På sporet af det europæiske

Findes der noget europæisk, som al diversitet til trods binder landene i verdensdelen Europa sammen? Og hvordan er dette ”europæiske” i givet fald opstået og har udviklet sig gennem tiden? I bogen "Rejsen mod Europa" indkredser og undersøger historikeren Jakob Danneskiold-Samsøe disse spørgsmål. Vi bringer et uddrag.

2022-04-26T12:07:43+02:00tirsdag, 26. april, 2022|

København 2002 – EU’s udvidelse

For Danmark var udvidelsen af EU, som blev endeligt vedtaget på EU-topmødet i København i december 2002, politisk hjerteblod. Den var symbolet på Europas heling efter Den Kolde Krig, men blev også set som en mulighed for at forstærke EU-samarbejdet. En videreudvikling af EU i bredden – med nye og anderledes medlemslande – kunne bidrage til at komplementere den fortsatte udvidelse i dybden. Vi bringer et uddrag af Carsten Staurs bog "Skilleveje - Dansk udenrigspolitik i 250 år", der netop er udkommet på Gads Forlag.

2020-09-06T10:40:36+02:00søndag, 6. september, 2020|

Branden i Hamborg – og bræmmen mellem Tyskland og Danmark

Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg fungerede i første del af 1800-tallet som en bræmme mellem de tyske forbundsstater og det danske kongerige. Branden i Hamborg i 1842 var ikke blot en katastrofe for byens indbyggere, men også for de mange, der var afhængige af byen. Vi bringer et uddrag af Poul Duedahls nye bog "Grænseland".

2020-07-26T17:20:24+02:00lørdag, 27. juni, 2020|

Genforeningen i internationalt perspektiv

Genforeningen i 1920 ses ofte i et snævert dansk perspektiv, men national identitet og grænsedragning var i spil i hele Europa efter Første Verdenskrigs afslutning. Vi bringer et uddrag af bogen "Grænsen er nået" af Elsebeth Aasted Schanz og Nils Arne Sørensen.

2020-05-13T08:52:52+02:00onsdag, 13. maj, 2020|

Berlinultimatum og atomkrigstrusler

Under hele Berlinkrisen i 1958-1959 var der undervejs – både blandt de østlige og de vestlige beslutningstagere på øverste niveau – klare meningsforskelle internt om, hvor langt man burde – og turde – gå for at teste modparten. Og over det hele hang brintbombens damoklessværd. Begge parter søgte at bluffe modparten. Vi bringer et uddrag af Poul Villaumes bog "Frygtens logik - en ny global historie 1917-1961"

2020-03-22T09:06:19+01:00søndag, 22. marts, 2020|

Fra Chişinău til Tiraspol – tilbage til Sovjet?

Moldova er et lille, glemt land uden nogen mulig fremtid. Og rejser man fra hovedstaden Chişinău til Tiraspol i Transdnjestr, er det som at at være tilbage i Sovjetunionen - og så alligevel ikke helt. Vi bringer kapitlet "Back in the USSR?" fra Thomas Ubbesens bog "Vi var folket", hvor han undersøger, hvordan østeuropæerne har det tredive år efter Berlinmurens fald.

2020-03-03T13:09:00+01:00tirsdag, 3. marts, 2020|

Magtens manifestationer

Overalt i det tidligere Sovjetunionen står kæmperigets bygninger tilbage og minder om en svunden storhedstid. Arkitekturen udgør både fascinerende og forslåede vidnesbyrd om en netop undergangen civilisation. Vi bringer et uddrag af bogen "Magtens Manifestationer" af Jens Malling.

2020-01-12T13:27:17+01:00søndag, 12. januar, 2020|

En tysk identitet reflekteret i folkeeventyrene

Porcelæn fra Dresden, den tyske pølse og Karl den Stores krone. Alle er de dele af den tyske nationale erindring, som forfatteren Neil MacGregor  beskriver i ”Tyskland – erindringer om en nation”. Vi bringer et uddrag af kapitlet ”Snehvide mod Napoleon”, hvor MacGregor forklarer om den tyske nationalidentitet afspejlet i Brødrene Grimms eventyr.

2019-11-17T15:25:41+01:00søndag, 17. november, 2019|

Natur i Armenien ødelagt med hjælp fra den danske stat

Udvindingen af kobber har ført til forurening af floder, og beboerne i nærliggende landsbyer kan ikke længere anvende vandet til deres landbrug. Vi bringer et uddrag af Jens Mallings bog "Kobberminen i Armenien - og Danmarks brud på menneskerettighederne".

2019-10-13T20:41:49+02:00søndag, 13. oktober, 2019|

Hvordan en geopolitisk konflikt sønderriver et europæisk land

Ukraine har en spraglet befolkning, og man levede i lang tid fredeligt side om side. Først efter Majdan-protesterne løb ud i sandet i starten af 2014, begyndte nationalister og chauvinister med hver deres stormagtsblok bag sig at udnytte etniske forskelle for at opildne til krig, skriver Jens Malling i sin nye bog "Krigen i ukraine - hvordan en geopolitisk konflikt sønderriver et europæisk land." Vi bringer et uddrag fra bogens indledning

2019-09-17T16:53:02+02:00tirsdag, 17. september, 2019|
Go to Top