Forbillede i EU: I Vorarlberg er pengene store og byggeriet grønt

Mens vi i EU og på COP-møder mest taler om den grønne omstilling, så har man i den mindre vest-østrigske by Bregenz succes med at agere frem for at snakke, når det handler om, at gøre bæredygtigt byggeri til en god forretning. Østrig er desuden ét af de få EU-lande, der har forbudt kul til elproduktion. Men hvad er det, de er lykkes med i Østrig? Magasinet Europa besøgt ét af kontinentets forbilleder i kampen for den grønne omstilling. Artiklen er første del ud af tre i magasinets reportager om bæredygtighed i EU-foregangslandet Østrig. Læs anden del her.

Reportage af Michael Winther

TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | Folketinget indgik 5. marts 2021 aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri. Byggebranchen, der ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget står for 30% af den nationale CO2-udledning, skal sænke emissionerne med 70% frem mod 2030. Den målsætning kræver massiv investering i forskning og innovation – også på tværs af nationalstater. Den offentlige debat herhjemme bærer præg af flere spørgsmål og udfordringer end svar og løsningsforslag. En del af de politisk vedtagne løsninger er implementeringen af lovgivning om den frivillige bæredygtighedsklasse i 2023. Den inkluderer ni overordnede tiltag, herunder livscyklusvurderinger ressourceanvendelse og totaløkonomi. Formålet med disse tiltag er at hjælpe byggebranchen med at hjælpe jordens befolkning i CO2-kampen. Et stort problem er dog fortsat, at der mange steder bygges for meget i beton frem for bæredygtige og mere genanvendelige materialer. 

Man skal nok være Centraleuropa-coinneiseur for at have det store kendskab til Bregenz, når man er vokset op i Danmark. Byen med de godt 30.000 indbyggere fungerer som hovedstad i delstaten Vorarlberg. Men den lille by ved Bodensee i det vestlige Østrig, tæt på den schweiziske grænse, rummer måske nogle svar på en af vores egne store udfordringer i forbindelse med den grønne omstilling; hvordan gør man byggebranchen økonomisk og miljømæssig bæredygtig på samme tid?

Umiddelbart ligner Bregenz en typisk provinsby, hvor der er flere søndage end på en gennemsnitsuge. Når man går rundt i byen, får man på mange måder fornemmelsen af, at det er den østrigske ekvivalent til Slagelse. En rolig provinsby, som mange andre, med respekt for sig selv, og som rummer nærkultur, uddannesesinstitutioner, lokalt sammenhold og sparsom offentlig infrastruktur. Idyllen spoleres i disse tider i bedste fald af en rolig demonstration mod coronarestriktioner.

Byens arktitektur er en blanding af det traditionelle og det moderne. Det skyldes en helt særlig strømning i Baroktiden, nemlig Vorarlberger Bauschule, der har inspireret området Neue Vorarlberger Bauschule (NVB), der følger to simple idealer: Bygninger skal tilpasses omgivelserne. Og så skal de være bæredygtige. Det er NVB-tankegangen, der har lagt kimen til en række af områdets større erhvervssucceser, selvom det i moderne ører lyder så banalt, at Ockhams ragekniv kunne have været inde over.

Til sammenligning præsenterede Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti i den forgangne uge i snæver aftale om 22.000 nye billige boliger med pomp og pragt. En aftale, som de Radikale står uden for, da aftaleparterne ikke ville integrere bæredygtighedskriterier i lovgivningen. Heidi Bank, Venstres boligordfører, er også i mod aftalen, da ”man vil finansiere prestigeprojekter i København ved at sende regningen til lejere i resten af landet. Kort sagt så bliver det familierne i Aabenraa, Assens og Aalestrup der kommer til at betale for nogle skævheder i København.” Det endelige danske output bliver derfor, at en masse såkaldte ghettoer rives ned frem for den billigere og grønne løsning, hvor disse kunne renoveres på den halve tid. I stedet bygger regeringen, der gerne vil være en stormagt i samarbejde med den rød-grønne alliance 22.000 nye, ikke-bæredygtige hjem.

Træ er et magisk materiale
Det første sted vi besøger er Hermann Kauffmann Architekten. En tegnestue i forstaden Schwarzach. Kaufmann selv er næsten så velkendt i Østrig, som Bjarke Ingels er på vores breddegrader. Det skyldes ikke mindst, at Kauffmann i 2007 blev dekoreret med den første Global Award for Sustainable Architecture. Hans tegnestue har specialiseret sig i at bygge i træ – uanset om der er tale om enfamilieshuse, højhuse eller busstoppesteder. Den største positive effekt ved brugen af træ som byggemateriale er, når træet anvendes som erstatning for klimatunge byggematerialer som beton, stål og mineraluld. Ved at spare på disse materialer undgår man en stor del af de CO2-udledningen, der ellers ville være kommet fra produktionen af dem.

Kontoret i Schwarzach er naturligvis bygget i træ med store vinduer, der skal sikre tegnestuens lys og indeklima. Udenfor er der bygget en lille, åben garage, der fungerer som parkering til de ansattes køretøjer – elkøretøjer, naturligvis. Vi bliver taget i mod af projektlederen Cristoph. En spinkel, midaldrende mand med markante krøller og moderne briller. Han er iført en Jimi Hendrix-trøje. De øvrige ansatte har sandsynligvis sjældent set Cristoph uden en band-t-shirt, og han ligner da også en mand, der ville have et Bob Dylan Tribute Band, hvis han var vokset op på den anden side af Atlanten. Uanset hvor han var vokset op henne, ville han være et produkt af sine omgivelser. Nu blev han tilfældigvis bare født tæt på de vestøstrigske skove. Den venlige – og til tider lettere distræte mand – viser os ind i et interimistisk baglokale, der kunne ligne enhver anden social arbejdsplads med tradition for fredagsbarer. Rummet er cirka 25 kvadratmeter stort med glasskydedør i enden. De tomme ølflasker fra hvad der ligner en nylig fredagsbar er samlet i hjørnet af rummet.

Vi sætter os til rette foran et hvidlamineret træbord, mens vi bliver introduceret til Hermann Kauffmanns værdier og projekter. Vi forstår hurtigt, at buzzwords også er en del af den østrigske mellemlederdannelse, da vi bliver introduceret virksomhedens forståelse af begreber som passion, kreativitet og innovation, der falder ind i virksomhedens strategi om ‘constant evolution’. Mere konkret forklarer Cristoph, at træbyggeri er fremtiden inden for bæredygtigt byggeri. Det var jo egentlig også fortiden indtil industrialiseringen og urbaniseringen skabte behovet for Le Corbusiers billige og hurtige betonbyggerier i metropolerne. Virksomheden har desuden en No Waste-strategi, der går igen i alle led i samtlige projekter.

Konkret bliver vi præsenteret for flere projekter, som er så vigtige for Hermann Kauffmanns brand, som de er for byggebranchens kreativitet og innovation i fremtiden, hvor især et enkelt springer i øjnene.

Det handler om LCT One (Lifecycle Tower) i den lille nærliggende by Dornbirn. LCT-systemet blev udforsket i 2009 og målet var byggeri op til 20 etager. Det var i højere grad lovgivning end statikken, der var udfordringen i projektet. Projektet blev opført i 2012 og er ifølge Hermann Kauffmanns hjemmeside verdens første hybride fler-etagers passivhus i træ med modulkonstruktioner. Et passivhus er et hus, der kun bruger et minimum af – og gerne slet ingen – energi. For at forklare det med i ikke-byggesprog, så betyder det, at LCT ONE’s trækonstruktion er lavet af tømmer som en prototype udviklet af arkitekter, statikere, bygningsingeniører og andre fagspecialister med det for øje, at trækonstruktioner kunne langt mere end hidtil antaget. I dag bliver projektet set som en central byggesten for både yderligere test og innovation – men i endnu højere grad som markedsføring af østrigsk byggeri, der i dag kan bryste sig af et præfabrikere, billigt, bæredygtigt hybridsystem, der kan sælges verden over.

Det hybride i bygningen består i, at træ fusioneres med en trappekerne af beton på grund af lokal lovgivning. I udviklingsprocessen underkastede med flere træfugeelementer brandprøvning, hvilket var et stort skridt i processen. Det er denne særegne kombination af træ og betonfuge, der er nøglen til at bygge opad. Det gør nemlig lofterne ikke-brandbare. Med andre ord er det også betonen, der opfylder kravene og med en fremtid, der peger mod genbrug af knust beton er der altid endnu større grønt potentiale her. Træbjælkerne præfabrikeres med høj præcision og beton og limtræskonstruktionen forbindes ikke med komplicerede bindemidler, men med skruer.

Derudover er bygningen DGNB-certificeret. DGNB er en tysk certificeringmærkning, der skal motivere og blåstemple særligt bæredygtige projekter. Helt konkret er der tale om et pointsystem baseret på FN’s bæredygtighedsdefinitioner, der tager højde for parametre som miljøkvalitet, økonomi, social, teknisk, områdets og proces-kvalitet. Certificeringsordningen blev introduceret i Tyskland i 2008 og er blevet tilpasset løbende. Ifølge fagbladet Bygtek er de første DGNB platin-certificerede enfamilieshuse først nu på vej til Danmark. Det viste sig, at reel bæredygtighed også er billigt. LCA One scorede nemlig 100% i økonomisk kvalitet, baseret på en livscyklusanalyse, og 91% i miljømæssig kvalitet i sin certificering.

I forbindelse med opførslen af projektet udtalte chefarkitekt Hermann Kauffmann, at ”de sidste 15 år er der brugt meget tankekraft på alternative energikilder. De næste 15 år vil blive dedikeret til at finde alternative ressourcer, der vil hjælpe os med at opretholde leveledygtigheden af vores verden.”

Kejserens bæredygtige eftermæle
Dagens næste stop er hos CREE by Rhomberg, der har til huse i det bemeldte LifeCycle Tower, og har som sin altomsluttende mission at føre tankerne yderligere videre. I den sommerhus-aromatisk forhal bliver vi taget i mod af Cristophs umiddelbart diamentrale modsætning. En moderne kvinde omkring de 30, der er ansigtet på sin generations kolde klimakrig. Det imødekommende smil, krøllede mørke hår og formfuldendte engelsk forklarer, at hun hedder Julia og er arkitektonisk konsulent i virksomheden.

Pandemien har dog været hård ved virksomheden. ‘I thought tall timber buildings was going to be the future, but the prices are too high’. En situation, der ikke er blevet forbedret, da priserne fortsat er stigende efter flere virksomheder har måtte dreje nøglen om siden coronaens indtog i Centraleuropa. De lokale træpriser er nemlig steget 10-15% under pandemien ifølge Julia.

CREE bygger i CLT (Cross-Laminated Timber), hvor det kan lade sig gøre. CLT er et massivtræselement der består af typisk 3, 5, 7, eller 9 lag. CLT er opbygget af flere lag i massivt træ. Ved at lime langsgående og tværgående lag sammen, reduceres træets bevægelser til et minimum, hvilket øger materialets styrke og holdbarhed.

Træbyggeri nogle fordele i forhold til både akustik og CLT som stabiliserende elementer – hvilket også har givet dem en DGNB-certificering. Brandevnen i CLT er overraskende god taget i betragtning at det er træ, hvilket betyder man kan opnå en høj brandsikring i etageadskillelsen uden yderligere konstruktion af fx brandgips.

CREE by Rhomberg er ligeledes specialiseret i træbyggeri, men fokuserer primært på højhuse med præfabrikerede elementer. Kontorerne, der også er indrettet af Hermann Kauffmanns tegnestue, er et otte meter højt træbyggeri. Hun fortæller, at de i dag kan bygge i træ op til 30 meter i højden og ni kvadratmeter i bredden, og at de på grund af præfabrikationens fordele kan bygge boliger på 3-400 kvadratmeter på kun otte dage. Julia fortæller samtidig om et projekt i Luxembourg, der kunne opføres helt uden brug af stilladsering. I dag er verdens højeste tømmerbygning i praksis Mjøstårnet i Norge med sine 18 meter, der er bygget efter netop disse principper med kran og uden stillads. Den sparede tid og lønkroner kan derfor benyttes på materialer.

CREE by Rhomberg er flere gange stødt på de danske myndigheder, hvorfor virksomheden ikke er ukendt hos embedsmændene. Danske brandautoriteter har været på inspirationsbesøg for at opnå viden om, hvordan man kan gentænke træbyggeri uden at øge brandfaren. I Danmark er det ikke tilladt at bygge i mere end 3 etager i træ, uden at de bærende konstruktioner bygges i enten stål eller beton. CREE er i forvejen ved at bygge ungdomsboliger i seks etager på Østerbrogade uden de bæredygtige konstruktioner. Dette projekt er dog sat i bero, da naboer mener, at bygningen bliver for høj, hvorfor de risikerer at miste udbuddet ved årets udgang.

Fælles for disse projekter er den konstante afvejning af bæredygtighedens pris. Hvornår står de miljømæssige ambtioner mål med prisen? Nogle vil måske stille spørgsmålstegn ved de bæredygtige elementer i den østrigske træproduktion. Sandheden er bare, at mængden af overskudstræ i Østrig er enorm. Det skyldes Franz Joseph I. I 1850’erne var den østrigske kejser træt af, at folks træfældning gik ud over adelens rådyrsjagt. Derfor blev det forbudt fælde flere træer i et område, men kun plukke enkelte for at bevare skovtætheden. Reglerne står stadig i dag og gælder også på private grunde, hvor fældning kræver kommunal dispensation.

Udfordringerne har vist sig på det seneste at være af mere international end lokal karakter. Særligt når det kommer til indkøb af varer på trods af Østrigs store skovarealer og lokale skovlove.

Det lokales globale udfordring
Endeligt besøger vi savværket Fussenegger Holzbau, hvor vi bliver taget i mod af Tobias. En robust og magelig, tysk mand i midten af 30’erne, der viser os rundt iført firmaets praktiske fleecetrøje med hænderne solidt placerede i sine mørkeblå chinos. Tobias har kort mørkt hår, fuldskæg og ligner en mand, der foretrækker der praktiske over pomp og pragt. Fussenegger Holzbau producerer sandwich panels, men som de andre virksomheder i området, så har de udfordringer, der er større end idealismen.

Kina er nemlig begyndt at opkøbe europæisk CLT, hvilket betyder, at Fussenegger Holzbau har set sig nødsaget til at købe træ i Rusland og Ukraine. Et kontraproduktiv bæredygtighedseffekt, når træet skal transporteres gennem Europa, frem for at det kan hentes i baghaven. Derudover er virksomheden hæmmet af stigende råvarepriser og mangel på ansatte. Det betyder, at deres leveringstid på få år er steget fra 14 dage til fire måneder.

Så hvad er svaret? Som med mange andre grænseoverskridende udfordringer, så kræver løsningen fælles europæisk indgriben. Og som med så mange indgreb starter det med græsrødderne. WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace, Nyt Europa og Dansk Ornitologisk Forening stod i fællesskab bag kampagnen #Together4Forests for bæredygtig skovfældning i hele verdenen og den 17. november fremsatte kommisionen forslag om en fælles europæisk skovlov. En lovgivning, der  kræver ”at virksomheder i EU forpligter sig til at handle efter due dilligence konceptet gennem hele deres værdikæde er nødvendig. Due diligence betyder rettidig omhu og er en måde hvorpå virksomheder kan sikre, at deres produktion ikke vil have negative sociale, økonomiske og klima- og miljømæssige konsekvenser.” – hvilket forhåbentlig også komme de lokale, bæredygtige, europæiske virksomheder til gode – nøjagtigt som det ses med den europæiske landbrugspolitik. Ellers kan andre materialer komme i spil.

Vil du bo i en jordhule?
På vores sidste stop i Bregenz-området besøger vi virksomheden Lehm Ton Erde (tysk for ‘ler binder jord’) i forstaden Schlins, der har specialiseret sig i bygninger af stampet jord. Den er god nok. Man kan bo i stampet jord. Og i 2008 vandt huset European Bauhaus Prize – EU’s hyldest til særligt smukke, bæredygtige og inklusive projekter.

Hovedarkitekten bag projektet er Martin Rauch, der anses for at være et innovativt bæredygtighedsgeni i centraleuropæiske kredse. På denne novemberkolde solskinsdag ser vi først fabrikken og herefter Rauch eget hus, der er bygget med stampet jord. Huset blev bygget fra 2005 til 2008 og ser overdådigt ud med stor balkon og gigantiske kvadratiske vinduer. Rauchs hus er desuden otte meter højt og naturligvis dekoreret med solceller på taget.

 

Med de rigtige blandingsforhold og korrekt udførelse kan opnå styrkeegenskaber som minder meget om betonog kan fx bruges til opbygning af vægge. Rent teknisk fungerer det sådan, at en stor maskine stamper 30 centimeter jord, der limes sammen med lermørtel. Herefter der lægges en smule træ og beton ind som dæk. Betonen kan med fordel være genbrugsbeton. Lehm Ton Erde estimerer, at man kan bygge huse i op til 12 meters højde. Med de rigtige forudsætninger for rammed earth som byggemateriale, kan der nu projekteres med rammed earth og anvendelsesområderne er mange. Da man i forbindelse med produktionen af rammed earth bygger en forskalling som lerjorden bliver stampet og komprimeret i, kan man producere vægge som både kan være bærende til anvendelse somindvendige og udvendige vægge i huse, men også ikke-bærende vægge, fx som støjskærmelangs motorveje, som vægge omkring byggepladsereller andre steder hvor man har et ønske om afskærmning, hvis man skal tro Tegnestuen Vindrosens vejledning ‘Lerjord som byggemateriale’ fra 1993.

Stampet jord har flere væsentlige cirkulære fordele, der taler ind i cradle to cradle-tankegangen. Først og fremmest er materialet nærmest uudtømmeligt. Derudover så er jord selvfølgelig et organisk materiale, hvorfor huset blot kan skilles ad og deponeres i naturen, den dag det ikke skal bruges længere. Samtidig er det et utroligt billigt materiale, hvor en kvadratmeter stampet jord til et en familiehus står i 1-1300 euro. Til sammenligning har et dansk énfamiliehus oftest en kvadratmeterpris fra 13.000 kr. og opefter.

Ikke engang erosion på grund af regn har vist sig at være et problem de seneste 13 år. Til gengæld er det pt. uvist, hvor stærkt bygningerne står i jordskælvsramte områder. Der bliver dog pt. forsket en del i området, og det er sandsynligvis et spørgsmål om tid, før det implementeres i dansk byggeri.

Måske skal princippet om Ockhams ragekniv i spil her: det er den simpleste løsning med de færreste forudsætninger, der oftest er den bedste. Og i Vestøstrig betyder det byggeri, der er både billigt, bæredygtigt og et bud på fremtidens skandinaviske boligbyggeri.

Michael Winther er cand.ling.merc. i europæiske studier og adjunkt i kommunikation. Han har desuden tidligere boet i Prag og er optaget af forholdet mellem nord, syd, øst og vest.

Artiklen er første del ud af tre i magasinets reportager om bæredygtighed i foregangslandet Østrig. Læs anden del her.

Billede i artiklens top: /Michael Winther/

Læs hele temaet “EU og klima-generationen”