CPH:DOX: Europa i krise

Under dokumentarfestivalen CPH:DOX d. 16.-26. marts vil film om flygtningekrisen og populismens fremmarch i Europa fylde en betydelig del og lede op til en lang række debatter om den krisetilstand, Europa befinder sig i.

09.03.2017 | TEMA: CPH:DOX | Programmet for CPH:DOX 2017 byder i år på over 200 dokumentarfilm, der falder ind under forskellige kategorier – fra videnskab til madfilm, og fra eksperimentelle kunstfilm til kritiske exposéer. Men i år vil dokumentarfilmfestivalen, der finder sted fra 16. til 26. marts, også have et stærkt fokus på Europa og de udfordringer, som Europa står over for.

Dette Europa-tema sammenfalder tilmed med 60 års-dagen for underskrivelsen af Romtraktaten i 1957 – traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og startskuddet til det første store europæiske samarbejde. Dagen bliver markeret med en ”Europa-dag” på Kunsthal Charlottenborg, CPH:DOXs nye festivalcentrum, den 25. marts.

Dagens første arrangement er en visning af den splinternye Brexitannia med en efterfølgende diskussion mellem filmens instruktør Timothy George Kelly og den konservative debattør Søren Hviid Pedersen om de politiske implikationer og konsekvenser for Storbritanniens udtræden af EU-samarbejdet. Dernæst kan man møde Suzanne Brøgger og Jens Christian Grøndahl i samtale om Europas udfordringer, og temadagen slutter med en talk ved Mads Brügger og Mikael Bertelsen i forbindelse med visningen af deres nye film John Dalli Mysteriet, instrueret af Jeppe Rønde, der handler om kampen om korruption i EU-systemet.

Flygtninge i Europa
De sidste par år har krigen i Syrien og flygtningekrisen fyldt en stor del af det europæiske mediebillede. Europæiske lande og indbyggere har været tvunget til at skulle forholde sig til de hundredetusinder af mennesker, der strømmer ind over grænserne, og udfordrer både økonomi, kapacitet og måske vigtigst af alt vores egen selvopfattelse som fællesskab, både som enkelt-nationer og som europæiske borgere.

Med en række dokumentarfilm zoomer CPH:DOX ind på flygtningekrisen i Europa. I løbet af festivalen vil både film og debatter kaste lys over den realpolitiske virkelighed i forbindelse med krisen, men også på de mennesker, det hele handler om, og hvis stemme og identitet hurtigt forsvinder i den masse, som vi kalder flygtningestrømmen.

I filmen 69 minutes of 86 days af den norske instruktør Egil Håskjold Larsen oplever vi de rejsende flygtninges rute op igennem Europa set fra et barns synsvinkel, illustreret i en smukt observerende stil. I Spectres are haunting Europe af den græske instruktør Maria Kourkouta følger tilskueren, ligeledes gennem panoramiske, observerende scener, mennesker på flugt og deres kamp og protester for at få lov til at krydse de lukkede landegrænser, der forhindrer dem i at fortsætte deres rejse.

Miss Kiet’s Children, af Petra Lataster-Czisch og Peter Lataster, tager fat i virkelighedsoplevelsen hos de børn, der er nået frem. Titlens Miss Kiet er en forbilledlig lærerinde i en skoleklasse for asylsøgende børn, der omsorgsfuldt  hjælper børnene med de udfordringer, de oplever ved at være i et nyt land. Et mere udfordrende take på flygtningekrisen kan opleves i filmen Stranger in Paradise af den hollandske instruktør Guido Hendrikx. En skuespiller spiller lærer i et klasselokale, hvor en gruppe ægte immigranter forklarer hvorfor de er flygtet, og hvorfor de vil til Europa. Igennem 3 akter anskues flygtningekrisen fra 3 vinkler: en kritisk-økonomisk, en moralsk og optimistisk og en realpolitisk.

Populismen kommer
I sammenhæng med dette, og hvad der også er særligt for dette års udgave af CPH:DOX, er et særligt fokus på en anden side af den europæiske krise, nemlig populismen. Med temasektionen POWER TO THE PEOPLE sætter CPH:DOX i år særligt fokus på populisme og demokrati i Europa.

Brexit, Trump og Le Pen. Europa har taget en højredrejning, og både højre- og venstrepopulistiske bevægelser fylder gadebilledet i Nord- og Sydeuropa. Det er blevet presserende at forholde sig til spørgsmålet om hvorvidt vestens fundament – det vestlige demokrati – er ved at smuldre under fødderne på os – eller om vi skal tolke de politiske begivenheder på en helt anden måde? Er populismens fremmarch nærmere et udtryk for at befolkningen nu kræver at deres indflydelse og en stemme, og ikke længere vil finde sig i elitens politiske magt?

Under dette populisme-fokus findes 9 anbefalelsesværdige film på årets festival:

Brexitannia af britisk/russiske Timothy George Kelly er den første film, der er lavet om Brexit. Her gives ordet til folket selv, som vi møder gennem både tragiske, komiske, absurde og vrede scener. En film om folket, der står over for eliten, om nationalfølelse og kulturel identitet, men også om den omgivende, internationale virkelighed.

I 2014 blev det spanske parti Podemos grundlagt af aktivister og universitetsprofessorer i kølvandet på finanskrisen som en social og politisk bevægelse, der skulle til håb og forandring i landets gamle og forstenede toparti-system. Politics, Instructions Manual af den spanske instruktør Fernando Léon de Aranoa er en ikke blot en vigtig dokumentation af et af Syderuopas store venstrepopulistiske partiers tilblivelse, men også en klassisk historie om idealisme, der møder politiske realiteter.

Endnu en spansk instruktør, veteranen Pere Portabella, er på populisme-programmet med filmen General Report II. The New Abduction of Europe – et radikalt demokratisk panoroma over krisesituationen i Spanien, hvor folket er ved at miste tilliden til de institutioner, der erstattede Francos diktatur efter hans død i 1975. Portabella forsøger med denne film at vise det demokratiske potentiale i dialog, ved at føre samtaler og inddrage med folkets mange forskellige stemmer som politisk og demokratisk præmis for selve filmens form.

Også i Italien er der skyllet en venstrepopulistisk bevægelse ind over landet i takt med den økonomiske og tillidsmæssige krise. Den dansk producerede film Al Magt til Folket/Tutti A Casa af instruktør Lise Birk Pedersen handler om det succesfulde, italienske protestparti Femstjernebevægelsen og partiets karismatiske leder, komikeren Beppe Grillo. Partiet blev valgt ind det italienske parlament, men efterhånden begyndte partiets politiske idealer at møde den parlamentariske og realpolitiske virkelighed. Den danske instruktør har formået at skabe et nuanceret protræt af et parti, der både indfanger venstrefløjens håbefulde idealisme og en næsten Trumpistisk tilgang til politik.

Beppe Grillo har flere gange været ude med støtteerklæringer til Donald Trump. Endnu bedre venner har han dog formentlig i nogle af de østeuropæiske højrebevægelser, ikke mindst i et Ungarn præget af et stigende fremmedhad, islamhad og jødehad. Keep Quiet af Joseph Martin og Sam Blair graver ned i hadets og ekstremismens paradokser i portrættet af den ungarske politiker, antisemit og holocaustbenægter Csanad Szegedi fra Viktor Orban-regeringens radikale støtteparti Jobbik, som en dag på toppen af hans karriere bliver fortalt, at han er af jødisk afstamning – en hemmelighed, der vender op og ned på alt, hvad han hidtil har troet på og kæmpet for.

Også i Skandinavien har man som bekendt set stigende tilsutning til højrepopulistiske, nationalistiske bevægelser. I Finland er partiet De Sande Finner strøget i regering som følge af partiets stærke modstand mod flygtningestrømmene, selvtægtsgrupper som ‘Soldiers of Odin’ er begyndt at patruljere gaderne og demonstranter samler sig i vrede protester for stoppe immigrationen i Finland. Med sans for nuancer kaster den finske instruktør Elina Hirvonen i sin film Boiling Point (billedet i artiklens top) et kalejdoskopisk blik på et Finland, der trods placering højt oppe i det kolde og mere isolerede nord synes at have nået kogepunktet.

Miranda – The Making of a Politician af den svenske instruktør Mats Ågren portrætterer en ung højrefløjs-idealist og hendes korte karriere hos det højrepopulistiske parti Sverigedemokraterne – et parti, hvor vejen til toppen er kort, hvis man ellers følger ledelsens linje. Vover man til gengæld som Miranda at kritisere den, får man topstyringens nådesløse metoder at mærke. Denne film indgår også i Kids and Youth-sektionen.

Hustruer, døtre og mødre må overtage den politiske kamp for det græske, højrenationale protestparti Gyldent Daggry, da partiledelsen smides i fængsel efter både overfalds- og mordanklager. Filmen Golden Dawn Girls af instruktør Håvard Bustnes følger disse kvinder i deres kamp for at holde partiet i live, mens deres mænd, fædre og sønner sidder bag tremmer. Filmen er endnu ikke færdigklippet, men udover at kunne se eksklusive klip fra filmen, får man som tilskuer også mulighed for at møde mændene bag filmproduktionen.