Andaluseren José Carlos Cabrera Medina har svært ved at få øje på det europæiske projekt. EU er et top-down projekt, som ikke når ud i hjørnerne, mener han. De humanistiske værdier viger, når verdens bærme banker på.

Interview af Sara Høyrup 

TEMA: EU’s INDRE VÆRDIKAMPE | Han er arabist og var socialarbejder gennem mange år. José Carlos Cabrera Medina har stået og taget imod de unge migrantdrenge fra Nordafrika, når de når de sydspanske kyster. Altså dem af drengene, der når sikkert over Gibraltarstrædet og bliver indoptaget i det lokale system af børnehjem.

Han er født i 1973 under diktaturets dødsrallen. Han holder af tyrefægtning og er erklæret marianist: det særtræk ved katolicismen, der holder moderfiguren op som guddommelig.

”Urubba!” udbryder vi i sjov, da interviewet går i gang: arabisk for Europa. Og så går det løs, mens hundene glammer omkring os på den velbesøgte fortovscafé i centrum. Andalusiens hovedby Sevilla holder åbent i dagtimerne under pandemiens andet år.

Hvad betyder Europa for dig?

”For min generation betød Europa et meget vigtigt fremskridt for en tid. Europa hjalp os med at udvikle vores land. Medlemskabet tillod os at udbygge infrastrukturen, så vi også lærte hinanden at kende i al vores forskellighed rundt om i Spanien.

Den økonomiske krise i 2007 ændrede vores opfattelse af EU. De nye generationer har slet ikke noget forhold til det europæiske projekt. Også fordi det er blevet tydeligt, at projektet konstrueres oppefra.”

Syden som Europas tivoli

Spiller det en rolle, at hvor Spanien oprindeligt var stor støttemodtager, er den rolle blevet overtaget af Østeuropa? Unionens nye fattige …

”Det handler ikke så meget om penge som om den rolle, Spanien er blevet tildelt. Spanien er et serviceland. Resten af Europa rejser hertil for at more sig.

Der findes ingen ligeløn og ensartede arbejdsforhold i de forskellige lande i Europa. Turismen er den eneste branche, Spanien har kunnet udvikle qua de europæiske politikker.

Og turismen tjener de store investeringsfonde. Lokalområderne nyder ikke godt af den. Befolkningen i turistlandene fattiggøres i den model.”

Hvordan fungerer turismen da?

”Turismen i Spanien er taget eksponentielt til. Den grunder sig på det gode vejrlig og på vores rige kulturarv.

Men turismen giver ikke rigdom tilbage. Pengene bliver ført ud af lokalområderne uden at komme befolkningen til gode.”

Turismen æder byerne op

Det er i alt fald let at se, at turismen presser boligpriserne i vejret.

”Gentrificeringen tvinger befolkningerne ud af byerne. Landområderne tømmes – men det gør bykernerne også. Servicepersonalet bor ude i randen af byerne.”

Men nogen lever da vel af turismen?

”Ja, det gør hotel- og restaurationsbranchen. Her tjener de ansatte latterligt lave lønninger. De har ikke selv råd til at bo i de områder, som turisterne strømmer til. Vi er ikke herrer over vores egen skæbne i den model.

Og det får folk hernede sydpå til at koble sig af det fælles europæiske projekt, når de ser, at det her er konsekvensen.”

Blikket vendt mod Afrika

Er du selv koblet af det europæiske projekt?

”Helt bestemt. Faktisk arbejder jeg på at genskabe en identitet, der ikke handler om økonomi. Det er en identitet, der opstår ud af noget så naturligt som Middelhavsområdets værdier.

Jeg er radiovært på et program, hvor jeg skaber opmærksomhed om det forhold, at vi her i Andalusien har en anden identitet end blot og bare det økonomiske samarbejde med Europa. Vi har andre naboer hinsides strædet. Set i et historisk lys burde der slet ingen grænse være mellem os og Nordafrika. Engang var vi ét.”

Mennesker dør på vej over den grænse …

”Præcis. Samtidig har vi en demografisk udfordring med for få barnefødsler, som et samlet Europa forsømmer at forholde sig til.

EU håndterer heller ikke migrantstrømmene. Og her står vi spaniere ved porten til Europa og ser mennesker dø. Det bryder vi os ikke om.”

Værdier som mundsvejr

Du siger altså, at det europæiske projekt kommer ovenfra. Men at ovenfra kommer der ingen løsninger?

”Helt klart. Den europæiske bygning bygges fra taget og nedefter.

Enhver, som sætter sig lidt ind i tingene, ved, hvor præsente de økonomiske lobbyer er i EU’s hovedby. Al den økonomiske politik uden en social politik støder os væk. Hvor er inklusionen? Hvor er balancen?”

EU var meget længe om at beslutte, hvordan man ville håndtere flygtningekrisen under Syrienkrigen. Derpå blev det, man møjsommeligt besluttede, ikke efterlevet …

”Et eksempel er flygtningelejrene på den græske ø Lesbos. Hvorfor i alverden har vi flygtningelejre på europæisk grund? Fordi Europa håndterer tilstrømningen så ringe.

Europa burde være i stand til at indoptage disse nye borgere uden problemer. Det kan vi sagtens. Netop dét er værdierne i det, der skal forestille at være det europæiske projekt!

Hvis vi ikke efterlever de humanistiske og inkluderende værdier, og de bare er noget, vi siger – hvordan skal vi så identificere os med et fælles projekt?”

Spaniens rette plads

Hvad kan Europa lære af Middelhavsområdet?

”Brexit har givet Spanien ny tyngde. Førhen var vi en mellemvægter i Unionen. Efter Storbritanniens udtræden er vi den fjerdevigtigste magtfaktor. Nu er resten af Europa nødt til at tage højde for os.

Hvis de oppe nordpå ikke forstår den mediterrane levevis og vores verdensforståelse i store lande som Spanien og Italien – så er det meget svært at skabe et fælles europæisk projekt.

Europa har været sammen om et halvt århundredes velstand. Men nu er det på tide at behandle alle landene ligeværdigt.”

Nordeuropa lader vel også Sydeuropa meget ene om at handskes med tilstrømningen udefra?

”Helt bestemt. Det er en af vor tids store, uløste problemer. Og Europa tilbyder ikke nogen fælles løsninger på de fælles problemer.

For indvandringen til Europa er jo ikke bare noget, der kun angår Sydeuropa. Dramaet finder sted i Sydeuropa, men angår hele Europa. Derfor skal der træffes fælles beslutninger.”

Den barnløse krisegeneration

Var du mere begejstret for det europæiske projekt førhen?

”Utvivlsomt. 2007 var skelsættende. Min generation led virkelig under den økonomiske krise. Og nu kommer der en ny økonomisk krise udløst af pandemien …

Vi er en hel generation, der ikke har fået børn. Vi havde simpelthen ikke råd.”

Det lyder alvorligt?

”Det er konsekvensen af ikke at overveje, hvilken fremtid vi ønsker for Europa. Europæerne får ikke børn. Og uden børn har Europa ingen fremtid.

Og samtidig er vi bange for migranterne …

”Og vi er ude af stand til at udforme inkluderende politikker, som lukker de nye borgere ind i samfundet.”

Lang vej fra Bruxelles

Lærte Spanien noget af at komme med i Europa i sin tid?

”Vores indtræden i den Europæiske Union i 1982 betød meget for os. Det samme gjorde 1992 med Verdensudstillingen i Sevilla og Olympiaden i Barcelona. Tilsammen satte de virkelig tryk på udviklingen i Spanien.

Men nu sker der ting, som påvirker Sydeuropa voldsomt, uden at EU dukker op. Bruxelles er længere og længere væk.

Faktisk er Bruxelles så langt væk nu, at Bruxelles selv er blevet klar over det. EU-institutionerne forsøger at udvikle mekanismer, for at pengene når frem.”

Pandemipengene?

”Ikke bare pandemistøtten. Unionen har et særligt budget til fattige udkantsregioner i Europa. Men pengene når ikke ud til dem, der har brug for dem. De ryger tilbage i centralkassen.

Nu forsøger man at bruge aktører uden for institutionerne for at bane vejen fra Bruxelles og ud i disse hjørner. Den kappede forbindelse mellem metropol og udkant er ikke bare mental, men også administrativ.”

Sydens lavtlønnede

Unionen har vel også et kommunikationsproblem?

”I høj grad!

Og nu, hvor pandemien udløser en ny økonomisk krise, fortsætter ulighederne. I Frankrig tjener socialarbejderne dobbelt så meget som socialarbejderne i Spanien.”

Er det ikke, fordi der er dyrere at leve dér?

”Men næppe dobbelt så dyrt.”

Det britiske selvmord

Hvilken fremtid ser du for det europæiske projekt?

”Storbritannien har begået selvmord med Brexit. Det er ikke muligt at leve uden for et økonomisk samarbejde.

Europas egen overlevelse afhænger af vores håndtering af kontinentets mange udfordringer: Vi taler ikke samme sprog, vi har ikke samme baggrund, vi har forskellige kulturer og forskellige religioner. Der ankommer oven i købet nye borgere udefra med andre værdier.

Så hvis vi kun går op i økonomiske emner, vil det europæiske projekt formentlig slå fejl.”

Hvad vil der ske i Europas møde med migranterne udefra?

”Det Europa, vi kender og har kendt, er ikke fremtidens Europa. Vi er nødt til at konstruere en identitet, der rummer diversitet. Min bedstefar kæmpede i den spanske borgerkrig. Hans Europa er ikke det samme Europa, som mine søskendebørn vil vokse op i.

Vi må i gang med at opbygge den nye favnende identitet.”

Sara Høyrup er spanienskorrespondent og fixer bosat i Sevilla. Hun holder foredrag i Danmark og arrangerer studieture til Spanien. Hun er spansk uddannet journalist, konferencetolk og cand.mag. www.sarahoyrup.com

Billede i artiklens top: /Sara Høyrup/

Læs hele temaet “EU’s indre værdikampe”