Bolsjevikkernes revolutionære magtovertagelse i Rusland i 1917 var ikke så enkel og naturgiven, som den store, kommunistiske fortælling ellers traditionelt har ladet os forstå. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
100-året for Første Verdenskrigs udbrud fylder meget i disse dage. Bøger bliver genudgivet, statsledere mødes og historieinteresserede valfarter til mindesmærker og slagmarker. Det er stort anlagt. Men hvordan bruges og mindes krigen rundt omkring i Europa? Magasinet Europa har interviewet bogaktuelle Nils Arne Sørensen, professor i historie ved Syddansk Universitet.
Udbruddet af Første Verdenskrig var først og fremmest storpolitik, men satte ligeledes sit aftryk på stort set alle aspekter af hverdagslivet i den mellemstore tyske by Wiesbaden. Lektor Karl-Heinz Pogner, der i sin forskning har zoomet ind på krigens spor i delstatshovedstaden, fortæller her, hvordan de grusomme begivenheder gennemsyrede alt fra matematikopgaver til kogebøger og satiretegninger.
I Bosnien er en kulturfestival med budskab om fred og europæisk fællesskab blot én ud af adskillige markeringer af 100-året for Første Verdenskrig. Bosnierne er dog hverken enige om hvordan man skal mindes krigen eller byen, hvor krigen tog sin begyndelse.
For hundrede år siden trak Europas politiske ledere verden ind i en krig, der skulle blive et af menneskehedens mørkeste øjeblikke. Første Verdenskrig, og særligt den fejlslagne fred der fulgte den, gjorde det klart, hvor dyrebar og skrøbelig fred er. Men er vi ved at glemme arven fra 1914?
Første Verdenskrig har sat dybe spor i den tyske nations kultur og selvforståelse. Men hvad præcis har krigen betydet for forholdet mellem kulturnation og statsnation, fællesskab og individ, frihedsbegrebet og multikulturalismen? Kulturforsker Adam Paulsen forklarer i et interview med Magasinet Europa urkatastrofens konsekvenser for Tyskland og tyskerne - dengang og i dag.
Ernst Jüngers krigsskildring 'I stålstormen' er kontroversiel i Tyskland den dag i dag. Bogen skildrer køligt individets ubetydelighed i Første Verdenskrigs mekaniserede krigshelvede, og registrerer hvordan en ny og jernhård mennesketype fødes i skyttegravenes blodbad. Bogen bringer os tættere på en forståelse af krigens voldsomme konsekvenser.
Henrik Rehr har begået en vellykket tegneserie og historisk biografi om Gavrilo Princip - en ung mand, der har haft større indflydelse på de sidste 100 års historie end de fleste. Tag med tilbage til sommeren 1914 og mordet på den østrig-ungarske tronarving, ærkehertug Franz Ferdinand.
Blandt historieinteresserede med hang til fængende slogans er Sarajevo ensbetydende med den by, hvor et par berømte skud blev begyndelsen til Første Verdenskrig. Men Sarajlijaernes hjem er også en moderne hovedstad, hvor efterdønningerne fra flere krige har sat sine spor i det urbane landskab. Magasinet Europa rapporterer fra den historiske by, som den ser ud i dag.
To skud i Sarajevo og en verden brød i brand. Sådan fortælles historien om Første Verdenskrigs udbrud ofte. Virkeligheden er naturligvis noget mere kompliceret. Der skal mere end et attentat til at fremprovokere en verdenskrig. Imperialistisk kapløb, alliancepolitik og nationalisme er således nogle af kodeordene. Magasinet Europa samler trådene.