Miljøprioriteter i EU’s nye landbrugsreform vil udfordre danske landmænd

For få dage siden stemte Europa-Parlamentet en historisk klimafokuseret landbrugsaftale igennem. I den nye EU-landbrugsreform 2023-2027 øremærkes en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte til til eco-schemes. Landmændene skal nu i højere grad kvalificere sig til støttepuljer og bruge dem aktivt til at investere i grønne tiltag. Magasinet Europa har spurgt, hvad det får af konsekvenser for dansk landbrug.

Baggrund af Mie Olsen

TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | I sommer blev EU’s medlemslande enige om rammerne for den nye landsbrugsaftale 2023–2027. Landbruget tegner sig for godt en tredjedel af EU’s samlede budget, hvilket på nuværende tidspunkt svarer til 400 milliarder kroner om året.

Aftalen blev i denne uge godkendt af Europa-Parlamentet, men allerede i oktober indgik det danske folketing en strategisk CAP-plan for landbruget. Planen følger EU’s krav og prioriterer udmøntningen af de finansielle midler.

Som noget nyt, skal 25 procent af den direkte støtte fremadrettet underlægges såkaldte eco-schemes, som søges individuelt af landmændene.

Niels Lindberg Madsen, EU-chef for Landbrug & Fødevarer, er bekymret for, at reduktionen af landmændenes direkte støtte vil føre til en lavere indtjening, som gør det sværere at investere i nye og bæredygtige måder at producere på.

Mindre direkte støtte og mere omstilling
”Beslutningen betyder, at hvis du som landmand i dag får 2000 kroner per hektar i ren indtjening, så mister du fremadrettet 500 kroner af det beløb. De 500 kroner kan i stedet søges til omstilling, men kun til at dække dine meromkostninger. Regningen sendes i princippet bare videre,” siger han.

EU-tiltaget skal bidrage til at nå målsætningen om nuludledning i 2050, øge andelen af økologisk produktion og beskytte biodiversitet. Men i Landbrug & Fødevarer er man bekymret for, at regnestykket ovenfor vil mindske danske landmænds overskud til aktivt at søge eco-shemes.

Især fordi de danske landmænd får travlt med at sørge for, at de 25 procent dækkes ind af øgede salgsindtægter, påpeger Niels Lindberg Madsen. Forbrugerne skal helst være villige til at betale en højere pris for eksempelvis økologisk kød og grøntsager.

”Hvis forbrugeren til gengæld køber billigere importerede produkter, så får landmændene ikke den ekstra betaling. Det vil være uheldigt, hvis europæisk landbrugsproduktion bliver mindre konkurrencedygtig sammenlignet med lande, hvor klimaftrykket er ringere”, uddyber han.

Fra animalske produktionsteknologier til plantebaserede
De enkelte ansøgningsordninger er ikke vedtaget endnu. Der er dog ikke tvivl om, at plantebaseret produktion og økologi får høj prioritet. I den danske landbrugsaftale er der allerede afsat 580 millioner kroner til et bredt eco-scheme for plantebaserede fødevarer.

”I den danske CAP-plan vil der årligt afsættes EU-støtte til bestemte teknologier. Det er endnu ikke slået fast hvilke. Men der er særskilt afsat midler til en ordning, der vil prioritere grønne planteteknologier. Det kan være bioraffinering og udtrækning af proteiner i græs,” fortæller Martin Hvarregaard Thorsøe, forsker i jordbrug og bæredygtighed ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Han påpeger, at der førhen har været tilskud til at modernisere staldene og minimere klimagasser som eksempelvis fordampning af ammoniak. Men fordi animalsk fødevareproduktion nedprioriteres, er det ikke sikkert, at danske landmænd fremadrettet vil kunne søge den form for støtte.

Niels Lindberg Madsen henviser også til den manglende staldfinansiering til miljøteknologi. Han mener, at det vil forsinke den bæredygtige omstilling af grise- og mælkeproduktion, hvis for eksempel støtteberettigede luftudrensningsanlæg ikke føjes til den danske landbrugsaftale.

Optimisme med forbehold
Hos Økologisk Landsforening bliver EU’s nye landbrugsaftale mødt med forsigtig optimisme. Det skubber landbrugsstøtten i en ”klima-belønnende” retning, som er nødvendig, mener Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef.

”Vores holdning er, at EU bør afvikle den direkte landbrugsstøtte. Den er et levn fra tiden efter Anden Verdenskrig, hvor det var et problem at sikre tilstrækkelig forsyning med madvarer til europæerne,” siger hun og tilføjer:

”I dag bør ordningens formål i stedet være at sikre, at miljøomkostningerne afspejles i produktionsomkostningerne. Det vil sige til at tilskynde adfærdsforandringer, der kommer samfundet til gode. Forandringer som for eksempel at sætte dyrene på græs, så det samlede antal landbrugsdyr falder til gavn for både klima og natur, og forbruget af antibiotika reduceres til et minimum.”

Det formål styrkes, når EU-Kommissionen fremadrettet vil bruge en fjerdedel af landbrugsstøtten til at skabe en mere bæredygtig arkitektur i landbruget, understreger hun.

Historisk set skete der allerede et stort reformskift i 2003, hvor EU gik fra at prisregulere landbrugsvarerne på det indre marked til at yde direkte hektarstøtte. Pengene blev i stigende grad betinget af, at den enkelte landmand kunne dokumentere overholdelse af en række standarder inden for jord, dyrevelfærd, brug af sprøjtemidler og fødevaresikkerhed med mere.

Ansøgningsprocedure bør være nemmere
Sybille Kyed bifalder udviklingen, men mener stadig at der ligger et væsentligt bureaukratisk arbejde i at opbygge ansøgningssystemet på en nemmere måde. Landbrugsstøtten skal gøre det nemmere at ”belønne” klimatiltag frem for at ”straffe” via traditionelle afgifter.

”Udformningen af de her støtteordninger er ofte komplicerede at tilpasse de enkelte jordstykker. Landmænd kan ende med over fire skemaer med hver deres krav til minimumsstørrelse på arealerne, afstand til skel og andre biotoper. Noget jord må græsses, andet må ikke. Det bliver et kludetæppe at navigere i og dermed u-attraktivt,” siger hun.

”I Danmark er vi yderligere enormt hæmmede af, at Landbrugsstyrelsen afviser at ændre i deres it-system. Man burde i stedet lave en enkel tilvalgsmenu,” tilføjer hun.

Økologisk Landsforening har fremlagt et konkret forslag til, hvordan de overordnede eco-schemes for græsarealer og omdriftsarealer kan fordeles efter en samlet progressiv ordning med stigende betaling. Det skal være nemt at klikke på punkter som ”græsning med lavt husdyrtryk” eller ”sprøjteforbud” og modtage kompensation herefter, mener organisationen.

Også Niels Lindberg Madsen påpeger, at flere landmænd ikke har ressourcerne til at sætte sig ind i regelsæt på mange sider.

”Ved ansøgning skal du udfylde lange skemaer. Når der kommer en kontrol – enten fysisk eller via satellit – så måles der med meget stor nøjagtighed. Det betyder for eksempel, at landmændene får reduceret deres støtte, hvis marken ikke med to decimalers nøjagtighed har samme størrelse som myndighedernes opmåling,” siger han.

Obligatorisk forøgelse af brakarealer
Aftalen for europæisk landbrug 2023-2027 indfører også et nyt krav for at modtage landdistriktsstøtte under søjle 2. Alle landmænd skal som minimum skal lade fire procent af deres landbrugsareal stå u-dyrket.

Samtidig har den danske regering øremærket lige under en milliard kroner i EU-midler og tre milliarder kroner nationalt til vandprojekter og udtag af lavgrundsjorde. Den nye lavgrundsordning bliver indflydelsesrig for både klimaet og landmændenes muligheder, mener forsker Martin Hvarregaard Thorsøe.

”Lavgrundsjorde ligger blandt andet i ådale eller gamle moser, og de indeholder dødt materiale. Når de drænes og bruges til landbrugsdrift, så frigives CO2. Derfor er det et meget effektivt virkemiddel mod landbrugets drivhusgasudledning at lave en frivillig ordning og belønne de landmænd, der hæver vandstanden på deres jorde,” siger han.

Den politiske ambition lyder, at der skal udtages 100.000 hektar lavgrundsjorde i alt. Det vil ifølge Martin Hvarregaard Thorsøe kræve både en god kompensation og dygtige konsulenter, der kan varetage dialogen med lodsejerne.

”Før har man haft succes med jordfordeling, hvor staten opkøber landbrugsarealer til en fælles pulje, og lodsejere bytter arealer. På den måde kan de enkelte jorde fordeles, så der skabes større sammenhængende arealer, der kan udtages,” uddyber han.

I alt udmønter den danske landbrugsaftale godt 31,5 milliarder kroner, hvoraf over en tredjedel er EU-midler.

Mie Olsen har en kandidatgrad i international journalistik og er specialiseret i EU-affærer. Hun har tidligere været trainee i presseteamet ved Europa-Parlamentets Kontor i Danmark. I dag er hun selvstændig freelance skribent.

Billede i artiklens top: /Flickr/News Øresund /Johan Wessman/

Læs hele temaet “EU og klima-generationen”