Efter vedtagelsen af en mistillidsdagsorden står Rumænien midt i en politisk krise oven i en pandemi ude af kontrol, med stigende energi priser og stor utilfredshed i befolkningen.

Analyse af Kjeld Erbs

Flere ugers strid mellem det liberale parti (PNL) og reformpartiet (USR PLUS) kulminerede i begyndelsen af september, da USR PLUS trak sig fra regeringen i protest mod premierministerens brutale og egenrådige behandling af ministrene fra USR PLUS.

En første mistillidsafstemning i parlamentet blev blokeret ved hjælp af intriger. Premierminister Florin Citu (PNL) forsøgte at fortsætte som regeringsleder i en mindretalsregering sammen med det ungarske parti (UDMR). Men forsøget mislykkedes totalt den 5. oktober, da parlamentet med stort flertal vedtog en mistillidsdagsorden. Rumænien står nu med en politisk krise oven i en pandemi ude af kontrol, med stigende energi priser og stor utilfredshed i befolkningen.

Årsagerne til det dramatiske forløb følger her:

Da regeringen tiltrådte ved årsskiftet håbede mange, at nu kom der – mere end 30 år efter kommunismens fald – endelig en regering, der ville genstarte landet og styrke befolkningens tillid til det politiske system. Der var i den grad er behov for et politisk systemskifte.

Kun hver trejde vælger stemte ved parlamentsvalget i december 2020. Fire mio. rumænere har forladt hjemlandet for at arbejde i Vesteuropa. Der er stadig udbredt fattigdom i landet og mangel på infrastruktur og service – dette på trods af en pæn økonomisk vækst i de seneste år. Hertil kommer, at korruption stadig er udbredt på trods af en tidligere flot indsats mod uvæsenet.

Udfordringerne stod i kø. Hvordan er det så gået med reformprojektet?  Det spørgsmål blev forsøgt besvaret i artiklen ”Kan ny rumænsk regering levere?”  i Magasinet Europa den 3. juli 2021. Da der siden er indtruffet flere bekymrende hændelser (set fra reformtilhængernes synspunkt), skal forløbet hen over sommeren beskrives nærmere her.

Retsvæsenet
Et af de vigtigste valgløfter drejede sig om genoprettelsen af retsvæsenets uafhængighed, der blev indskrænket gennem den daværende PSD dominerede regerings ”reformer” i 2017-2018. (se artiklen Retsreformen i Rumænien i magasinetRøst den 13. nov. 2018). Disse reformer blev kritiseret af EU, Europarådet og andre internationale organisationer, der bl.a. ønskede at fjerne den specialenhed under justitsministeriet, der angiveligt skulle undersøge dommeres og anklageres lovovertrædelser (forkortet SIIJ, Sectia de Investigare a infractionilor din Justitie). SIIJ skulle efter initiativtagernes ønske undersøge dommeres og anklageres mulige kriminalitet. Der var intet faktuelt behov for at oprette en sådan institution, da dommere og anklagere forventeligt næsten ingen kriminalitet begik. De få sager der forekom, kunne den almindelige anklagemyndighed tage sig af. Reelt var der tale om et intimideringsinstrument, der skulle lægge pres på anklagere og dommere, der angiveligt rejste alt for mange sager mod politikere og andre VIP-personer.

PNL og USR PLUS krævede derfor under valgkampen sidste efterår bl.a. SIIJ fjernet. Den mulighed opstod først, da valget i december 2020 gav flertal til PNL, USR PLUS og UDMR. Har regeringen så benyttet sig af flertallet til at indfri valgløftet?

Svaret er, at nu er der gået politik i sagen. Formelt er et lovforslag på vej gennem det rumænske bureaukrati, idet forslaget er sendt i udvalg inden det evt. kan stemmes hjem i parlamentets to kamre. Reelt stødte sagen på grund, fordi UDMR var utilfreds med regeringspartneren USR PLUS. Utilfredsheden skyldes, at Dacian Ciolos medlem af EU-parlamentet for USR PLUS og leder af PLUS sektionen ved et uheld kom til at fornærme Ungarn, nemlig ved fejlagtigt at oplyse, at Ungarns PNRR-plan (EU s genopretningprojekt) var blevet forkastet af EU Kommissionen. Nu truer UDMR med ikke at ville stemme for lovforslaget. Men det er ikke hele historien, for UDMR var i 2017-2018 med i den PSD ledede regering, der gennemførte ”attentatet” på retssikkerheden, hvor man altså stemte for ændringerne, inkl. oprettelsen af SIIJ. Nu – tre år senere – deltog man i en regering, der officielt ville afskaffe ordningen. Det bliver interessant at følge det videre forløb. Mislykkes det at rette op på fortidens angreb på retsvæsenets uafhængighed, vil det være et stort prestigetab for de reformivrige. Nok så alvorligt kan det blive, hvis EU Kommissionen gør alvor af truslen om at tilbageholde de store tilskud til genopretningsprojektet PNRR

Specialpensioner
Et andet valgløfte drejer sig om at afskaffe de såkaldte specialpensioner til udvalgte dele af landets elite som dommere, piloter, politikere, embedsmænd og direktører m.fl. Disse i forvejen højtlønnede grupper modtager ved deres pensionering eksorbitant høje pensioner fra staten. I forhold til den almindelige rumæners pension kan de være op til 15 gange højere! Det er et hyppigt debatteret emne i rumænske politik, der bidrager til at sætte skel mellem folket og eliten.

Det hører med til historien, at de fleste specialpensioner faktisk blev afskaffet af den liberale regering 2008-2012, da Emil Boc premierminister. Men den efterfølgende PSD-regering genindførte specialpensionerne i 2015-2016. Siden har det også været diskuteret, om man ikke kunne brandbeskatte udbetalingerne med 90 pct., men dette forslag nød ikke fremme.

Det lykkedes for regeringen allerede i januar 2021 at fjerne specialpensionen for parlamentarikerne, men herefter er der også gået politik i denne sag. Dommerne førte an i protesterne mod at fjerne ordningen, interessant nok modtager dommere de højeste specialpensioner. Tilhængerne af specialpensioner benytter alle juridiske kneb for at udsætte sagen, bl.a. ved at sende spørgsmålet til CCR (forfatningsdomstolen). Det er uvist, hvornår sagen bliver afgjort.

Det øvrige reformprojekt
Men flere udfordringer ventede: Mange statsejede virksomheder er insolvente og tabsgivende. Det forbavser, at der 30 år efter kommunismens sammenbrud ikke har været muligt at privatisere eller lukke alle tabsgivende statsvirksomheder. Det lykkedes ikke for det mest reformorienterede og nu udtrådte parti i regeringen – USR PLUS – at overbevise de to andre regeringspartnere om at tage fat på problemet. Dog nåede økonomiminister Claudiu Nasui fra USR PLUS at påbegynde oprydningen ved at afskedige en række sinecure direktører i de tidligere statsvirksomheder.

Der er også et stort behov for at afpolitisere den offentlige administration. Her har det været standard at give stillinger og embeder til partifæller, venner, familie og bekendte. Netop på grund af denne indgroede sædvane vil det være uhyre vanskeligt også for den nuværende og tilsyneladende reformglade regering at ændre på denne sædvane.

Regeringspartneren USR PLUS talte i valgkampen om behovet for at reducere antallet af offentligt ansatte (i Rumænien kaldet budgetari). Det skete som reaktion på den daværende PSD/ALDE-regerings oprettelse af mange nye stillinger i året før valget. Nu ni måneder efter regeringen tiltrådte stiger antallet af statsansatte stadig og tilsyneladende uafhængigt af, hvem der sidder i regeringen. Denne udvikling satte sammenholdet i regeringen yderligere under pres.

Kan regeringen holde sammen?
Ovenfor er allerede antydet eksistensen af konflikter mellem UDMR og USR PLUS især omkring retsvæsenets forhold. Men de to partier ser også forskelligt på EU, hvor USR PLUS er varme tilhængere af europæisk samarbejde, og UDMR er langt mere nationalt orienteret og præget af det nære forhold til Fidez og Viktor Orban.

Forholdet mellem PNL og USR PLUS må nærmest beskrives som et arrangeret ægteskab: PNL er arvtageren til Bratianuernes berømte liberale parti, der opstod efter selvstændigheden i 1870 erne. Partiet genopstod efter Ceausescu s fald efter 45 års indre og ydre eksil, men det har oplevet store vanskeligheder med at slå igennem. USR PLUS er opstået som et reformparti og sammenligner sig selv med Republique en Marche i Frankrig.

USR PLUS nærer en vis aversion mod premierminister Florin Citu, som man mener er enerådende og uforudsigelig i sine hurtige beslutninger. Det kom til udtryk i forbindelse med afskedigelsen af sundhedsministeren fra USR PLUS i foråret, af finansministeren i august og af justitsministeren den første september. At sidstnævnte minister blev erstattet af en ny minister fra PNL, gjorde ikke forholdet mellem USR PLUS og PNL bedre.

Et andet stridspunkt mellem USR PLUS på den ene side og PNL samt UDMR på den anden side dukkede op i midten af august, da ministeren for Europæiske Investeringer Cristan Ghinea fra USR PLUS med partiets opbakning forlangte, at vedtagelsen og implementeringen af den rumænske PNRR kobles sammen med genoprettelsen af retsvæsenets fulde uafhængighed. Det kom som en ubehagelig overraskelse for de to andre regeringspartier, der glæder sig til at modtage de ca. 30 mia. euro genopretningsplanen har stillet landet i udsigt.

Både PNL og UDMR vil reformere retsvæsenet på sigt og nok kun i moderat omfang, d.v.s. i resten af regeringens mandat frem mod 2024. At kræve PSD s ”reformer” af justitsvæsenet tilbagerullet her og nu anser de to partier for at være præmaturt. USR PLUS pegede derimod på, at netop retsreformer og korruptionsbekæmpelse er nogle af EU Kommissionens vigtigste krav til den rumænske PNRR, før de mange mia. euro begynder at flyde.

Intern splid i PNL og i USR PLUS
En fløjkrig i PNL rasede i flere måneder, men sluttede i formandsvalget på partikongressen den 25. september, hvor premierminister Florin Citu stillede op mod den hidtidige leder Ludovic Orban. Striden udviklede sig til en personlig fejde mellem de to. For Orban var det vigtigt at beholde lederposten, nu da han ikke blev regeringsleder. Men på kongressen tabte han til Citu, der herefter kortvarigt kunne bryste sig med både at være regerings- og partileder. Konflikten i PNL skader partiet, som allerede er faldet mærkbart i opinionsundersøgelserne således, at PSD nu ser ud til igen at blive det største parti. Men konflikten har også fjernet fokus fra landets mange uløste problemer

PNL er ikke ene om intern uenighed. Også URS PLUS har oplevet strid mellem USR fløjen og PLUS fløjen i partiet. Men partiet er nu trods uenighederne blevet enige om at forlade regeringen, ligesom de står fast på ikke at være med i en regering med Citu som premierminister.

USR PLUS er som nævnt regeringens mest reformivrige parti, der hele tiden presser på for at forblive på reformsporet. Der har i partiet hen over sommeren været en mærkbar og stigende utilfredshed med reformtempoet. USR PLUS måtte til sidst erkende, at regeringens to andre partier nok ikke mente reformerne alvorligt.

Da bægeret flød over
Det der i begyndelsen af september til sidst fik bægeret til at flyde over var, da Premierminister Citu per dekret insisterede på at igangsætte en national udviklingsplan for kommunerne (PNDL 3, Programmul National de Dezvoltare Locala) til 50 mia. lei. Et gigantisk beløb der sendes til de mange store og små kommuner uden sikkerhed for at de udnyttes optimalt. Da USR PLUS justitsministeren protesterede mod proceduren, fyrede Citu ham. Justitsministeren mente de mange penge ikke skulle sendes til borgmestrene før PNL- kongressen den 25. september og dermed hjælpe Citu til formandsposten i PNL. Da hverken PNL eller Præsident Klaus Johannis ville afskedige Citu (som USR PLUS krævede), så USR PLUS ikke anden udvej end at træde ud.

Landet fik altså ikke en stabil og ægte reformorienteret regering. Reformtempoet kom ikke op i gear. Og befolkningens tillid til deres regering steg ikke.  Regeringslederen har på kort tid fyret tre ministre. Ikke underligt, hvis tilslutningen til regeringen falder. Hovedrivalen PSD står til fremgang i meningsmålingerne og det nye højreradikale parti AUR står til 17 pct.

Hertil kommer en ringe covid-indsats, hvor under en tredjedel er blevet vaccineret. Og endelig kan nævnes, at priserne på energi er steget med mellem 20 og 25 pct. i det seneste år. Den kommende vinter kan blive en udfordring for den resterende del af regeringen. Og rumænerne vil på egen krop kunne mærke fraværet af en regering, der tager befolkningens vilkår alvorligt.

Det er dobbelt tragisk, at ”reformregeringen” nu er faldet, for da den nye regering startede, tegnede der sig et gyldent window of opportunity med udsigt både til ægte reformer og mange mia. i EU-tilskud. Hvorfor regeringen ikke greb denne mulighed, er en gåde. Rumænsk politik minder om italienske tilstande med hyppige regeringskriser og talrige ministerudskiftninger. Den administrative kapacitet og institutionernes evne til at implementere vedtagne beslutninger lader også meget tilbage at ønske.

Kjeld Erbs er uddannet cand.cient.pol og har skrevet om og rejst i Rumænien i mere end 35 år. 

Billede i artiklens top: Wikimedia Creative Commons.