Polens europæiske valgkamp graver grøfterne dybe trods vilje til forsoning

2019-05-17T16:20:32+00:00 fredag, 17. maj, 2019|

Et nyt billede af Polen toner frem op til valget til Europa-Parlamentet, hvor en koalition af oppositionspartier og en polsk Macron-type med et nyt forårsparti ønsker et opgør med Lov- og Retfærdighedspartiets EU-konfrontation. Men reelt møder de pro-europæiske ambitioner ligeså stor modstand som opbakning, hvilket vidner om en dybt polariseret befolkning.

Baggrund af Kristoffer Dahl Sørensen

TEMA: EUROPÆERNES VALG | LANDENE | Det kan være fristende at tro, at nye politiske vinde blæser i Polen. Og til dels er det også tilfældet, for polakkernes valg til Europa-Parlamentet  bliver i år anderledes end tidligere.

Først var det Robert Biedroń, en tidligere borgmester, menneskerettighedsforkæmper, ateist og landets første åbne homoseksuelle parlamentsmedlem, der indtog scenen.

I februar proklamerede Biedroń, at hans nye parti Forår (Wiosna) vil komme den dybe splittelse mellem regeringen og oppositionen til livs.

”Vi vil ikke længere have, at polakker skal være i krig med hinanden. Vi vil have gensidig respekt og dialog,” sagde Biedroń til sine støtter i Warszawa.

Udover ønsket om politisk forsoning går partiet til valg på det, der i partiprogrammet hedder ”a new deal for Poland”. Det handler om at udfase kul inden 2035, gøre ægteskab mellem samme køn lovligt, styrke den kollektive transport, forbedre seksualundervisningen, liberalisere abortlovene, adskille kirke og stat og deltage fuldt og helt i det internationale samarbejde.

Det er yderst progressive forslag i et ellers traditionsbundet og religiøst samfund som det polske, hvor 40 procent af befolkningen går til gudstjeneste hver søndag, og hvor langt størstedelen er katolikker.

”En frossen vinter skal have en afslutning. Vi er foråret, vi bringer frisk luft ind i polsk politik,” sagde Biedroń, da han officielt lancerede sit nye parti, mens EU-flag vajede side og side med det polske flag blandt tilhørerne. For tiden står Forår til 8-10 procent af stemmerne og kan få 5-7 sæder i Europa-Parlamentet, ifølge en meningsmåling fra POLITICO. Det er bestemt en udvikling, der er værd at bemærke, da Polen siden 2015 gradvist er kommet på større kollisionskurs med EU.

Noget andet, der er relevant at bemærke, er, at fem polske oppositionspartier er gået sammen i en pro-europæisk kollation. Her bliver den franske præsident Emmanuel Macrons reformkurs omfavnet, et styrket forsvarsmæssigt samarbejde mellem EU og NATO bliver en prioriteret, mens der drages historiske sammenligninger mellem regeringen ledet af Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) og det tidligere kommunistiske styre.

”Konfronteret med en populistisk regering, der vil splitte os, bliver vi nødt til at forene os for demokratiets skyld og i vores afvisning af en lovløs autoritærisme, ligesom vi gjorde i 1989,” skrev lederen af det liberale oppositionsparti PO Grzegorz Schetyna i et indlæg i marts.

Koalitionen, står ifølge POLITICO til at få 37 procent af stemmerne ved valget til Europa-Parlamentet. Sammen med partiet Forår vidner det om, at omkring 40-45 procent af polakkerne efterspørger en langt mere EU-venlig linje, og det fik forleden det polske parlaments næstformand Adam Bielan, der også er kandidat til Europa-Parlamentet for PiS, til at sige i et radiointerview: ”Det er ikke sådan, at vi er sikre på en sejr.”

Valget til Europa-Parlamentet får således oppositionen til at vejre morgenluft, hvilket blandt andet er affødt af lokalvalget i november, hvor Lov- og Retfærdighedspartiet ikke fik en eneste borgmesterpost i samtlige større byer, selvom de dog mønstrede en samlet opbakning på 34 procent og blev landets største parti.

Et godt valg for oppositionen vil ikke kun gavne de EU-positive grupper i Europa-Parlamentet men også give momentum indenrigspolitisk frem mod parlamentsvalget til november og præsidentvalget i 2020. Men inden de pro-europæiske kræfter i Polen glæder sig for tidligt, er det værd at bemærke, at PiS lader til – også ved dette valg – at blive det største parti og få 40 procent af stemmerne, ifølge POLITICO, selvom andre målinger også har vist en kneben sejr til oppositionsblokken.

Kigger vi desuden tilbage på de fire valg til Europa-Parlamentet, som Polen har været med i, siden landet sammen med ni andre øst- og centraleuropæiske lande blev medlem i 2004, så er en tendens klar: PiS har hver gang øget antallet af mandater. Først fra 7 i 2004 til 19 mandater ved det seneste europæiske valg i 2014.

Derved er det et splittet Polen fordelt i to nærmest lige store vælgergrupper, der stemmer samme dag som Danmark. Det er liberale og sekulære storby- og EU-orienterede vælgere over for PiS’s nationalkonservative og EU-skeptiske vælgerskare som primært tæller folk i mindre provinsbyer og på landet. Dertil kommer det højreradikale parti Kukiz’15, der med en ’anti-establishment’-retorik deler værdier med blandt andre Femstjernebevægelsen i Italien. Partiet, der står til 5-6 procent af stemmerne, ønsker et opgør med den tysk-franske dominans i EU, som partilederen, en tidligere rockmusiker Pawel Kukiz, udtrykker det. Men han forsikrer, at de ikke ønsker et polsk Brexit.

Det, der bliver afgørende, er, hvilke partier, der formår at få flest potentielle vælgere til at stemme, da kun knap hver fjerde polak stemmer ved de europæiske valg, hvilket er en af de laveste valgdeltagelser i unionen. Noget andet, der bliver afgørende, er, hvordan en opsigtvækkende og aktuel dokumentarfilm om pædofili i den polske katolske kirke bliver brugt politisk og afkodet af vælgerne.

”Dem, der skader kirken og ønsker at ødelægge den, skader Polen,” sagde PiS’ de facto leder Jarosław Kaczyński på et vælgermøde tidligere på måneden, hvor han tilføjede: ”Der er ikke noget Polen uden kirken.”

Derimod sagde Grzegorz Schetyna, lederen af PO, der er en del af den pro-europæiske kollation, at ”dem, der skader børn, skader Polen” med reference til Kaczyńskis bemærkning.

På den måde er polariseringen dyb i Polen op til valget til Europa-Parlamentet, hvor også andre PiS-politikkere frygter, at oppositionens velvilje over for EU og LGBT-rettigheder truer de traditionelle familieværdier.

Robert Biedrońs forårsmission om forsoning mellem de to blokke bliver op ad bakke.

Kristoffer Dahl Sørensen er journalist (cand.public) fra Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Kacper Pempel/ 

Læs hele temaet “Europæernes valg”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon