I anledning af 50-året for Danmarks ja til EF, har Thorsten Borring Olesen skrevet bogen "Den svære dans - Danmark og det europæiske samarbejde", der trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Vi bringer bogens indledende kapitel.
Det er kun EU, der kan redde verden ud af klimakrisen, skriver den radikale EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen i en ny debatbog, "I Bruxelles kan ingen høre dig skrige" med undertitlen "Men alle veje fører gennem Europa, hvis Danmark vil lede klimakampen og gøre sig fri af Putins gas". Vi bringer her et uddrag af bogen, nærmere betegnet kapitel 5: "Energipolitik er også sikkerhedspolitik."
Findes der noget europæisk, som al diversitet til trods binder landene i verdensdelen Europa sammen? Og hvordan er dette ”europæiske” i givet fald opstået og har udviklet sig gennem tiden? I bogen "Rejsen mod Europa" indkredser og undersøger historikeren Jakob Danneskiold-Samsøe disse spørgsmål. Vi bringer et uddrag.
For Danmark var udvidelsen af EU, som blev endeligt vedtaget på EU-topmødet i København i december 2002, politisk hjerteblod. Den var symbolet på Europas heling efter Den Kolde Krig, men blev også set som en mulighed for at forstærke EU-samarbejdet. En videreudvikling af EU i bredden – med nye og anderledes medlemslande – kunne bidrage til at komplementere den fortsatte udvidelse i dybden. Vi bringer et uddrag af Carsten Staurs bog "Skilleveje - Dansk udenrigspolitik i 250 år", der netop er udkommet på Gads Forlag.
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg fungerede i første del af 1800-tallet som en bræmme mellem de tyske forbundsstater og det danske kongerige. Branden i Hamborg i 1842 var ikke blot en katastrofe for byens indbyggere, men også for de mange, der var afhængige af byen. Vi bringer et uddrag af Poul Duedahls nye bog "Grænseland".
Genforeningen i 1920 ses ofte i et snævert dansk perspektiv, men national identitet og grænsedragning var i spil i hele Europa efter Første Verdenskrigs afslutning. Vi bringer et uddrag af bogen "Grænsen er nået" af Elsebeth Aasted Schanz og Nils Arne Sørensen.
Under hele Berlinkrisen i 1958-1959 var der undervejs – både blandt de østlige og de vestlige beslutningstagere på øverste niveau – klare meningsforskelle internt om, hvor langt man burde – og turde – gå for at teste modparten. Og over det hele hang brintbombens damoklessværd. Begge parter søgte at bluffe modparten. Vi bringer et uddrag af Poul Villaumes bog "Frygtens logik - en ny global historie 1917-1961"
Moldova er et lille, glemt land uden nogen mulig fremtid. Og rejser man fra hovedstaden Chişinău til Tiraspol i Transdnjestr, er det som at at være tilbage i Sovjetunionen - og så alligevel ikke helt. Vi bringer kapitlet "Back in the USSR?" fra Thomas Ubbesens bog "Vi var folket", hvor han undersøger, hvordan østeuropæerne har det tredive år efter Berlinmurens fald.
Overalt i det tidligere Sovjetunionen står kæmperigets bygninger tilbage og minder om en svunden storhedstid. Arkitekturen udgør både fascinerende og forslåede vidnesbyrd om en netop undergangen civilisation. Vi bringer et uddrag af bogen "Magtens Manifestationer" af Jens Malling.
Porcelæn fra Dresden, den tyske pølse og Karl den Stores krone. Alle er de dele af den tyske nationale erindring, som forfatteren Neil MacGregor beskriver i ”Tyskland – erindringer om en nation”. Vi bringer et uddrag af kapitlet ”Snehvide mod Napoleon”, hvor MacGregor forklarer om den tyske nationalidentitet afspejlet i Brødrene Grimms eventyr.