Den grønne udvikling i EU starter på tallerkenen

I en tid, hvor klimakrisen tvinger EU og dets medlemsstater til at revurdere deres miljøpolitik, er spørgsmålet om fødevaresuverænitet vendt tilbage i den offentlige debat. I Sverige er dette blevet en uventet platform for borgersinitiativet “Reformaten”, der har til formål at skabe ”et positivt fødevaresystem”. Ambitionen er at være til inspiration for resten af ​​Europa.

Interview af Amélie Reichmuth

TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | “Hverken planeten eller mennesker skal lide på grund af den måde, mad er produceret og forbrugt på”.

Ordene kommer fra 29-årige Olga Grönvall Lund, som er en iværksætter med en klar vision om madens fremtid.

Hun tilhører et stigende antal svenskere, der på det seneste har bragt spørgsmålet om fødevaresuverænitet ind i den offentlige debat. Hun står bag foreningen “Reformaten”, det første borgerinitiativ i landet med en ambition om at revolutionere hele fødevaresystemet.

Olga Grönvall Lund kommer fra en familie af landmænd og journalister og begyndte at interessere sig for mad allerede i sin barndom.

”I min familie spiser vi kun lokale og økologiske produkter. Ved bordet har vi altid talt om maden og dens betydning.”

Mere om Reformatens arbejde senere, men for at forstå vigtigheden af initiativer som disse i Sverige og på EU-plan skal vi lige runde den europæiske grønne pagt, der er udpeget som en af ​​de seks prioriteter for perioden 2019-2024 af EU-Kommissionen. Pagten er en ambitiøs handlingsplan, der sigter mod at gøre Europa til det første kontinent med en neutral indvirkning på klimaet inden 2050.

I denne overgangsproces spiller landbruget og fødevareindustrien en central rolle i omdannelsen af ​​det fælles marked til en økonomi, der er i stand til at forene økonomiske, økologiske og sociale hensyn.

I dag er fødevareproduktion ansvarlig for næsten en tredjedel af de globale drivhusgasemissioner. Landbruget og fødevareindustrien forbruger store mængder naturressourcer, uden at give betydeligt overskud. Desuden er dette en forretningsmodel som stadigvæk er afhængig af offentlig støtte.

Fra gård til bord
Som følge heraf er den grønne pagt i høj grad baseret på strategien “Fra gård til bord”, der samler forskellige initiativer, der er knyttet til den fælles landbrugspolitik med formål at understøtte en overgang til et bæredygtigt fødevaresystem. Fire hovedarbejdsområder er således identificeret: Først er der overgangen til bæredygtige produktionsmetoder. Derefter tilpasningen af metoderne til behandling og distribution af fødevarer. Dertil at fremme ansvarligt forbrug og en afbalanceret kost – og til slut reduktion af madspild.

Denne tilgang er også en del af den igangværende reform af den fælles landbrugspolitik, der blev påbegyndt i 2018 med henblik på at træde i kraft 2023. Ud over de konkrete forslag, der sigter mod at omdanne landbrugssektoren for at gøre den mere bæredygtig og konkurrencedygtig, har denne reform også til formål at forenkle og modernisere dette centrale politikområde i EU.

På trods af de 387 milliarder euro, der er afsat til den nye fælles landbrugspolitik over syv år – hvoraf 40% er afsat til foranstaltninger, der bidrager til de mål, der er defineret i den grønne pagt – er det svært at bruge landbrugspolitikken til at reagere på aktuelle udfordringer på nuværende tidspunkt. Det skal dog bemærkes, at Kommissionen som reaktion på covid-19-krisen også planlægger at definere en nødplan for at sikre fødevaresikkerhed på kontinentet.

Sverige på vej til fødevaremangel?
Udviklingen har bragt spørgsmålet om fødevaresuverænitet tilbage på dagsordenen rundt omkring i Europa. Ikke mindst er det tilfældet i Sverige, hvor politikere og aktører inden for fødevareindustrien er foruroliget over manglen på fødevare-selvforsyning i landet. Det er vigtig at nævne, at ifølge Livsmedelverket, (myndigheden med ansvar for fødevarerelaterede spørgsmål), ville Sverige i tilfælde af en større krise kun have kapaciteten til at brødføde sin befolkning op til tolv dage, skulle grænserne lukke helt.

Dette scenarie har aldrig udspillet sig i landets nyere historie og ville kræve at flere betingelser bliver opfyldt, såsom stop af import, ingen madreserver og ingen mulighed for at øge produktionen.

50% af de fødevarer, der indtages i Sverige, bliver  importeret, og landet kun være helt selvforsynende med tre former for fødevarer: Korn, sukker og gulerødder. Det er svært at forestille sig, hvordan ti millioner indbyggere skulle kunne overleve af dette alene.

Som på mange andre områder har pandemien kastet lys på sårbarheden på dette område. En sårbarhed, der kan forklares med en kombination af strukturelle faktorer: For det første er de logistiske kapaciteter og især fødevarereserverne faldet kraftigt i Sverige siden afslutningen på Den Kolde Krig og dermed at truslen om væbnet konflikt på svensk territorium er forsvundet. For det andet har Sveriges integration i EU og dets fælles marked haft stor indflydelse på landets fødevareproduktionsmetoder, der har undergået en øget liberalisering, ligesom det har altså har ført til en større afhængighed af import.

Denne udvikling er sket meget hurtigt, da landet i 1980’erne stadig var fuldt selvforsynende med alle basisfødevarer.

Da pandemien er ikke helt overstået endnu, bliver spørgsmålet om fødevaresuverænitet endnu mere bekymrende, til det punkt, hvor både hæren og landbrugsorganisationerne slår alarm. Det skal siges, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen myndighed i Sverige, der har ansvar for dette område.

Således er debatten kun lige begyndt og er en direkte forlængelse af covid-19-krisen, men også af den nationale fødevarestrategi, der blev vedtaget i 2017, som allerede satte som mål at producere mere mad i Sverige, dog uden give detaljer om, hvordan man opnår det.

Det tager tid og energi
I denne kontekst hvor fødevaresuverænitet begynder at spille en større rolle i den offentlige debat i Sverige, er flere og flere borgere ivrige efter at tage emnet op. Blandt dem altså Olga Grönvall Lund.

Selvom ​​Reformaten er hendes seneste projekt, er det langt fra hendes første forsøg. I 2012, da hun lige var flyttet til Berlin for at studere management, lancerede hun og hendes bedste ven “Mächkish”, der var specialiseret i at levere sandwiches som catering.

Fra begyndelsen definerede Olga Grönvall Lund og hendes partner ti kriterier som en rød tråd i deres forretningsmodel. De forpligter sig således f.eks. til at bruge lokale og økologiske produkter så meget som muligt, begrænse brugen af ​​animalske produkter og altid tilbyde vegetariske alternativer.

Selvom Olga Grönvall Lund allerede havde tænkt længe over de spørgsmål, der var forbundet med mad, blev hun nu konfronteret med virkeligheden for første gang:

”Vi havde ikke råd til at købe lokale og økologiske produkter, fordi de var for dyre. Vi så, at det også tager mere tid og energi at finde og tilberede friske råvarer,” siger hun.

En åbenbaring, der kun styrkede hendes overbevisning om at ens måde at forbruge på altid er et valg og et spørgsmål om prioritet, afhængigt af egne værdier og muligheder.

Så i stedet for at opgive deres idealer for at holde projektet i økonomisk balance, brugte de to venner deres virksomhed som en platform for at skabe en debat om, hvordan vi producerer og forbruger vores mad.

I 2019 valgte Olga Grönvall Lund at vende tilbage til Stockholm.

På et tidspunkt var hun i berøring med sundhedsvæsenet, da hendes far blev syg, og det var faktisk kvaliteten af ​​de måltider, der serveredes til patienter, der gjorde hende oprørt og fik hende til at starte Reformaten:

“Der er store problemer med vores system og med, at vores skatter går til at finansiere praksis, der gør mennesker syge og ødelægger planeten”.

Derfor er Reformaten baseret på en helhedsorienteret tilgang, der prøver på at øge offentlighedens bevidsthed om emnet, men også prøver på at starte en dialog mellem alle aktører i fødekæden.

Ifølge Olga Grönvall Lund “behøver man ikke at tage på gaden for at være en aktivist. Tværtimod skaber det en stærk polarisering, der blokerer folk. Reformaten er placeret i centrum: Vi er aktivister, men vi vil komme i dialog med alle involverede aktører på en konstruktiv måde ”.

Mere konkret er foreningens arbejde struktureret omkring fire akser: For det første prøver organisationen at bygge bro til andre aktører, der er aktiv i det område for at formulere en fælles dagsorden. Dernæst forsøger de at informere offentligheden ved hvert kvartal at arrangere en konference om forbindelserne mellem klima og sundhed. Tredje skridt er at starte informationskampagne, som skal sætte disse spørgsmål på den politiske dagsorden. Og på lang sigt ønsker foreningen at udvikle et træningscenter med egen café samt have. Grundidéen er at udvikle et koncept, der kan eksporteres andre steder i verden og tilpasses til den lokale kontekst.

”Vi leder ikke efter den perfekte forbruger, men efter den engagerede borger. Lancering af en borgerbevægelse forudsætter, at hver stemme kan udtrykkes og høres. Det er det, der gør det muligt at stille politikere til ansvar,” opsummerer den unge kvinde.

Organisationen er nu i gang med at rekruttere engagerede fuldtidsansatte og har netop lanceret en opfordring til donationer for at finde de nødvendige midler, da Reformaten i øjeblikket ikke er finansieret af offentlige tilskud eller private sponsorer.

Olga Grönvall Lund har til hensigt at fortsætte sit engagement og mener, at hun “ikke har noget valg i virkeligheden, det er umuligt at sidde stille”.

Hendes eksempel kunne meget vel efterlignes i andre europæiske lande. Det er i hvert fald tanken, og hun er klar til at tage Reformaten til Bruxelles:

”Med krisen har folk stillet spørgsmålstegn ved meningen med deres liv. Der er et momentum og mulighed for at åbne debatten. EU’s værdier med hensyn til den fælles landbrugspolitik er problematiske, det er på tide at ændre det”

Amélie Reichmuth er kandidat i internationale relationer fra eliteuniversitetet Sciences Po i Paris. Hun har tidligere boet i Danmark og bor i dag i Stockholm.

Billede i artiklens top: /Flickr/News Øresund/Johan Wessman/

Læs hele temaet “EU og klima-generationen”