Nogle af de mange flygtninge og migranter, som bor i hotspot-lejren ved Vathý på Samos, troede, at der ventede dem en tryg tilværelse i Europa. Men de føler sig ikke velkomne af de lokale, og de uhumske leveforhold i lejren får dem til at føle sig uværdige og usikre. De møder dog også medmenneskelighed hos de frivillige, og nogle migranter udviser taknemmelighed til gengæld – såsom Patrick, der rydder op på strandpromenaden for at sige tak.
Reportage af Jonathan Hammershøi
TEMA: EU OG FLYGTNINGENE | Det er tidlig morgen i Vathý, og scootertrafikken på byens havnepromenade tager til, i takt med at de lokale tager på arbejde. Nogle holder ind og napper en kop kaffe med fra en af de mange caféer, som ligger på den inderste side af vejen, ind mod byen. Andre kører bare forbi.
På promenadens modsatte side, der hvor bænkene står ned mod vandet, går Etienne Patrick Omgba og samler flasker og skrald. Det gør han hver morgen, medmindre det regner kraftigt.
Patrick, som han helst vil kaldes, skal ikke bruge flaskerne til noget. Han smider dem ud, når han har fjernet dem. For han synes ikke, de skal ligge og flyde, bare fordi nogle af dem fra lejren ikke kan finde ud af at rydde op efter sig selv.
“Det skal ikke gå ud over de lokale, at der bor så mange flygtninge og migranter tæt på deres by, som de holder så meget af,” siger 33-årige Patrick fra Cameroun. Han kom til Samos i slutningen af august tidligere i år.
Han rydder også op, fordi han vil sige tak. Ikke for at få lov til at opholde sig i lejren, men for at være i live. Han og 55 andre blev hentet i land af kystvagten efter at have ligget 11 timer i havet mellem Tyrkiet og Samos, hvor deres båd gik ned, da de rejste illegalt ind i Europa.
Han fortæller, at synet af kystvagtens skib stod som et symbol på sikkerhed for ham dengang. Men det symbol blev udvisket for ham efter at have tilbragt to dage på Samos. Da gik det op for ham, at første stop i Europa ikke er, som han havde regnet med.
Barske levevilkår
Patrick bor alene i et lille sommertelt på bjergskråningen uden for hotspot-lejren i Vathý sammen med omkring 1.500 andre, som heller ikke har fået plads i en af de containere, der står på den anden side af pigtrådshegnet, som omkranser den egentlige lejr.
Lejren i Vathý er en af de fem græske hotspot-lejre, som de blev døbt, dengang EU og Tyrkiet lavede en fælles flygtningeaftale i marts 2016. Ifølge aftalen mellem EU og Tyrkiet er det meningen, at flygtninge og migranter, der kommer til et EU-hotspot, kan og skal opholde sig der, mens deres asylansøgning behandles. Bliver sagen afslået, skal de sendes hurtigt tilbage. Lejrene er altså ikke bygget til at skulle rumme mange mennesker i længere tid.
Ifølge Despina Anagnostou, som arbejder på Samos for FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, forsøger de græske myndigheder at give sårbare kvinder og mænd samt børn logi inde i lejren, mens unge mænd, der ligesom Patrick er alene, ofte selv må finde en måde at søge ly.
I starten af november gav UNHCR officielt udtryk for en stor bekymring over leveforholdene i hotspot-lejrene på Samos og Lesbos. På det tidspunkt var der ifølge organisationens egne tal 4.700 flygtninge og migranter på Samos, hvor lejren har plads til 650, og UNHCR opfordrede de græske myndigheder til at sætte tempoet for overførslerne til fastlandet op.
Nu er antallet flygtninge og migranter på Samos nede på lidt over 4.300, men ifølge Despina Anagnostou er det slet ikke nok.
“Der er brug for en langsigtet plan. Der er kun plads til små forbedringer oppe i lejren, for den er simpelthen ikke lavet til at huse de mange flygtninge, som stadig kommer til Samos,” siger hun.
Nogle kommer videre
I september 2017 kom 27-årige Mustafa til Samos. Han flygtede fra Saladin-provinsen i Irak, hvor Islamisk Stat tidligere skabte krig og frygt, og i dag bor han i en flygtningelejr ved Larissa på det græske fastland.
Han er taget tilbage på Samos for at hente nogle papirer, som han ikke fik med sig, da han blev overflyttet til den nye lejr, og mens han er tilbage på øen, bor han igen i lejren ved Vathý.
“Lejren er rædselsfuld. Den bryder mennesker mere og mere ned, dag for dag,” fortæller Mustafa, som ikke ønsker sit rigtige navn offentliggjort, da han er eftersøgt i sit hjemland.
Mustafas liv var tæt på at slutte på Samos. Efter to måneder på øen begyndte han at få små selvmordstanker, og da lægen i lejren havde travlt med at tilse sårbare børn og kvinder, fik han ikke hjælp, siger han.
Efter et halv år i Vathý-lejren, hvor selvmordstankerne tog til, blev de til virkelighed for Mustafa. Det brede ar, som strækker sig fra den venstre skulder til det højre hofteben på tværs af hans torso, er hans evige bevis på, hvor tæt han var på at lykkes med at skære sig selv ihjel.
Mustafa har papir på, at han må være i Grækenland. Men han vil gerne videre til Storbritannien en dag. – Foto: Johathan Hammershøi
Da han kom til Samos, troede han, at der ventede ham et godt liv. Men da han kom i land, gik det op for ham, at virkeligheden var anderledes end hans forestillinger. Han tilbragte knap et år på øen, og han husker tilbage på en hård tid.
“De dårlige forhold i lejren er ødelæggende for alle, som bor der. Der mangler vand, mad, toiletter og strøm. Og de lokale råbte grimme ting efter mig på gaden, når jeg gik rundt i byen. Det eneste sted, jeg følte mig som menneske, var inde på Alpha Center. Der behandlede de frivillige os ordentligt og værdigt,” fortæller han.
Alpha Center er et sted, som drives af Samos Volunteers, hvor flygtninge og migranter blandt andet tilbydes undervisning i sprog og kreative fag. Sådan et tilbud findes der ikke ved den nye lejr, hvor Mustafa nu bor.
”Da jeg sad på færgen på vej til fastlandet, var jeg ved godt mod. Jeg bevægede mig videre, og det var dejligt. Men da jeg så, at jeg bare kom til endnu en lejr, væk fra alt andet, var det et kæmpe nederlag for mig,” siger Mustafa om lejren i Larissa.
De kritisable forhold
Mustafas lange ventetid på Samos er også en realitet for mange andre af de flygtninge og migranter, som tager bådturen på tværs af det smalle havstykke mellem Tyrkiet og Samos.
Græske medier rapporterer, at myndighedernes behandling af asylansøgninger går alt for langsomt. Det samme viser tal fra UNHCR, som dokumenterer fordelingen af nye ankomster i forhold til antallet af overførsler fra øerne til fastlandet. Her fremgår det, at 1.527 flygtninge og migranter ankom til Samos i perioden 22. oktober til 25. november i år, mens 1.024 blev overført til fastlandet. Sådan har udviklingen været på Samos, særligt siden sommeren 2018.
Når flygtninge og migranter ankommer til øer som Samos, bliver de interviewet af det græske politi og EU’s grænseagentur, Frontex. Her bliver de bedt om at fortælle om deres rejse til Europa, fordi Grækenland og EU ønsker at stoppe menneskesmugling. Efterfølgende bliver de bragt til hotspot-lejren i Vathý, hvor de bliver de registreret.
Flygtninge og migranter, som bor i de små telte uden for lejren, prøver at holde efterårsregnen ude med presenninger, mens de lægger træpaller under teltene for at undgå rotter og scorpioner. – Foto: Jonathan Hammershøi
Livet i lejren er hårdt. Det fortæller både Patrick og Mustafa, og de får opbakning fra Despina Anagnostou, som dagligt møder flygtninge og migranter i sit arbejde for UNHCR.
Hun fortæller, at der ofte er fire timers kø til at få mad. Og ifølge hende er der ikke altid nok til alle. Desuden forklarer hun, at manglen på vand og elektricitet i og uden for lejren kun er noget af det, de mange flygtninge og migranter mangler.
“Der bor cirka 1.500 mennesker i små popup-telte, både i og uden for lejren. Og det er selvfølgelig alt for mange, for de små telte kan slet ikke holde til vinterens vejr. De risikerer at blive mere syge, når kulden for alvor tager til her til vinter. Inde i lejren bor der mange flere i containerne, end der er plads til.”
Vathý-lejren er ikke fremtiden
Når Patrick er færdig med sin daglige morgentur på promenaden i Vathý, har han typisk været i gang med at samle skrald i et par timer. Han går sjældent direkte tilbage til lejren, for han føler sig hverken tryg eller underholdt, når han sidder alene i sit lille telt.
I stedet bruger han tid på at arbejde frivilligt i det vaskeri, som Samos Volunteers driver. Hans muligheder for at underholde sig selv i byen er nemlig begrænsede.
“De fleste lokale kigger ned i jorden, når jeg går forbi dem. På restauranterne siger de, at de ikke vil servere mad for flygtninge og migranter, selvom jeg tager penge frem og viser dem, at jeg gerne vil betale,” siger han. Flere af de lokale restauratører i byen bekræfter, at de ikke serverer for flygtninge og migranter. De mener, at de lokale ellers bliver skræmt væk.
Patrick fortæller videre, at han har få venner i lejren, og at de folk fleste går ind i deres telt og bliver der:
”Så sidder de derinde. Folk har det svært, ligesom jeg selv har mine problemer at slås med. Så der er ikke overskud til at forholde sig til hinanden. Overlevelse er vigtigere.”
Han har klaret sig i sin første tid i lejren ved Vathý. Men han vil gerne videre så hurtigt som muligt.
“Jeg drømmer ikke om et bestemt sted. Men jeg drømmer om ikke at være i Grækenland. Jeg har hørt om grækerne i skolen hjemmefra, og jeg troede virkelig, at det var en anden slags land. Men det er ikke menneskeligt, det jeg bliver tilbudt her på Samos i hvert fald. Derfor vil jeg videre til et andet sted, men jeg ved ikke hvor.”
Patrick fik godkendt sin asylansøgning i starten af oktober og venter på at blive overflyttet til det græske fastland, så snart der bliver plads til ham.
Den græske minister for migrationspolitik, Dimitris Vitsas, har ifølge græske medier planlagt at lukke den nuværende lejr i Vathý til februar 2019. I stedet skal der ifølge planerne oprettes en ny og større lejr med plads til 1.500 flygtninge og migranter et andet sted på Samos, der ligger væk fra øens byer. Indtil da er det meningen, at antallet af mennesker i lejren skal nedbringes markant.
Mustafas rigtige identitet er journalisten bekendt.
Jonathan Hammershøi er freelancejournalist.
Billede i artiklens top: Jonathan Hammershøi.
Læs hele temaet “EU og flygtningene”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 