På fredag vil den baskiske terrorgruppe ETA efter alt at dømme opløse sig selv. Forinden har ETA udsendt en undskyldning for drabene begået gennem fire årtier. Men man både beklager og retfærdiggør sine gerninger i ét og samme kommuniké. Kommentar af Sara Høyrup.
De mange små partiers dans om spærregrænsen, og den deraf følgende spænding om resultatet af dagens valg, ændrer ikke ved, at norsk politik er blevet delt op i en rød og en blå blok. Kommentar af Henrik Brun.
I en global verden er der behov for at udvikle et system, der kan sikre langsigtede beslutninger, og som kan reducere populisme, tomme valgløfter og løgne. Kommentar af Hugo Gaarden.
Debatten om hvad løsningen på ’Romaproblemet’ skal være i Danmark, raser i disse dage. De begejstrede politikere glemmer dog noget centralt: Vi har allerede både en fælles-europæisk og en dansk strategi for at løse udfordringerne. Kommentar af Helga Molbæk-Steensig.
Tysk, fransk og spansk er på retur på mange uddanelser. Men hvordan skal eksempelvis kandidater lave kvalificerede markedsanalyser uden at kende til sprog? Og hvad med dannelsen? Skal den efterlades på tærsklen til universiteterne? Vi bringer et uddrag af Lisbeth Verstraete-Hansens og Per Øhrgaards nye bog "Sprogløse verdensborgere".
Det ellers fredelige lilleputland har den gift, som kan føre til en ny kold krig i Europa, skriver forfatter Keld Broksø, der netop har udgivet thrilleren Koldfronter, i en klumme.
"Roma" betyder ikke "kriminel østeuropæer", selvom Københavns Politis tweets kunne antyde det, skriver Helga Molbæk-Steensig i en kommentar
Er det storhedsvanvid, når lille Danmark pludselig vil have råderet og ejerskab over Nordpolen? Ikke helt, for faktisk er Danmark i nogle sammenhænge en politisk supermagt, mener tidligere udenrigsminister Villy Søvndal. Vi bringer et uddrag af hans nye bog, "Med håbet som drivkraft".
USA har en grundlæggende interesse i, at Europa bliver ved med at være en energisk og livskraftig allieret. Og Europa har en vital interesse i at fastholde en amerikansk forpligtelse over for Europa, skriver Anders Fogh Rasmussen. Vi bringer et uddrag af hans nye bog, "Viljen til at lede."
Fredsforhandlinger med kurderne og fredelige relationer med nabolandene kendetegnede det første årti under Tyrkiets nuværende AKP-regering. I dag er den bløde magtudøvelse skiftet ud med en hård. Hvorfor er det gået sådan?