“Jeg græder indeni, hver gang jeg tænker på, hvad jeg skal stemme”
Især blandt de mere venstresnoede vælgere hersker der stor tvivl om, hvem man skal stemme på ved præsidentvalget i Frankrig. For mange er det et valg mellem pest og kolera.
Især blandt de mere venstresnoede vælgere hersker der stor tvivl om, hvem man skal stemme på ved præsidentvalget i Frankrig. For mange er det et valg mellem pest og kolera.
Første runde af det franske præsidentvalg finder sted på søndag, og kun to kandidater går videre til anden runde. Set udefra er en finalerunde mellem de to EU-skeptiske kandidater Marine Le Pen og Jean-Luc Mélenchon lidt af et skrækscenarie. Under alle omstændigheder vil valget sætte sig varige spor i Europa.
De føderale visioner for Europa var ikke døde, men svagelige og sengeliggende, da traktaterne om udviklingen af det europæiske samarbejde skulle sættes i gang. Fællesmarkedet blev til under sikkerheds- og indenrigspolitiske omstændigheder, der kunne have sat en stopper for det hele.
Tyskland og Frankrig er den nye dynamiske duo, der vil sikre et udvidet forsvarspolitiske samarbejde i EU. De to landes forsvarsministre har op til EU-topmødet i Bratislava på fredag fremlagt et nyt forslag, som samtidig puster liv i EU's nye udenrigspolitiske strategi.
Det højreradikale og stærkt EU-kritiske nationalistiske parti Front National står til at få 30 pct. af stemmerne i Frankrig. Kommer de til magten, vil en udmeldelse af EU stå højt på dagsordenen. Men hvad bunder den franske EU-skepsis i?
Efter valgsejren den 7. maj 2015, hvor David Cameron formåede at få et overraskende Konservativt flertal i det britiske parlament, vil det nu vise sig, om han som lovet vil lægge en folkeafstemning ud om det britiske EU-medlemskab efter en genforhandling af Storbritanniens vilkår i EU-samarbejdet.
David Cameron spillede højt spil, da han lovede en folkeafstemning om britisk EU-medlemskab. Cameron skal dog ikke forvente, at franskmændene giver ham gode kort på hånden, så han kan opnå den genforhandlede EU-aftale, der skal danne baggrund for afstemningen. Dette politiske spil kan blive fatalt for det EU, vi kender i dag.
100-året for Første Verdenskrigs udbrud fylder meget i disse dage. Bøger bliver genudgivet, statsledere mødes og historieinteresserede valfarter til mindesmærker og slagmarker. Det er stort anlagt. Men hvordan bruges og mindes krigen rundt omkring i Europa? Magasinet Europa har interviewet bogaktuelle Nils Arne Sørensen, professor i historie ved Syddansk Universitet.
Syv dokumentarfestivaler samarbejder i Doc Alliance om at udbrede kendskabet til dokumentarfilm på tværs af landegrænser i Europa. Medlemmerne løser fælles udfordringer i et løst og kreativt netværk, og alliancen har blandt andet kastet en streamingportal og en ny filmpris af sig.
Den danske folkeafstemning i 1972 var blandt de første om EF, men langt fra den sidste. Hvad har vi så lært af 40 år med afstemninger i og om Europa? At ”folket” måske slet ikke er så dumt endda, er et af buddene.