Årets CPH:DOX minder os om, at dem, der vil det, fortsat ser nye veje, andre horisonter og anderledes fortællinger, som måske kan komme os til undsætning i en verden fuld af fake news, polariserede politiske debatter og samfund, der har afskåret forbindelsen til fortiden.
Baggrund af Annemarie Majlund
TEMA: CPH:DOX 2019 | Det kan godt være, at vi som naboer i det globale samfund har fået nok. Af nyheder – sande såvel som falske – nok viden om verden – den er alligevel ikke til at stole på -, nok T****, nok Putin, nok Brexit, terror, nok af patriarkatet og nok af feminismen, nok af folk der vil os noget. Virkeligheden trænger sig ikke længere bare på, den har hobet sig op. Vi står i virkelighed til halsen, dens æg gnider sig mod vores struber. Hvad vi skal stille op med den? Hvordan kan vi forholde os til den?
Der var engang, hvor det synes muligt at vælge sig en krise. Man kunne ligesom udse sig et problem for derpå koncentrere sig om at finde løsninger, som man troede virkede. Det er svært at forestille sig det gøre sig gældende i forhold til de vel nok to største udfordringer, kloden står overfor i dag: Klimakrisen og flygtningekrisen.
Som du blandt andet kan læse om i dette tema, har EU for nyligt erklæret den sidste for et overstået kapitel. Det kan måske give politisk mening, men det er svært at tage for pålydende, når man, som i kunstneren Ai Weiweis dokumentar The Rest, introduceres til nogle af de hundrede tusinde, der de sidste mange år er kommet til Europa på flugt fra krig, fattigdom og med håb om sikkerhed og et bedre liv. The Rest vises på dette års DOX, hvor instruktøren også kommer på besøg. Vi har set filmen, som du kan læse om i På flugt fra krisens kronologi.
Europa uden ende
Ikke helt tilfældigt har Europa igen i år fået sin egen tematiske serie på festivalen en serie der slet og ret har fået navnet Europa, ligesom udstillingen Europa Endlos, åbner dørene i forbindelse med programmets lancering, der finder sted i denne uge. Kontinentet ligger mange på sinde og gør det selvfølgelig også på Magasinet Europas redaktion, som foruden The Rest sætter fokus en række programbidrag, der på den ene eller den anden måde forholder sig til vores fælles europæiske virkelighed.
Vores Frankrig-skribent Dyveke Vestergaard Johansen har interviewet instruktøren af Young and Alive, et generationsportræt over Frankrigs ungdom fra årene siden Charlie Hebdo, optaget på gaden og med blikket rettet mod en uvis fremtid. Frankrig er også på dagsordenen i Nikita Selvigs omtale af Badiou, et tankevækkende filosofiske portræt, hvor fællesskaber og sammenhængskraft er de store temaer. Dokumentarfilmen sætter fokus på en af Frankrigs største nulevende filosoffer, Alain Badiou. Filmen præsenterer Badious filosofiske tanker og hans levede liv, og ikke mindst hans engagement i og tro på kommunismen som et middel til et mere retfærdigt samfund. Filmens instruktører, Gorav Kalyan og Rohan Kalyan, beskrev det tidligt som “en stædig tro på kommunismen”, men kom i arbejdet med Badiou til den erkendelse, at filosoffens idéer syntes mere og mere aktuelle og relevante, snarere end levn fra fortiden.
Fra et andet hjørne af Europa – det syditalienske – fortælles Napolis historie fra 1960’erne og frem gennem materiale fra de italienske tv-arkiver. Den Napoli-baserede Camorra-mafia har været med til at præge byen, som er mærket af kaos, fattigdom og korruption, men som også er fascinerende og modstandsdygtig. Læs om den i Christian Webers omtale af Camorra.
Fra samme skribent kan du læse om Meeting Gorbachev. Her fører Werner Herzog os igennem et af den senere politiske verdenshistories afgørende epoker. Tredive år efter Murens fald giver den tidligere præsident for Sovjetunionen, Mikhail Gorbachevs medvirken i afslutningen af Den Kolde Krig stadig genlyd. Med alt, hvad det har medført af efterskælv for hovedpersonen selv.
Fortællinger fra EU’s store nabo finder vi også i Nynne Giannini’s omtale, hvor forførelse som levevej i håb om et liv i velstand og ægteskab er hovedtemaet i dokumentaren School of Seduction – Three Stories From Russia. Filmen stiller skarpt på patriarket, kønsroller og økonomisk ulighed i Rusland.
Hvorfor argumentere?
På en måde er alle disse bidrag en kærkommen påmindelse om, at uanset hvad Trump tweeter, uanset hvordan uanede Brexit-afstemninger falder ud, uanset hvor mange mure, der bygges og falder, så er virkeligheden i virkeligheden stadig så forunderligt kompleks, så ikke-sort-hvid, så udelelig, at dem, der vil det, fortsat vil kunne se nye veje, andre horisonter og anderledes fortællinger, som måske kan komme os til undsætning i en verden fuld af fake news, polariserede politiske debatter og samfund, der har afskåret forbindelsen til fortiden.
Denne introduktion begyndte noget pessimistisk med konstateringen: Virkeligheden står os til halsen og vi ved ikke, hvad vi skal stille op. Det hjælper ikke at skrige. Lad os derfor parafrasere DOX:TALKS-serien ”Why argue?” og starte med at vende denne konstatering til spørgsmålet: Hvorfor overhovedet argumentere? Og hvordan dokumenterer vi den – virkeligheden altså. Det findes der bud på, på DOX.
Annemarie Majlund er kulturredaktør på Magasinet Europa.
Billede i artiklens top: /CPH:DOX/
Læs hele temaet “CPH:DOX 2019”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 