EU-Kommissionens udspil om afskovning giver håb, men forslaget har flere mangler: Europæiske banker og investorer skal indbefattes af lovgivningen, og produkter som majs og gummi bør inddrages. Danmark skal skubbe på for, at udspillet indeholder både lovlig og ulovlig afskovning, skriver fem organisationer.

Kommentar i Altinget af Anne-Sofie S. Henningsen, Lone Loklindt og Kristine Clement m.fl. (se afsendere i faktaboks)

TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | Mens politikere fra hele verden efter to ugers klimatopmøde i Glasgow er vendt hjem med taskerne fulde af løfter om at sætte ind mod klimakrisen og stoppe skovrydningen globalt i 2030, har EU-Kommissionen i onsdags offentliggjort et udspil til en lov mod afskovning.

For første gang er der et glimt af håb om, at EU, der er et af verdens største markeder, vil tage ansvar for de ødelæggende konsekvenser af den europæiske import af varer med forbindelse til skovrydning og katastrofale skovbrande.

Ikke ambitiøst nok
Hvert andet minut ryddes der skov svarende til et område på størrelse med en fodboldbane, og sammen med træerne forsvinder også truede dyre- og plantearter samt håbet om at nå Parisaftalens målsætning.

EU-landene er blandt verdens største importører af skovrydning fra troperne og er tilsammen ansvarlige for 16 procent af al skovrydning forbundet med international handel af varer som oksekød, soja, palmeolie, gummi, kakao og kaffe. Mens EU’s egne skove også lider, og biodiversiteten er truet.

Forslaget indeholder mange gode initiativer og vil være med til at sikre, at europæiske virksomheder tager et større ansvar for deres forsyningskæder og bliver stillet til ansvar for den potentielle afskovning, deres import eller eksport medfører.

Desværre er der stadig en række smuthuller i aftalen, som bør lukkes, hvis EU vitterligt vil leve op til de løfter, de har givet igen og igen om at stoppe afskovning globalt. Her kan Danmark gøre en vigtig forskel.

I september præsenterede den danske regering Danmarks handlingsplan mod afskovning med en vision om at sikre, at Danmark i 2025 ikke importerer varer, der medfører afskovning, og at Danmark samtidig bidrager aktivt til beskyttelse og genopretning af verdens skove.

Regeringens handlingsplan er fattig på konkret handling, men nu har regeringen en oplagt mulighed for at sætte den nødvendige handling bag ordene. Vi får ikke stoppet skovbrandene og ødelæggelsen af natur, medmindre de kommende politiske forhandlinger om EU-Kommissionens udspil trækker det i en langt mere ambitiøs retning. Det bør Danmark arbejde for.

Snævert fokus på skov overser menneskeretsbrud
I Kommissionens udkast er der et snævert fokus på skov, men det er vigtigt, at også andre truede naturtyper inkluderes. Det gælder ikke mindst skovsavanner som Cerradoen i Brasilien, der det seneste årti har været frontlinjen for udvidelsen af landets produktion af soja til dyrefoder på bekostning af enestående natur.

Den danske handlingsplan inkluderer disse andre værdifulde naturområder, og Danmark bør derfor arbejde hårdt for, at alle naturtyper inklusiv Cerradoen beskyttes i den endelige lovgivning på europæisk niveau.

Afbrænding og anden rydning af økosystemer er ofte forbundet med brud på menneskerettighederne. I Brasilien har oprindelige folk dette efterår arrangeret historisk store demonstrationer i protest mod landets regerings angreb på deres rettigheder til de landområder, hvor deres forfædre har levet gennem mange generationer.

Desværre er der ingen krav om overholdelse af de internationale love, der beskytter oprindelige folk og lokalsamfund, i Kommissionens udspil. Vi håber derfor, at regeringen vil arbejde for, at den kommende lovgivning specifikt kommer til at stille krav om overholdelse af menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder ifølge internationale FN-konventioner.

Både lovlig og ulovlig afskovning skal omfattes
Mens regeringerne i Storbritannien og USA indtil videre kun fokuserer på ulovlig skovrydning, går Kommissionens udspil et vigtigt skridt videre ved også at ville sætte ind mod lovlig skovrydning.

Det er et vigtigt princip, for vi kan ikke lade det være op til regeringer som Bolsonaros i Brasilien at afgøre, hvornår afskovning kan accepteres. Hvad enten afskovning er lovlig eller ulovlig, er resultatet i sidste ende det samme: uvurderlig skov forsvinder for evigt.

I de kommende forhandlinger vil der sandsynligvis være forsøg fra nogle lande på at få fjernet kravet om at sætte ind også mod lovlig skovrydning, og her kan den danske regering gøre en vigtig forskel ved at arbejde for, at det kommer med i den endelige lov.

Inddragelse af den finansielle sektor
Den finansielle sektor spiller en enorm rolle i EU’s afskovningsaftryk. Det er derfor helt essentielt, at denne sektor også inkluderes i den kommende lov for at sikre, at europæiske banker og investorer ikke er med til at finansiere skovrydning og ødelæggelse af anden natur. Desværre har Kommissionen ikke medtaget den finansielle sektor i lovudkastet.

I den danske handlingsplan anerkender regeringen derimod den finansielle sektors ansvar. Danmark bør derfor arbejde for, at de finansielle institutioner også bliver dækket af den nye EU-lov. Banker og investorer skal ligesom alle andre virksomheder påtage sig deres ansvar for at stoppe afskovning.

EU-lovgivning kan blive en game-changer
Sidst men ikke mindst vil vi opfordre regeringen til at arbejde for, at EU-lovgivningen kommer til at dække alle produkter med forbindelse til skovrydning. I udspillet fra Kommissionen mangler flere varer blandt andet gummi og majs. Dækkes alle varer med risiko for afskovning ikke, vil ødelæggelsen af livsvigtige skove og naturområder fortsætte.

Den kommende lovgivning på EU-niveau kan blive en ægte game-changer, der skaber helt nye spilleregler for beskyttelsen af jordens uerstattelige økosystemer og de mennesker, der lever der. Men det kræver, at de nævnte smuthuller lukkes.

Her kan den danske regering gøre en afgørende forskel ved at sikre, at principperne fra dens nationale handlingsplan omsættes til virkelig handling på EU-niveau i en lovgivning med sanktionsmuligheder af et omfang, der har en reelt afskrækkende effekt.

Afsendere

  • Anne-Sofie S. Henningsen, rådgiver i Verdens Skove
  • Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov i Greenpeace
  • Lone Loklindt, formand Nyt Europa
  • Toke F. Nyborg, international rådgiver for DOF BirdLife
  • Sofie Tind Nielsen, seniorskovrådgiver for WWF Verdensnaturfonden.

Dette debatindlæg blev oprindeligt bragt i Altinget den 19. november 2021

Billede i artiklens top: /Emilie Gomez/

Læs hele temaet “EU og klima-generationen”