Den 23. maj stemmer briterne ved valget til Europa-Parlamentet, hvor de skal vælge deres repræsentanter i Strasbourg og Bruxelles for en muligvis kort periode, inden Brexit bliver en realitet. Meget peger i retning af, at de to Brexit-partier vil få i alt 25 procent af stemmerne, og det kan skabe endnu mere kaos i en i forvejen kaotisk situation.
Analyse af Anna Damgaard Nissen
TEMA: EUROPÆERNES VALG | LANDENE | Efter næsten tre års intense Brexit-forhandlinger er det britiske parlament fortsat ikke enige om vilkårene for den såkaldte skilsmisseaftale med EU. Den 29 marts stemte Westminister, for tredje gang, Theresa Mays Brexit-aftale ned, hvorefter May blev tvunget til at udskyde Storbritanniens udtrædelse af EU til 31. oktober i år. Som fortsat medlem af EU, er Storbritannien forpligtet til at afholde valg til Europa-Parlamentet, og der er derfor i hastværk blevet opstillet kandidater til det valget, der i Storbritannien holdes i morgen, den 23. maj.
I første omgang betyder valget til Europa-Parlamentet en ekstra regning for Storbritannien. Ifølge en rapport, lavet af den britiske regering, koster det omkring 100 millioner pund at afholde landsdækkende valg i Storbritannien. De 73 nyvalgte britiske europaparlamentarikere kan herefter se frem til en tre arbejdsuger i Bruxelles, efterfulgt af en sommerferie varende indtil 2. september.
I tilfælde af at det i mellemtiden lykkedes Storbritannien at forhandle en Brexit aftale på plads, vil de nyvalgte britiske parlamentsmedlemmer hurtigt forlade Europa-Parlamentet igen. Herefter vil Europa-Parlamentet skrumpe fra 751 sæder (hvoraf de 73 er britiske) til 705 sæder, hvoraf 27 britiske mandater vil blive fordelt mellem de resterende medlemslande. Spanien og Frankrig vil hver få fem ekstra sæder, Holland og Italien får tre, Irland to og Tyskland, Danmark, Estland, Kroatien, Sverige, Rumænien, Slovakiet, Østrig og Polen får hver et ekstra sæde.
Brexit partierne fører i meningsmålingerne
Hvis det lykkedes May at få en aftale i hus, vil parlamentarikerne kun have få arbejdsuger, før de igen må forlade Bruxelles og Strasbourg. Men selvom de britiske europaparlamentarikere om kort tid kan risikere at stå helt uden indflydelse, tegner valget i Storbritannien sig til at bliver noget af en valggyser. Der er nemlig ikke meget der tyder på, at Theresa May formår at forhandle en aftale på plads i den nærmeste fremtid.
Samtidig fører Brexit partierne klart i meningsmålingerne. I den nyeste meningsmåling fra 19. maj står UKIP og det nyoprettede Brexit Party samlet til at vinde 25 procent af de britiske stemmer. Til sammenligning står de pro europæiske liberaldemokrater kun til at samle 10 procent, og det nyoprettede anti-Brexit parti Change UK står kun til at få omkring fire procent af de samlede stemmer. Sidst men ikke mindst står en blandet landhandel af Labour og De Konservative med et håb om at komme på en delt tredje/fjerdeplads.
Mens Brexit-alliancen er en klar favorit blandt ”leave” tilhængerne, er vælgerne på den modsatte fløj splittet mellem liberaldemokraterne, Labour, de grønne og partiet Change UK. Det kan koste sæder i parlamentet og give Brexit gruppen en endnu større føring.
Storbritannien rolle i det nye Europa-Parlament
Så selvom de britiske parlamentarikere, potentielt set, kan vinke farvel til Bruxelles og Strasbourg allerede kort efter deres ankomst, kan udfaldet af det britiske valg få store langsigtede konsekvenser for Europa-Parlamentets virke. De britiske europaparlamentarikere kan komme til at spille en afgørende rolle i valget af den kommende EU-kommissær. De vil også skulle placere sig i de parlamentariske grupper, hvor de vil kunne blive tilkendt betydelige poster, og sidst men ikke mindst vil de måske som medlem af Europa-Parlamentet deltage i afstemninger om Storbritanniens fremtid.
Meget peger i retning af, at Brexit-partierne vil få en kæmpe sejr ved det britiske valg til Europa-Parlamentet. Det kan skabe endnu mere kaos i en i forvejen kaotisk situation. Men ingen kan helt sige, hvilken vej vinden blæser, og de britiske valg er efterhånden blevet en uforudsigelig størrelse. Tiden må vise, hvem der løber med sejren – og hvor længe de nyvalgte britiske parlamentarikere herefter får lov at blive i Bruxelles og Strasbourg.
Anna Damgaard Nissen er skribent på Magasinet Europa.
Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AFP/Geoff Caddick/
Læs hele temaet “Europæernes valg”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 