For at EU skal i mål med sine ambitiøse klimamål, skal der skrues markant op for den grønne strøm. Havvind er en af de billigste og mest effektive løsninger, men ikke alle i unionen er lige begejstrede.
Baggrund af Emil Staulund Larsen
TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | Det lignede næsten en scene fra en naturdokumentar eller Star Wars-film. Det enorme installationsskib Aethra sejler fremad, mens dusinvis af mindre både cirkler rundt om det markant større fartøj. Aethra strækker sig knap 100 meter og vejer uden last og besætning på den tunge side af 4.000 tons. De små fiskerbåde ligner til sammenligning blot små dyr, der forsøger at forstyrre det store rovdyr. De gør i hvert fald deres bedste for at forstyrre installationsskibet Aethra i sit arbejde. De sejler tæt op langs skibet, sejler ind foran og affyrer nødblus, trods advarsler fra myndighederne om, at de skal afbryde den farlige demonstrationer.
De franske fiskebåde fortsatte dog, og til sidst måtte Aethra-kaptajnen vende skibet og forlade området. Det blev dermed til en foreløbig sejr for de lokale fiskere fra Saint-Brieuc i det nordvestlige Frankrig. De har i lang tid demonstreret mod opførelse af en havvindmøllepark, der skal opføres 16 kilometer ud fra kysten. Det er ikke første gang, at fiskerne har forsøgt at stå i vejen for projektet. Forrige sommer brugte fiskerne en lignende strategi overfor et skib, der skulle undersøge havbunden, ligesom der har været flere protester både på land og på sociale medier.
Billederne fra De Gule Veste-demonstrationerne står for de fleste politikere stadig friske i erindringerne, ligesom kampen om fiskerirettigheder gang på gang sætter sindene i kog mellem de europæiske politikere. Det er derfor sjældent uden udfordringer, at bygge de store vindmølleparker. Havvindmølleparken ved Saint-Brieuc, som spanske Iberdrola ønsker at opføre, skal bestå af 62 vindmøller, der vil kunne levere 496 MW grøn, vedvarende energi. Det vil næsten være på størrelse med Danmarks største havvindmøllepark Kriegers Flak på 600 MW.
Der er dog stadig et pænt stykke vej op til EU’s ambition om nå op på 60 GW i 2030 og hele 300 GW i 2050. For at det overhovedet skal være bare den mindste smule realistisk, er det nødvendigt med en fælles EU-strategi. Det står Morten Helveg Petersen (billedet i artiklens top) fra Radikale Venstre og Renew-gruppen i Europa-Parlamentet i spidsen for.
Svære tilladelser sænker projekter
Morten Helveg Petersen er først og fremmest en glad mand. Den stortanlagte EU Offshore Renewable Energy-strategi er netop blevet stemt igennem i energiudvalget.
Strategien har tre fokusområder; infrastruktur for den grønne energi, markedsdesign for vindmølleparkerne og ikke mindst tilladelserne til opførelse. Det er særligt det sidste område, der har overrasket Morten Helveg Petersen i forhold til, hvor kompliceret et område, havene er.
“Der er enormt mange interesser ude på havet, som vi skal tage hensyn til. Det gælder biodiversitet, naturbeskyttelse, infrastruktur og kommercielle interesser, alt imens at vi har susende travlt,” fortæller Morten Helveg Petersen.
Det er ikke fordi, man skal tage langt ned i Europa for at finde eksempler på, hvor de mange hensyn netop kan spænde ben for de nødvendige tilladelser. Man behøver ikke at se længere væk end til Omø ved Storebælt.
Her har den danske udvikler European Energy i snart ti år arbejdet med at opføre en kystnær vindmøllepark uden statsstøtte. De planer kolliderer dog med Miljøministeriets planer om at udpege området naturbeskyttelsesområde – netop for at leve op til krav fra EU. Det var dog først noget, som European Energy fik at vide sidste år.
“Vi ser i dag, at det kan tage årevis at få de nødvendige tilladelser. Der er mange ting, som kan komme i vejen. Udviklerne kan gå i årevis uden at ane, at der ligger noget i vejen for projektet. Det er jo helt uholdbart. Hvis vi ikke bliver bedre til sagsbehandlingerne, kommer vi ikke i mål med vores 2030-mål,” siger Morten Helveg Petersen.
Morten Helveg Petersen foreslår blandt andet den nye strategi, at medlemslandene bør fastsætte en tidsbegrænsning på tildelingen af de nødvendige tilladelser.
Ny “udkantsdebat”
I EU-regi har økonomiske debatter ofte taget et nord-mod-syd perspektiv. I Danmark gik bølgerne højt i debatten omkring udkantsdanmark, der nu har fået det pænere navn “Vandkantsdanmark”. Når det er kommet til at skulle diskutere mulighederne for havvind, har debatterne i EU taget udgangspunkt i vandkant-indland, snarere end den typiske nord-syd dimension.
“Det er pokkers til stor forskel mellem landene. Hvis du er et landlocked land som for eksempel Tjekkiet eller Luxembourg, er det selvsagt ikke oplagt at tale om havvind. Vi er sindsygt privilegeret, at vi har både Nordsøen og Østersøen, hvor vi har gode samarbejder med vores nabolande, og gunstige havbundsforhold til at sætte vindmøller op. Det er ikke alle, der har de muligheder,” fortæller Morten Helveg Petersen.
Flere og flere medlemsstater er ved at melde sig på vognen med havvind. Det er blandt andet et resultat af den teknologiske udvikling, som gør, at havvind aldrig har været billigere end i dag. Det har hjulpet lande med stort potentiale men med få erfaringer som Polen, Litauen, Letland og Estland til at forsigtigt at lægge store planer for projekter i Østersøen – blandt andet i samarbejde med Danmark.
Derudover er man begyndt at sætte havvindmøller selv i de største klasser ud på flydende fundamenter. Hermed er man ikke afhængig af havområder med relativt lav dybde, og man kan flytte havvindmøller længere væk fra kysten og ud på nye dybder.
Det ændrer dog ikke på, at det stadig ikke er alle, der kan være med, når det kommer til offshore vindenergi.
“Der kan være en tendens til, at nogle ser på det som et nulsumsspil. De ser det som, at de penge, der bruges på at udbygge vores havvindskapacitet, kunne være brugt til noget andet, der ville være mere relevant for dem. Det er kun naturligt, at de nationale politikere forhandler ud fra forudsætninger, som de har i deres hjemland,” fortæller Morten Helveg Petersen og tilføjer:
“Der er det jo særligt vigtigt, at vi viser, hvad havvind kan bidrage med til hele EU. Den grønne strøm kan også bruges til brint og Power-to-X. Vi skal vise, hvor nyttigt havvind kan være for hele Europa. Det er nemlig ikke en givet ting, at folk synes, at strøm fra havvindmøller er lige så genialt, som vi synes, det er.”
Vind, kul eller atomkraft?
Da EU’s klimamål skulle forhandles på plads, stod det hurtigt klart, at der var forskellige holdninger om, hvor meget det hastede med klimahandling. Ikke desto mindre er der efterånden en generel konsensus blandt både de europæiske politikere og borgerne om, at det er nødvendigt at handle. Ifølge en EU-undersøgelse fra i år mener 93 pct. af europæerne, at klimaforandringer er et alvorligt problem, og 90 pct. af respondenterne – og minimum 75 pct. i hvert medlemsland – mener, at det er nødvendigt at mindske CO2-udledninger for at nå CO2-neutralitet i 2050.
Så langt, så godt. Men som Morten Helveg Petersen siger, er det ikke alle medlemslande, der har givet sig hen til havvind. En undersøgelse fra 2018 fra European Social Survey viser tydeligt, hvor forskellige ønsker europæerne har til deres energiforsyning. 48 pct. af af tjekkerne ønsker eksempelvis, at atomkraftværk skal spille en central rolle i landets energiforsyning, mens 45 pct. af polakkerne mener, at gas skal spille en central rolle. Polen er desuden sammen med Ungarn de mest venligt stillede nationer over for kul.
I Frankrig har Macron desuden vendt 180 grader i forhold til sin tidligere ambition om at udfase atomkraft til nu at ville udbygge antallet af atomreaktorer. Frankrig får i forvejen godt to tredjedele af sin strøm fra atomkraftværker.
Netop i Frankrig har der desuden været en voksende politiske modstand mod vindenergi, hvor både Marine Le Pen og Èric Zemmour har bebudet, at de vil rive vindmøller ned, hvis de skulle ende i præsidentpaladset.
Ikke desto mindre er sol- og vindenergi den mest populære energiform på tværs af Europa, og flere regeringer er klar til at skrue op for tempoet.
Havvind i medvind
Trods lokal modstand, så blæser der positive vinde omkring havvinden i Europa og i EU. I Danmark har konsortiet Thor Wind Farm I/S med tyske RWE i spidsen netop vundet kampen om at opføre havvindmølleparken Thor på den danske vestkyst uden nogen form for statsstøtte. Faktisk betaler konsortiet den danske stat 2,8 mia. kr. for at få lov til at opføre havvindmølleparken.
Tidligere i år lykkedes det for første gang at forbinde to landes elnet sammen gennem en havvindmøllepark, da danske Kriegers Flak blev forbundet med de tyske havvindmølleparker Baltic 1 og 2, hvormed strømmen kan løbe frit på tværs af landegrænserne gennem parkerne.
Derudover bør man selvfølgelig ikke glemme, at Danmark gør klar til verdens første energiø. Både energiøen i Nordsøen og Bornholm i Østersøen skal have forbindelser til nabolandene.
I Storbritannien har Boris Johnson meldt ud, at Storbritannien skal være for vindenergi, hvad Saudi-Arabien er for olie. Også Tyskland har store planer for vind både på land og vand. Holland har flere store havvindmølleparker undervejs ligeledes uden statsstøtte, og en lang række lande fra Baltikum til Portugal gør klar til at høste vinden på deres havarealer.
Men trods medgangen, skal man ikke tage for let på opgaven, mener Morten Helveg Petersen.
“Ja, der er politisk medvind. Problemet er bare, at der let kan komme grus i maskineriet.. Jeg kan bliver bekymret, når jeg bare ser her hjemme. Man kan ikke bygge på Amager Fælled på grund af en vandsalamander. En markmus løber hen over Baltic Pipe, som dermed sættes på pause, og det koster 600 mio. kr. Ved Omø har du en sagsbehandling, der strækker sig over otte-ni år, hvor udvikleren ikke ved, om de er købt eller solgt. I Tyskland kan du groft sagt ikke sætte en spade i jorden, uden der er 17 klagemuligheder,” siger han.
“Vi har brug for en femdobling af det tempo på udbygningen af havvind, som vi ser i dag. Vi har enormt travlt. Vi har et kæmpe stort stykke arbejde foran os, og det må man ikke undervurdere,” slår Morten Helveg Petersen fast.
Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.
Billede i artiklens top: /© European Union 2020/EP/
Læs hele temaet “EU og klima-generationen”
