Flere har kaldt græske Syrizas nederlag til EU i sommer for et nederlag for hele den europæiske venstrefløj. Men spørger man Rui Tavares, grundlægger af det portugisiske protestparti, LIVRE, var Grækenlands udfordring af EU kun starten på den europæiske venstrefløjs kamp for et andet Europa (artiklen bringes i samarbejde med Eutropolis).

4.10.2015 | VALG I PORTUGAL | “Mange siger, at Grækenlands kamp mod EU i sommer var mere nederlag end sejr. Det er jeg ikke enig i. De bragte gældsreduktion på bordet, og nu taler mange flere om en omstrukturering af Sydeuropas gæld. Det var første skridt i en lang kamp,” siger Rui Tavares, grundlægger af det kun et år gamle portugisiske parti LIVRE/Tempo de Avançar, der frit oversat betyder “FRI/Tid til at rykke fremad” og i flere europæiske medier er blevet kaldt “Portugals Syriza”.

Han mener ikke, at dem der stemte på Syriza og troede på, at de kunne ændre situationen for Grækenland, har tabt, fordi de ikke fik en aftale igennem med EU i første omgang.

”Vi har haft fem års sparepolitik og ingen tror på, at vi kan ændre på det i ét tag. Vi er nødt til at vente på, at regeringerne i andre EU-lande skifter. Jeg håber, det kan være med til at sende en besked til EU, om at det ikke er 18 mod én i Eurozonen længere, men at vi er mange, der deler et progressivt syn på Europa,” forklarer Rui Tavares.

Når han taler om regeringsskift i Europa, peger han på, at de rød-grønne partier vandt magten i Sverige sidste efterår, og at Spanien og Irland, der også har været hårdt ramt af finanskrisen, skal til stemmeboksene inden for det næste halve år. Bliver der dannet venstreorienterede regeringer i flere af de lande, kan det tippe balancen i Det Europæiske Råd og bryde det konservative flertal, mener han.

Europæisk demokrati
Trods sin stærke kritik af EU’s sparepolitik er Rui Tavares og LIVRE bestemt ikke anti-europæisk. Et af partiets fire kerneværdier er ‘europeanism’, og ifølge Tavares skal en stærkere venstrefløj ikke kun kæmpe for en anderledes tilgang til unionens gældsramte lande, men i det hele taget for et nyt Europa.

“Kampen er større end anti-sparepolitik. Europæisk demokrati er fortsat en af de største udfordringer i vores tid, og opgaven er i det hele taget at forme en progressiv bevægelse, som kan skabe et politisk alternativ for Europa,” forklarer Tavares.

Han mener, at det er nødvendigt at skabe en tværeuropæisk bevægelse, som kræver mere indflydelse for Europas befolkninger, samtidig med at venstrefløjene i hvert land kæmper for at ændre de nationale politikker.

“I dag har vi en ufuldstændig konstruktion i EU, hvor der er en grad af demokrati, men resten er teknokrati og bureaukrati. Det er det, der gør, at folk ikke kan se, hvad de skal bruge EU til. Og så ser vi de her konservative reaktioner rundt om i Europa, hvor befolkningerne kræver fokus på nationale interesser og landene lukker sig omkring sig selv,” mener Rui Tavares.

Det ord, han helst vil beskrive denne alternative tilgang til EU-politikken med, er solidaritet. Han nævner både gældskrisen i de sydeuropæiske lande og den store flygtningetilstrømning til hele Europa som områder, hvor der er brug for en alternativ politik fra EU, som kigger på befolkningerne først.

“Skal vi lykkes med det, kræver det også, at de forskellige partier på venstrefløjene står sammen og kan finde ud af at samarbejde, i mit land og i alle de andre europæiske lande,” forklarer han.

“Derfor er vi er nødt til at at tydeliggøre de sager, der i dag kan samle folk og få os til at handle – ikke bare som danskere eller portugisere eller spaniere, men som europæere. Vi så det for eksempel i USA, da en progressiv bevægelse voksede ud af ønsket om at få et mere socialt fair sundhedssystem. I Europa er det måske flygtningespørgsmålet, venstrefløjen kan samles om i dag. Det er en lang kamp, men på den måde kan vi faktisk skabe forandring.”

Sydeuropæisk samarbejde
LIVRE’s europæiske fokus er ikke grebet ud af det blå. Inden Rui Tavares var med til at starte partiet sidste år, sad han fire år i Europa-Parlamentet for Bloc Esquerda, Venstreblokken, som sammen med kommunistpartiet udgør størstedelen af den portugisiske venstrefløj, og senere som løsgænger.

“Under det meste af min valgperiode var Portugal under trojkaens program. Jeg kunne se, at det betød, levevilkårene for den portugisiske befolkning blev værre og værre. Mange mistede deres job og en stor del begyndte at flytte fra landet. Men jeg så også, at Portugal ikke var i stand til at løse problemerne selv. Der var brug for en alternativ europæisk løsning, og det var vi mange eksilportugisere, der mente,” forklarer Rui Tavares.

Han tog derfor hjem til Portugal og grundlagde partiet LIVRE, der siden slog sig sammen med flere sociale bevægelser samlet under navnet ‘Tempo de Avançar’. På spørgsmålet om, om LIVRE/Tempo de Avançar ligefrem kan kaldes det portugisiske Syriza, svarer Rui Tavares, at alle partier selvfølgelig er forskellige.

“Men ligesom Syriza i Grækenland og Podemos i Spanien er vores politiske ideer baseret på bæredygtighed, social retfærdighed og samarbejde mellem venstrefløjsbevægelser, partier som protestbevægelser. Vi er tre forskellige partier, men vi har fælles elementer, som vi vil forsvare sammen,” siger Tavares.

Det har de for eksempel allerede gjort ved at fremlægge et fælles bud på løsningen på Europas krise i form af en ny, grøn aftale for Europa. Den indeholder også forslag som gældsomlægning og -reducering og en demokratisering af de europæiske institutioner.

LIVRE/Tempo de Avançar er endnu et meget lille parti og står i øjeblikket kun til at få omkring to pct. af stemmerne, når portugiserne i dag går til stemmeurnerne. Men de skal nok vokse, som hele den sydeuropæiske bevægelse vinder styrke, mener Rui Tavares. Imidlertid fik Syriza for nyligt 35 pct. af stemmerne ved valget i Grækenland, og Podemos, der også blev grundlagt sidste år, står i meningsmålingerne lige nu til at få mellem 16 og 18 pct. af spaniernes opbakning.

Rettigheder bør styre
Og Rui Tavares og resten af den sydeuropæiske alliance stopper ikke nødvendigvis ved pæne politiske forslag. De er mere end villige til også at tage hårdere metoder i brug, hvis magten i EU efterhånden tipper over til venstrefløjspartierne.

”Jeg ville elske at kunne tage sager om uretfærdighed mod de europæiske borgere for EU-domstolen og se deres ekspertadvokater forsvare institutionerne,” forklarer Tavares.

Han nævner igen den europæiske trojka bestående af Europa-Kommisionen, Den Europæiske Centralbank og IMF, der blev sat sammen til at forhandle og overvåge hjælpepakkerne til de kriseramte EU-lande. Han mener, den gik mod nogle af de europæiske borgeres fundamentale rettigheder, som er skrevet ind i traktaterne.

”Vi har det her charter om grundlæggende rettigheder, der er et utrolig smukt dokument. Det går direkte i dit hjerte med rettigheder som værdighed, frihed og solidaritet,” forklarer Tavares. Og trods deres mangler, indeholder traktaterne også lignende gode principper, påpeger han.

“Institutionerne er juridisk bundet af traktaterne og charteret, og det kunne være interessant at teste deres håndtering af krisen og sammensætning af trojkaen op mod de her principper. Det er aldrig blevet gjort før,” siger han.

Rui Tavares ser også mulighed for i fremtiden at teste beslutningerne fra EU’s institutioner ved domstolen op mod traktaternes principper som en måde at prøve at trække unionen i en anden retning på.

“Jeg tror, at bare truslen i sig selv – at vi tør tage Kommisionen, Centralbanken eller endda Det Europæiske Råd i retten – vil være være et signal om, at de ikke kan tvinge nedværdigende politikker ned over det europæiske folk. Det ville ændre tonen i for eksempel forhandlinger om de svagere landes gæld. Samlet ville vi kunne stå i en helt anden, stærkere forhandlingssituation, end Grækenland gjorde.”

Mathilde Nordenlund er journalist på Eutropolis

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Tiago Pereira

Artiklen har tidligere været bragt på Eutropolis/Brain Food