Juncker taler om Unionens tilstand efter et år med refleksioner
Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, barsler i årets tale om Unionens tilstand med en ny vision for EU’s fremtid. Optakt af Tarik Kehli.
Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, barsler i årets tale om Unionens tilstand med en ny vision for EU’s fremtid. Optakt af Tarik Kehli.
Brexit-forhandlingerne ser ud til at blive ekstremt komplicerede. Men dette ”bøvl” overskygger en underliggende tendens: at EU og især Tyskland allerede forbereder sig på fremtiden. Analyse af Hugo Gaarden.
"Vi plages med og af allehånde demagoger, populister, falske profeter og rene narrehatte. Hvor ville det dog være nyttigt, hvis ministre, politikerne og deres spindoktorer, journalister, såkaldte bloggere og andre, kunne begynde at tænke europæisk, tænke i helheden," skriver Per Nyholm, Jyllands-Postens erfarne udenrigsreporter, i en kommentar.
De færreste europæere ser, at unionen faktisk arbejder sig fremad og pragmatisk knuser problemer på sin vej, lyder det i et interview med politologiprofessor Mathias Jopp fra det tyske Institut for Europæisk Politik, der ikke orker mere gratis sammenbrudssnak.
EU's problembarn, Storbritannien, er på vej ud, men problemerne forsvinder næppe af den grund, med mindre medlemsstaterne tager ved lære af Brexit, skriver Andreas Bach Mortensen i klumme.
For en række lande i Sydøsteuropa er perspektivet om EU-medlemskab noget, der delvist er forsvundet i krisetidernes dis, og der er ingen sikkerhed for gentilsynekomst i den allernærmeste fremtid. Har EU besluttet sig for at lukke øjnene overfor de udfordringer, man står over for på Balkan?
Uddannelses-internationaliseringen skulle medvirke til at bygge bro mellem forskellige kulturer og nationaliteter. Men den hårde tone i debatten gør det svært.
Peter Laugesen og Elena Askløf fra projekt "Vores Europa" har via deres research og mange rejser set mange tegn på, at ungdommen kommer til at redde EU. Men der er også splittelse i den europæiske ungdoms opbakning til EU-projektet.
Gennem årene er udvidelserne af EU som oftest kommet i klumper, og det er ikke altid gået lige glat. Men et fællestræk for de nye lande er, at et EU-medlemskab har været set som en demokratisk blåstempling af deres land.
Historiker Morten Rasmussen kommer i et interview med sin forklaring på, hvad der har drevet det fælles europæiske samarbejde siden de første efterkrigsår, og hvordan samarbejdet i takt med globaliseringen er løbet ind i forhindringer.