Har EU-politikken værdi hos de danske partier?

2021-03-05T15:58:59+00:00 fredag, 5. marts, 2021|

Skal man fra dansk side kaste mere politisk energi i europapolitikken og politikføring i EU, eller skal vi bare lade stå til? En gennemgang af tilgangen hos Folketingets partier peger mest på det første.

Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius

TEMA: EU’s INDRE VÆRDIKAMPE | Vi europæere – Danmark og vor med-europæiske lande – har samlet os i EF, der siden blev til EU, eller Den Europæiske Union. Unionen bygger på vor fælles værdier, principper og vor fælles kultur.

Unionen, vil nogen sige, har også til opgave at respektere den mangfoldighed, der er en del af vores styrke. Vi skabte fællesskabet, vi skabte unionen ovenpå ruinerne af Anden Verdenskrigs ødelæggelse, og med erfaringen heraf, også med erkendelsen af, at uden et samarbejde, kan Europa ligeledes rumme katastrofer. Det var just ingen nem opgave at samle EU og sidenhen optage mange nye lande, og vi har siden set et større medlem forlade unionen. Men af EU udsprang viljen til at binde vores skæbner sammen og forene vor skabende kræfter. Vi besluttede os for, så at sige, at vi skulle finde fælles fodslag og overkomme det, der nu engang måtte adskille os, sammen.

Siden unionens komme, har der været argumenteret for, at vores fællesskab er ubrydeligt, fordi vi netop kun gennem det, kan sikre et fredeligt og åbent EU. Der argumenteres altså for, at der ikke  kan findes et stærkt og stabilt Europa, uden et EU. Modargumentet er så, at EU har fået for meget magt, og at unionen ikke længere gør medlemslandene en tjeneste, men snarere en bjørnetjeneste, da der bliver detailstyret og bestemt for meget fra Bruxelles.

Spørgsmålet er så, om vi fra dansk side, skal kaste mere politisk energi i europapolitikken og politikføring i EU, eller om vi skal glide ud eller lade stå til. Vi har jo allerede set et Brexit. Vi ser Polen og Ungarn glide til den forkerte side, og hvad gør vi så ved den situation, vi står i?

33 ud af 179 ønsker Danmark ud
Hvis vi starter med partierne, som i forvejen har besluttet sig for, at et “nej til EU” er den rigtige løsning, såfremt det kom til folkeafstemning, er partierne Dansk Folkeparti, Enhedslisten (EL) og Nye Borgerlige (NB). Spørgsmålet om en udtrædelse af EU, bedømt ud fra Folketingets partier, rumme absolut forskellige fløje samt ”midten”. Dansk Folkeparti må efterhånden siges på mange almindelige politikområder at repræsentere midten, hvor EL og NB befinder sig på hver deres fløje, hhv. til venstre og højre for midten.

Det vil sige, at der i øjeblikket befinder sig 33 mandater ud af de 179 i Folketinget, der ønsker Danmark ud af EU. Meningsmålinger viser, at det tal kan blive højere, eftersom NB nyder stor fremgang i selvsamme meningsmålinger. Om det så er på grund af deres holdning til EU-spørgsmålet, forbliver uvist, men skepsissen overfor EU i det danske landskab, er der ganske vist.

De gamle partier er positive
De gamle partier som Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ønsker fortsat et EU-medlemskab, men ønsker jo altså også, at vi tager mere aktiv del i Europa-politikken. De Konservative er dog klare i mælet om, at der skal flere grænser for Europa-politikken, og der fra unionens side, i så vidt muligt omfang, skal favne den nationale selvbestemmelse i de enkelte lande. At der i højere grad tages hensyn til landenes selvbestemmelse. Men pro-EU forholder De Konservative sig altså.

S, V, RV og SF er dog mere positive stemte overfor EU, hvor partierne er enige om, at Danmark skal tage endnu mere del i de beslutninger, der bliver truffet i Bruxelles. De ser alle EU som en organisation, der skaber holdbare og effektive løsninger på problemer, som ingen lande kan klare alene. EU er for flertallet i det danske folketing et organ, som sørger for, at de europæiske lande kan stå sammen, løfte i flok, og løse problemer som migration, klima og styrke frihandelen landene imellem. Så hvis vi tager helikopterperspektivet på det danske folketing, så er en styrket EU-indsats og mere fokus på Europa-politikken spitzenklasse. De anerkender, at der problemer, men mener, at disse kun kan løses i fællesskab.

Er det kapitalismen eller politikken?
Socialdemokratiet, SF og De Radikale lægger ligeledes særlig vægt på, at det borgerlige flertal der har domineret Europa-politikken i Danmark 15 ud af de seneste 20 år, har forårsaget problemer indenfor EU. Partierne ønsker større fokus på skatteunddragelse, en såkaldt skadelig og uhæmmet kapitalisme og en løsning på den stigende højre-nationalisme i verden.

Nu blev Donald J. Trump som bekendt ikke genvalgt. Det blev i stedet den særdeles EU-positive Joe Biden, der blev valgt, så dér blev der elimineret et problem, så man ikke står over for endnu fire lange år med flere hårde forhandlinger med Trump fra europæisk side. Men de EU-positive røde partier slår særlig hårdt på den kapitalisme, som de mener har ført til bla. social dumping. Derfor ønsker partierne denne skadelige kapitalisme ”under kontrol”. Hvad der præcist menes med det, forbliver stadig lidt uklart, men det er tydeligt at se, at andre EU-positive partier i det danske folketing, såsom V, K og LA, ikke er så optaget af lige netop dette spørgsmål. Det skyldes dels ideologiske årsager, men også, at der er uenighed om, hvorvidt det i virkeligheden er kapitalismen som sådan den er gal med, eller om det er politikken.

Lang historie kort kan vi hvert fald konstatere, at flertallet for EU og mere handling på Europa-politikken i det danske folketing utvivlsomt er der. Og vi kan konstatere, at der ligeledes er fælles fodslag om, at der er diverse ting, der skal gøres bedre, men af naturlige og legitime årsager, langt fra dem alle sammen.

Mere aktivitet i vente
For hvis vi skal være lidt profetiske, for det skal vi, så er det store og afsluttende spørgsmål jo, om vi kommer til at se de danske politikere kaste flere eller færre kræfter i europapolitikken. Ud fra min gennemgang og et billede af den dansk-politiske stemning omkring EU, lader det til, at vi kommer til at se de danske politikere kaste flere kræfter i det europæiske samarbejde fremover.

Der er bred og fortsat enighed om, at vi, Danmark, har inderligt brug for EU, og at vi bestemt heller ikke har lyst til at gennemgå det cirkus, som briterne gik igennem, da de forlod det europæiske samarbejde. Der er nu tre partier i det danske folketing der ønsker Danmark ud af EU, men de er fortsat ikke i nærheden af at kunne mestre et flertal, ej heller, hvis man regner meningsmålinger ind i den potentielle mandat-tælling.

De helt store partier, Socialdemokratiet og Venstre, er fortsat store EU-tilhængere med opbakning fra Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti, og de ønsker at vi deltager endnu mere i samarbejdet, og fremmer EU’s interesser, som, i sidste ende, også er vores egne.

Jesper Steenstrup Vogelius, f. år 2000, er skribent med erfaring i indenrigs- og udenrigspolitik fra netmedier såvel som i pressen for Det Konservative Folkeparti, samt det analytiske værktøj i spørgsmål om dansk-politiske forhold samt udenlandske.

Billede i artiklens top: Christoffer Regild.

Læs hele temaet “EU’s indre værdikampe”