"Jeg føler mig som en del af fællesskabet. Jeg har et forhold til London, Paris, Firenze og Rom. Jeg har venner i Holland og Tyskland. Jeg ser Europa som en del af mit liv," siger journalist og forfatter Lone Theils om sit forhold til Europa. Hun konstaterer, at EU har fejlet i forbindelse med store ting, men peger samtidig på, at EU ikke er mere end summen af de regeringer, der er med i EU.
I dette tema fortæller danskere fra forskellige dele af samfundet i en serie interviews om deres forhold til og interesse for Europa. Nogle interviewpersoner er kendte i den brede offentlighed, andre er slet ikke, og nogle befinder sig et sted midt imellem. Vi hører om deres første rejse og begivenheder, der skabte interessen. Om deres favoritsteder og yndlingseuropæere. Om Danmark i Europa og hvilken retning, Europa skal bevæge sig. Kort sagt får vi deres personlige version af Europa. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Drømmen om at bo i en fredfyldt osteklokke lever fortsat blandt beboerne i Budapest-bydelen Zugló. De dyrker helst fortid og fremtid, men kan ikke helt lukke nutidens problemer ude. Reportage af Lasse Skytt.
Som i andre europæiske storbyer er hverdagen også på vej tilbage i München i den tyske delstat Bayern, der har været hårdest ramt af coronakrisen. Men mundbind og blå skilte med coronaregler overalt i bybilledet afslører, at alt endnu ikke er helt normalt. Reportage af Mette Mølgaard.
Reelt set blev kun to mål indfriet i den ambitiøse Europa 2020-strategi, der blev lanceret i 2010 som en reaktion på finanskrisen. Næste milepæl er 2030, og det er især de socialt udsatte og de arbejdsløse kvinder, der halter bagefter. Analyse af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Det går rigtig godt med at reducere den kollektive udledning af drivhusgasser i Europa. Men der er stadig et presserende behov for at rykke på energieffektivitet og vedvarende energikilder, hvis europæerne skal have en chance for at leve op til sine mål for de næste ti år. Baggrund af Mie Olsen.
Danmark er en af få dukse, når det gælder om at nå Europa 2020-strategiens mål for forskning og udvikling. EU som sådan har ikke indfriet målet om at 3 procent af BNP’et skal gå til forskning og udvikling, men vi kan tvinge de andre EU-lande, siger Morten Løkkegaard, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, i et interview med Simon Kratholm Ankjærgaard.
Polen valgte at hive i bremsen og undlade at skrive under på målet om klimaneutralitet i 2050 i the European Green Deal, der tegner EU-Kommissionens vision for fremtidens grønne Europa. Selvom Polens vej ind i den grønne fremtid er brolagt med udfordringer, viser det sig, at den grønne omstilling kan gå hen og blive en redning for den fremtidige økonomi i landets kul-regioner. Baggrund af Amalie Mersh.
I forbindelse med Europa 2020-strategien blev der også inden for uddannelsesområdet udformet europæiske målsætninger frem mod 2020. Blandt andet om at gøre noget ved problemet med, at mange unge kun får en grundskoleuddannelse og ikke eksempelvis en erhvervsuddannelse. Anders Engberg har talt med Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler- og gymnasier, om udfordringerne for erhversuddannelserne i et EU-perspektiv.
Konspirationsteorier florerer under coronakrisen. Både i demonstrationer og på sociale medier. Det skaber desperation hos de pårørende til konspirationsteoretikerne. En tysk organisation rådgiver de pårørende, og den har travlt i øjeblikket. Baggrund af Mette Mølgaard.