EU som spejl og røgslør i medier på Vestbalkan
EU viser sig i stigende grad ikke at være en reel samtalepartner for landene på Vestbalkan, og det har betydning for mediedækning og synet på EU i offentligheden. Baggrund af Emil Saggau.
EU viser sig i stigende grad ikke at være en reel samtalepartner for landene på Vestbalkan, og det har betydning for mediedækning og synet på EU i offentligheden. Baggrund af Emil Saggau.
Udfordringen med EU’s grønne ambitioner og The Green New Deal er den samme, som så ofte set i klimapolitikken: Den største del af planen er ambitioner og hensigtserklæringer, og kun en ret lille del er konkrete handlingsplaner. Selv Danmark gør langt fra nok – og hvis selv vores statsminister ikke er klar til at sætte konkret handling bag sine flotte ord før tidligst 2025, så er det svært at forestille sig, at det skulle lykkedes på EU-niveau. Kommentar af Hinnerk Frech, Den Grønne Studenterbevægelse
En stigende regeringskontrol over centrale medier i Polen har ført til et meget polariseret mediemarked. På den ene side får millioner af polakker deres nyheder direkte fra regeringsvenlige medier, som blandt andet underspiller de nuværende problemer mellem EU og Polen, og på den anden side sidder millioner af polakker og kan læse, hvordan EU-medlemskabet er kommet i fare. Baggrund af Stefan Weichert og Emil Filtenborg.
Uafhængige og kritiske medier er en vital del af et velfungerende demokrati, og en forudsætning for at kunne tage del i en europæisk offentlighed. Belarus har med præsident Aleksandr Lukasjenko i spidsen gennem de sidste 27 år haft svært ved at lægge sin autoritære fortid under Sovjetunionen fra sig, og efter sidste års præsidentvalg, som medførte de største protester i landets historie, slår Lukasjenko nu ned, hvor det gør mest ondt på den demokratiske bevægelse: De sidste frie medier. Baggrund af Linus Folke Jensen.
Klimaet og pandemien kommer i højsædet på topmødet i Rom for G20-landene, men EU kan desuden bruge anledningen til at gøre sig selv og G20 til kernen i et globalt samarbejde og dermed afværge en ny todeling af verden mellem Kina og USA. Analyse af Hugo Gaarden.
Revolutionen i 2014 og krigen i Østukraine har skabt nogle klare billeder af, hvem Ukraines venner og fjender er. Det billede går igen i medierne, der ofte lader sig rive med og direkte udpege landets fjender. Blandt vennerne finder vi den vestlige del af Europa. Baggrund af Emil Filtenborg og Stefan Weichert.
FN’s klimakonference, COP26, der begynder på søndag i Glasgow, var på bordet i sidste uges plenarsamlinger i Europa-Parlamentet. Der blev opfordret til højere klimaambitioner og europæisk ledelse i den grønne globale omstilling. Her skal Fit-for-55-pakken blandt andet sætte eksemplet, men pakken skal forbedres, siger flere danske MEP’ere. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.
#notafraid er en fotoreportage, som undersøger ligheder og forskelle i erindringskulturen efter terrorangreb i europæiske metropoler mellem 2015 og 2020. Med udstillinger, en illustreret bog og workshops gives der indsigt i de meget forskellige måder at håndtere konsekvenserne af terror på. Amélie Reichmuth har fået muligheden for at interviewe Boris Bocheinski, den tyske fotograf bag projektet.
Ofte fremstilles EU's demokratiske problem på den måde, at vi overfor de 'illiberale demokratier' i Østeuropa har de ægte demokratier i det øvrige EU. Men måske er der problemer med demokratiet i Vesteuropa, herunder Frankrig? Kommentar af Anders Lundkvist.
Projektet "Toi d´Europe" (Dig fra Europa) har til formål at skabe en ny måde at informere om Europa på ved at interviewe unge borgere over hele kontinentet. Det blev skabt i 2017 under ledelse af Sophie og Mathilde Hériaud, to unge kvinder fra Frankrig. Amélie Reichmuth har talt med de to engagerede søstre.