ikke kan og ikke har lært at forholde os til. For eksempel i vores intimitet. Vores måde at klæde os på. Kvinder er bedre på film, fordi de har fået tilladelse til at spille en rolle, lege med hvordan de fremstår. Filmen interesserer sig for legen med billederne. Omvendt er drengene ofte kedelige på film. Beskedne og begrænsede i deres udtryk. Det er ligestillingsproblematikken vendt på hovedet. Som mand føler jeg mig enormt begrænset i kraft af forventningerne il mig” (eller manglen herpå, red.)
Politikernes afkobling mellem virkeligheden og ordenen
Præsident Macron fornemmes i filmen, men allermest er det billederne af Manuel Valls’, der står tilbage. Valls var premierminister i Frankrig mellem 2014-2016 under den socialistiske præsident Hollande. Før var han indenrigsminister. Og det var ham som indenrigsminister, der, ifølge Matthieu Bareyre, var startskuddet til en negativ udvikling i fransk politik.
”Valls og Hollande var afkoblingen mellem virkeligheden og ordene. De franske politikere har ikke legitimitet i befolkningen, så de bruger dilemmaet mellem frygt og sikkerhed i et forsøg på at få den. Manuel Valls sagde, som indenrigsminister, han var på venstrefløjen, men førte i virkeligheden det ekstreme højres politik. Forskellene mellem hvad der blev sagt og gjort blev fuldkommen udvisket.
Præsident Emmanuel Macron kører i dag afkoblingen til det ekstreme, når han for eksempel siger, han ikke vil høre om politiets undertrykkelse af befolkningen, når der på samme tid er politivold. Det er som i Orwells roman 1984. For at få tingene til at gå væk, ændrer man bare sproget og ikke virkeligheden.”
Jeg fornemmer i snakken med Matthieu Bareyre, at det for ham er en politisk handling af lave film. Filmmagerne må tage ansvaret for at lave film til biograflærredet.
”Netflix passer alle. Magthaverne og virksomhedernes mål er, at du bliver hjemme, alene, måske med din familie. Men hvis du ikke går ud i verden, så møder du ikke andre mennesker. Biografen er det modsatte af Netflix, for der møder du verdenen. Netflix er ikke en biograf i dit hjem. Billedkvaliteten og lyden er vanvittig dårlig. Der sker intet i dit liv på Netflix.
Young and Alive (2018)
Instruktion: Matthieu Bareyre Produktion: Valéry Du Peloux, Cécile Lestrade, Frédéric Ouziel.
Det skriver CPH:DOX om “Young and Alive”:
Frankrigs ungdom i et generationsportræt fra årene siden Charlie Hebdo, optaget på gaden og med blikket rettet mod en uvis fremtid.
Integration, oprør, identitet og politik. ‘Young and Alive’ er et generationsportræt af Frankrigs ungdom, optaget på gaden – og om natten – hvor de unge overtager byen, og hvor de selv tager ordet. Som et kollektivt interview i ånden fra klassikeren ‘Chronicle of a Summer’, men med en rastløs energi, der spejler de unges. Hvis de har én ting til fælles, er det en uvis fremtid. Fra den hvide middelklasse til de arabiske og afrikanske unge i Paris, og til en ung gadepoet, der kunne være en fransk Jean-Michel Basquiat. De politiske ledere fra Valls til Macron synes til gengæld at befinde sig på en anden planet. Der er både engagement og modløshed at spore hos de velartikulerede unge, mens de tumler rundt i den parisiske nat, hvor electro-musikken pumper fra klubberne og butikkernes glasfacader frister med luksusvarer, som de færreste af dem kommer til at få råd til. Et viltert og vitalt kor af stemmer og holdninger, optaget over de tre turbulente år siden Charlie Hebdo.
Dyveke Vestergaard Johansen er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i Frankrig og Europa. Hun har tidligere arbejdet for Danmarks udenrigstjeneste i Frankrig og er nu Paris-baseret freelancejournalist.
Billede i artiklens top: /Fra filmen/
Læs hele temaet “CPH:DOX 2019”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 