Lørdag aften var der oprør i hovedbyen på Samos, Vathý, hvor en af de fem græske såkaldte “hotspot-lejre” ligger. Ifølge kilder tæt på situationen havde et par hundrede flygtninge og migranter samlet sig for at protestere over forholdene i lejren.
Reportage af Jonathan Hammershøi
TEMA: EU OG FLYGTNINGENE | Kampklædt politi, sirener og en afspærret havnepromenade. Det var synet, der mødte de lokale beboere, som havde tænkt sig at tilbringe deres lørdag aften på en af de mange caféer og restauranter nær vandet i Vathý, som er den største by på Samos.
Vathý er hjemsted for en af de såkaldte “hotspot-lejre”, der huser mange flere mennesker end dens egentlige kapacitet, og det fik nogle af de mange flygtninge og migranter, der bor i og omkring lejren, til at protestere i byens små gader efter en dag med store regnmængder og blæst.
Små telte og mangel på mad
Magasinet Europa er i disse dage på Samos for at rapportere, hvordan hverdagen ser ud for de mange skæbner, der bor op og ned ad hinanden i Vathý. Byen har omkring 6.000 fastboende, mens hotspot-lejren, der ligger blot 700 meter fra byens centrum, lige nu er hjemsted for 4.200 flygtninge ifølge tal fra UNHCR. Ifølge de græske myndigheder er tallet dog noget højere, nemlig 4.800.
Lejren har egentlig kun plads til 650 mennesker, og langt fra alle flygtninge på Samos kan huses i en af lejrens containere eller militærtelte. Derfor er omkring halvdelen af dem nødsaget til at bo i små sommertelte ved siden af lejren, estimerer flere af de lokale NGO’er.
Den anden halvdel er stuvet sammen inde bag pigtrådshegnet, som omringer selve hotstpottet.
Nogle af lejrens beboere fortæller, at de dagligt står tre-fire timer i kø for måske at få mad i lejren. Og når de ikke er sikre på at kunne få stillet deres sult, bliver deres frustrationer større, mens vejret bliver koldere og mere regnfuldt. Desperationen stiger. Dag for dag.
De lokale er også frustrerede
Frustrationerne hos flygtningene og migranterne blev konkrete lørdag aften, da de gik på gaden i protest. De højtråbende oprørere kunne høres fra en lille kilometers afstand, men lydene forsvandt hurtigt igen.
Det lokale politi var nemlig mødt talstærkt op, og de fik guidet de protesterende mennesker retur mod lejren i løbet af en time, mens de lokale måtte vente med at sætte sig til bords på en af promenadens beværtninger.
Men de lokale beboere i Vathý har også fået nok, og de ønsker lejren og dermed flygtningene og migranterne fjernet fra øen.
Hotspot-lejrene i EU
Lejren i Vathý er som nævnt en af de fem græske hotspot-lejre, som de blev døbt, dengang EU og Tyrkiet lavede en fælles flygtningeaftale i marts 2016. Formålet med aftalen var blandt andet at dæmme op for flygtninge og migranter, der tager søvejen fra Tyrkiet til et EU-land. Og med de græske øers geografiske placering blev lejrene på øer som Samos til hotspots.
Ifølge aftalen mellem EU og Tyrkiet er det meningen, at flygtninge og migranter, der kommer til et EU-hotspot, kan og skal opholde sig der, mens deres asylansøgning behandles.
Bliver sagen afslået, skal de sendes hurtigt tilbage. Lejrene er altså ikke bygget til at skulle rumme mange mennesker i længere tid.
Virkeligheden er dog sådan, at sagsbehandlingen går langsomt, og der er ikke plads i lejrene på fastlandet til de flygtninge og migranter, der får lov at blive overført.
I perioden januar til oktober 2018 ankom der 27.492 flygtninge og migranter ad søvejen, altså fra Tyrkiet til Grækenland. Det viser tal fra UNHCR, der også har registreret, at 6.514 af dem ankom til Samos i samme periode.
Omkring 17.000 flygtninge og migranter opholder sig på øerne i det Ægæiske Hav, og over 4.000 af dem er på Samos. Mange af dem ved ikke, hvor længe de kommer til at blive der. Det tager ofte flere måneder at få sin asylansøgning behandlet, og det er ikke sjældent, at det tager over et år at komme videre fra Samos-hotspottet, selvom asylansøgningen bliver godkendt.
Borgmesteren tager affære
Stemningen virker trykket blandt mange af byens lokale, og det fik den lokale borgmester, Michalis Angelopoulos, til at kontakte den græske migrationsminister, Dimitris Vitsas, i starten af denne uge. Her udtrykte borgmesteren sin bekymring, og han lagde vægt på, at situationen er uholdbar og utryg for alle parter.
Efterfølgende har ministeren inviteret borgmesteren fra Samos og en forsamling af lokale repræsentanter til et møde. Her får Samos-delegationen mulighed for at fremlægge deres syn og tanker om situationen, og dem vil ministeren angiveligt tage hensyn til i sin fremtidige plan for øens lejr.
Datoen for mødet er endnu ikke fastlagt, men Michalis Angelopoulos fortæller, at det vil blive afholdt i slutningen af november eller starten af december.
Indtil da må flygtninge, migranter og lokale leve i og med den kritiske situation på Samos, der ligger under en mil fra Tyrkiet, hvilket gør rejsen til EU kort for flygtninge og migranter.
Jonathan Hammershøi er freelancejournalist
Billede i artiklens top: Jonathan Hammershøi
Læs hele temaet “EU og flygtningene”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 