Tema om Grønland nu som e-bog
Vi har samlet artiklerne fra temaet om Grønland, som kan købes som e-bog på saxo.com.
Vi har samlet artiklerne fra temaet om Grønland, som kan købes som e-bog på saxo.com.
”Aldrig nogensinde før har Arktis og Grønland været så centralt placeret i den internationale bevidsthed som nu,” skriver landsstyreformand Aleqa Hammond i denne epilog til Magasinet Europas tema om Grønland.
Ivalo Frank er filminstruktør og direktør for en international filmfestival. Hun arbejder bl.a. for at udbrede kendskabet til fødeøen Grønland. I dokumentarfilmen OPEN interviewer hun fem grønlandske kriminelle om deres liv, savn og frihedsberøvelse.
Et bredt flertal af Folketingets grønlandsordførere er enige om, at Kina potentielt udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark, hvis riget i midten kommer til Grønland for at grave i undergrunden. Danmark har både økonomiske og geopolitiske interesser i at fastholde Grønland som en del af Rigsfællesskabet.
Inden længe vil kinesiske virksomheder med stor sandsynlighed rykke ind i Grønland. Danmark lukker derved verdens kommende supermagt inden for Rigsfællesskabets grænser, hvilket kan tvinge Danmark til et historisk kursskifte i udenrigspolitikken.
Kina stormer frem både økonomisk og politisk, mens resten af verden lægger undergrund til. Investeringer i grønlandske naturreserver kan blive Kinas næste træk i spillet om at blive en international supermagt og opnå monopolstatus på vigtige råstoffer. Den kinesiske ekspansion udfordrer dansk sikkerhedspolitik.
EU ønsker et tættere forhold til Grønland og dets mineralrige undergrund, men grønlænderne ser fortsat flere fordele ved at stå udenfor unionen end ved et nyt EU-medlemsskab. Grønland har allerede en lukrativ økonomisk ordning og en stærkere forhandlingsplatform end nogensinde.
Selv om Grønland endnu ikke er en selvstændig stat, tør landet stille krav og udvise selvtillid på den storpolitiske scene. Det skyldes, at verdens øjne i disse år er rettet mod det arktiske område, som kan være nøglen til både løsrivelse fra Danmark og et grønlandsk aftryk på det internationale politiske landskab.
Trods stor folkelig modstand blev Grønland i 1973 tvunget ind i EF. Forløbet førte til en politisk vækkelse, et såkaldt ’grønlandsk forår’, som stadig tager til i styrke og nu har placeret Grønland i en relativ magtfuld position på den internationale scene.
Grønland og Danmark har i årevis givet Rigsfællesskabet mening ved at fortælle forskellige historier om det. Men de globale magtforhold er i hastig forandring, og et Grønland på vej mod selvstændighed har ikke længere kun Danmark som ven. Historierne om Rigsfællesskabet er ved at blive skrevet om.