Catalanske nationalister vil bygge et nyt moderne land og kræver uafhængighed fra Spanien. Modstanderne raser. Og den catalanske befolkning er splittet i to. Ungdomsarbejdsløsheden har rundet 50 procent, og de unge kaldes for den tabte generation. I samarbejde med journalistholdet fra Ry Højskole sætter Magasinet Europa fokus på et Catalonien i krise.
23.03.2013 | TEMA | ”Det er en hård tid for mange mennesker i Catalonien. Folk mister deres job, deres huse og deres håb for en bedre fremtid. Der er ikke lys for enden af tunnelen. Velkommen til Catalonien,” siger politisk redaktør Fidel Masreal fra den catalanske avis El Periodico i Barcelona.
Catalonien er i krise. Først og fremmest i økonomisk krise. Men også i identitetskrise. Halvdelen af befolkningen støtter uafhængighed af Spanien. Især finanskrisen og dens konsekvenser har fået uafhængighedskampen til at gløde i Catalonien. Under det seneste catalanske valg i november er debatten blusset yderligere op, og mange nationalister ser med stor optimisme på muligheden for endelig at løsrive sig fra Spanien.
Den økonomiske omfordeling, og retten til at udskrive egne skatter, er det helt centrale spørgsmål, der har fået selvstændighedsbevægelsen til at boome som følge af den økonomiske krise. Det store skifte kom, da det altdominerende nationalistparti CiU i efteråret tilsluttede sig uafhængighedskravet efter at meningsmålinger viste op mod 50 procent folkelig tilslutning til catalansk uafhængighed. Et krav som også manifesterede sig på Cataloniens nationaldag 11. september, da omkring en million demonstranter gik på gaderne i Barcelona under bannere med sloganet: ”Catalonien – næste uafhængige stat i Europa”.
Flere catalanske partier er blevet enige på tværs af fløje og ideologier om kravet om catalansk selvstændighed. Den catalanske præsident Artur Más fra CiU har annonceret en folkeafstemning om spørgsmålet i 2014. Det har gjort forholdet til regeringen i Madrid endnu mere anspændt.
De unge – en tabt generation
Samtidig oplever 50 procent af Spaniens unge, at de ikke kan finde et arbejde. Mange føler ikke, at der meget håb for fremtiden, og flere må udsætte at stifte familie og få børn, fordi de ikke har råd.
”For fem år siden blev du kaldt en ”Mileurista”, hvis du kun tjente 1000 euros om måneden – i dag er du rig,” forklarer Fidel Masreal fra avisen El Periodico.
Ifølge ham taber Catalonien lige nu en hel generation på gulvet, fordi der ikke investeres i uddannelse eller jobs til de unge. Tredive procent af alle unge færdiggør ikke high school. Mange unge må arbejde ved forældre, på restaurant eller tage sorte jobs, hvor de ikke betaler skat og ikke får social sikkerhed. På grund af EUs hjælpepakke og økonomiske krav til Spanien skærer både den spanske og catalanske regering på sociale ydelser, på uddannelsesprogrammer og offentlige udgifter. ”Der er mulighed for social krise i Catalonien. Vi har alle betingelserne for en krise. Jeg ved ikke om folk kan blive ved med at klare nedskæringspolitikken. Vi er hertil lige nu,” siger Masreal og peger på sin hals.
Spørgsmålene er mange
Måske ligger fremtiden, overlevelsen og arbejdet i et andet land eller måske i Catalonien, hvis regionen kan løsrive sig fra resten af Spanien. Måske kan Catalonien komme igennem krisen hurtigere end resten af Spanien. Regionen er trods alt Spaniens økonomiske lokomotiv. Hvad foregår der? Hvorfor denne fokus på selvstændighed, national identitet og uafhængighed? Spørgsmålene er mange. Svarene er forskellige alt efter politisk tilhørsforhold.
Journalistholdet fra Ry Højskole rejste til Cataloniens hovedstad for at interviewe politikere, unge som gamle catalanere, fodboldfans og en politisk redaktør på den catalanske avis El Periodico for at finde svar, fange et tidsbillede af Cataloniens kamp – og for at formidle en virkelighed, som Ryanairturisterne må undvære. Med mindre selvfølgelig, at de læser med her.
For det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det: Den stigende sociale ulighed, arbejdsløsheden, den politiske uenighed, den glødende uafhængighedskonflikt og kampen om national identitet. Catalanerne bærer problemerne. Men det er som om byen Barcelona, dét Barcelona, som turisterne ser, holder facaden.
I en artikelserie til Magasinet Europa kradser vi i postkortet og den smukke facade af La Rambla, La Sagrada Familia, Gaudi, cava, tapas, La Baceloneta, shopping, design og fodbold, som Barcelona ellers er kendt for, og som hvert år lokker millioner af turister til byen.
God læselyst!
Over en uge den 23. til den 28. marts bringer vi én artikel om dagen om Catalonien i Krise:
Catalonien vil være et nyt land i Europa
Cataloniens tabte generation
Vi ønsker en fredelig og demokratisk skilsmisse
Kampen om sproget
Et spørgsmål om retfærdighed
Cataloniens svære vej mod EU
Temabaggrund af Marie Venø Thesbjerg, Ry Højskole.