Hvad laver Europarådet egentlig?

2018-04-24T12:59:01+00:00 fredag, 17. november, 2017|

Danmark har overtaget formandskabet for Europarådets Ministerkomité, men hvad er det egentlig generelt for et samarbejde, der foregår mellem de 47 medlemslande i Europarådet? Her kommer nogle svar og eksempler.

Baggrund af Nynne Giannini

17.11.2017 | TEMA: DANMARK, EUROPARÅDET OG MENNESKERETTIGHEDERNE | De ideologiske byggesten i Europarådet, hvis hovedsæde ligger i Strasbourg, er principperne om retsstatens gyldighed, demokrati og menneskets universelle og ukrænkelige rettigheder. Rettighederne som er formuleret i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) – vedtaget i Europarådet i 1950 – er Europarådets primære arbejdsområde.  Respekten for menneskets universelle rettigheder forsøges håndhævet i de 47 medlemslande.

Udover menneskeretlige spørgsmål, beskæftiger Europarådet sig med kultur og økonomi, men som oftest bliver Europarådet forbundet med netop det juridiske arbejde inden for menneskerettighedsområdet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – Europarådets domstol, der behandler klagesager fra borgere vedrørende krænkelser af deres rettigheder – spiller da også uden tvivl en stor rolle og er med til at skabe konkrete resultater.

Hvert medlemsland udpeger en dommer. Samspillet mellem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den udøvende samt lovgivende magt i medlemsstaterne baseres på check and balances. Domstolens vigtige formål er at fungere som en uafhængig dømmende magt, der kontrollerer den udøvende magt.

Domstolen dømmer i forskellige sager. I 2014 blev det blandt andet afgjort, at Frankrigs forbud mod at bære Niqab ikke strider imod retten til religiøs frihed.

Andre senere domsafgørelser har drejet sig om de forskellige frihedsrettigheder, såsom retten til privat ejendom, retfærdig rettergang og forbuddet mod tortur.

Europarådet er udelukkende et mellemstatsligt samarbejde, hvor formandskabet i Europarådets Ministerkomité går på skift. Danmark har netop overtaget formandskabet, som løber indtil maj 2018. Europarådet har en generalsekretær, som tager sig af den “daglige drift”, og det er i øjeblikket den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland.

Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, besøgte forleden Danmark forud for det danske formandskab for ministerkomitéen. – Foto: /ritzau/Jacob Ehrbahn/

På grund af samarbejdets mellemstatslige karakter har organisationen ikke mulighed for at sanktionere lande, der overtræder menneskerettighedskonventionen. Karakteren af samarbejdet betyder også, at de traktater eller konventioner, der vedtages i Europarådet efterfølgende skal skrives ind i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Overvågninger og anbefalinger
Europarådets arbejde består dels i at udarbejde anbefalinger til medlemslandene omkring arbejdet med menneskerettigheder i relation til konkrete sager. For eksempelvis blev der i april sendt et brev til den russiske stat med kritik af Ruslands overtrædelser af rettighederne hos personer fra LGBT-miljøet.

Europarådet arbejder strategisk med at være synlig, ved at etablere informationskontorer i de pågældende lande. Der foregår en del monitoreringsarbejde i forbindelse med at implementere menneskerettighedskonventionen, ofte foregår den type arbejde i samspil med Europa-Kommissionen.

Overvågningsfunktionen af medlemslandene er en væsentlig del af Europarådets arbejde. Som en stor organisation med millioner af borgere bag sig, kan Europarådet offentliggøre sager og tage afstand til konflikter, hvor menneskerettigheder overtrædes.

Europarådets opbygning
Europarådet er opdelt i flere underinstitutioner, hvor nationale og lokale repræsentanter samles. Samarbejdet i Europarådet har mundet ud i flere traktater eller konventioner, senest i maj 2017, hvor der blev vedtaget en traktat med fokus på at bekæmpe ulovlig handel med kulturelle artefakter og ødelæggelsen af verdens kulturarv. Konventionen er relateret til en den lignende aftale fra 1985, der opfordrer medlemslandene til at beskytte deres respektive kulturarv.

Medlemsstaternes udenrigsministre mødes i Ministerkomittéen en gang årligt. På daglig basis er ministrene repræsenteret af landenes ambassadører, der mødes en gang om ugen.

Siden 1994 har Ministerkomittéen stemt ved flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed. Ministerkomittéen – eller stedfortræderkomittéen, når ambassadørerne mødes – har vedtaget mere end tusinde anbefalinger til Europarådets medlemsstater.

Ministerkomittéen samarbejder med Europarådets Parlamentariske Forsamling.

Den Parlamentariske Forsamling består af 630 nationale parlamentarikere, hvis primære opgave er at rådgive udenrigsministrene om faglige og politiske spørgsmål. Ligesom i Europa-Parlamentet – der er en del af den Europæiske Union – er der plenarmøder fire gange per år, og medlemmerne sidder i politiske grupper på tværs af medlemslandene. Der er seks politiske grupper foruden løsgængere i Europarådets Parlamentariske Forsamling.

Danmark har fem repræsentanter og fem substitutter i Den Parlamentariske Forsamling.

Udover den rådgivende funktion, har Den Parlamentariske Forsamling siden 1955 uddelt Europaprisen til byer, der har gjort en særlig indsats for at fremme europæiske værdier gennem eksempelvis udveksling og europæiske arrangementer.

Andre priser, som Europarådet uddeler, er Museumsprisen. Prisen gives til museer, der bidrager til at øge forståelsen for den europæiske kulturarv. En anden pris, Václav Havel Menneskerettighedspris, uddeles til grupper eller institutioner i civilsamfundet, der gør en ekstraordinær indsats for at forsvare menneskerettighederne.

Europarådets andet rådgivende organ er Kongressen for Lokale og Regionale Myndigheder, der består af kommunale politikere fra medlemsstaterne. De mødes en gang årligt. I oktober måned mødtes medlemmerne til den 33. samling, hvor flere debatpunkter var på dagsordenen, heriblandt modtagelsen af uledsagede flygtninge samt lokalt og regionalt demokrati i Serbien og Italien.

I 1999 blev posten som Kommissær for Menneskerettigheder oprettet med formålet om at fremme uddannelse i og bevidsthed om menneskerettighederne. Kommissærens arbejde består af at besøge medlemslandene og give anbefalinger til arbejdet med konkrete menneskerettighedsspørgsmål.

Europarådet arbejder i stor til med oplysningsarbejde, hvilket ses af mængden af nyheder og rapporter, der offentliggøres på organisationens hjemmeside.

Nynne Giannini er skribent på Magasinet Europa.

Billede i artiklens top: /ritzau/AP/Petros Karadjias.

Læs hele vores tema om “Danmark, Europarådet og menneskerettighederne” her.