Unges repræsentant om klimaforhandlinger: ”Vi skal ikke bare være kransekagefigurer”

Danmarks ungdomsdelegat ved COP26 i Glasgow, Emma Turkki, mener, at Europas unge har haft for lidt taletid og reel indflydelse på forhandlingerne. Derfor vil hun arbejde for, at rollen som ungdomsdelegat fremover bliver en mere integreret del af delegationerne, så de unge også får en plads ved forhandlingsbordet. Hun kan også se nogle klare fordele og perspektiver i at arbejde tættere sammen med andre ungdomsdelegerede fra især de andre nordiske lande. Lige præcis ved topmøderne ser hun dog flere udfordringer i at øge ungdomssamarbejdet på tværs af EU-landene, da det langt fra er alle EU-lande, som har et ungdomsdelegatprogram, og fordi der er meget store forskelle på traditionen for inddragelse af civilsamfundet fra land til land

Interview af Christina Hoff

TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | ”Vi skal have en større rolle inden for den danske delegation, og et tættere samarbejde med delegationen end vi har nu.” Ordene kommer fra Emma Turkki, der har deltaget i COP26 som den ene af Danmarks to officielle FN-ungdomsdelegerede på miljø- og klimaområdet.

FN’s 26. klimakonference, COP26, fandt sted fra d. 31. oktober til d. 13. november i Glasgow i Skotland. Fra Danmark deltog 6 ministre og en stor skare af embedsfolk, virksomhedsledere og civilsamfundsrepræsentanter i løbet af de to uger, som konferencen varede. Alle andre EU-lande var naturligvis med hver især, ligesom EU også var repræsenteret samlet.

Emma Turkki er 26 år og har netop afsluttet sin kandidatuddannelse i Nature Manegement på Københavns Universitet. Tilbage i sin lejlighed på Nørrebro i København, har hun haft lidt tid til at fordøje alle indtrykkene og reflektere over de hektiske dage i Glasgow.

”Min overordnede erfaring ved at være på COP26 var, at det var enormt ambivalent.”

På det personlige plan har Emma Turkki haft en fed oplevelse. Hun fik lov til at komme tæt på den danske delegation og se, hvordan embedsværket fungerer, og hvordan der arbejdes på tværs af ministerier. Men samtidig var det en stor skuffelse, at hun som ungdomsdelegat ikke fik mulighed for at komme tæt på selve forhandlingerne.

”Jeg gik rundt på COP26 og skulle bare sidde i paneldebatter og snakke om unges holdninger, hvilket også var fint, men vi fik jo ikke lov til at komme ind i maskinrummet.”

Ungdomsdelegatprogrammet er skabt af FN for at engagere unge i FN’s arbejde. Programmet har eksisteret i Danmark siden 1972 og administreres af Dansk Ungdomsfællesråd i samarbejde med Udenrigsministeriet.

For at blive ungdomsdelegat skal man først indstilles af en civilsamfundsorganisation. Emma Turkki blev indstillet af Den Grønne Studenterbevægelse. Hun er udpeget for perioden januar 2021 til december 2022. Rollen som ungdomsdelegat går ud på at være ambassadør for Danmarks ungdom og danske unges holdning.

Svært at følge forhandlingerne
Under COP26 har Emma Turkki bl.a. deltaget i paneldebatter, holdt møder med ministre, embedsmænd og med andre unge samt givet interviews til både radio og TV.

Men selv om hun har befundet sig få hundrede meter fra, hvor beslutningerne blev truffet, har hun ikke haft indflydelse på forhandlingerne.

”Jeg blev overrasket over, hvor ekstremt lukket det var. Nogle gange fik jeg indtryk af, at de, der havde fulgt forhandlingerne via live-streams, vidste mere om, hvad der foregik, selv om jeg befandt mig i lokalet lige ved siden af.”

De stramme corona-restriktioner ifm. afholdelsen af COP26 har medvirket til, at det for mange har været ekstra svært at komme tæt på forhandlingerne. Men for ungdomsdelegaterne har den begrænsede adgang også skyldtes den rolle, de har haft i delegationen.

’Youthwashing’ eller reel indflydelse
COP26 er af flere ungdomsorganisationer blevet beskyldt for at været præget af ’youthwashing’. Begrebet dækker over, at beslutningstagerne foregiver at lytte til de unge uden reelt at inddrage dem. Det billede kan Emma Turkki genkende. Især fra et møde med statsminister Mette Frederiksen, som hun kalder en ”klassisk unge-udnyttelses oplevelse.”

”Hun stillede os totalt ligegyldige spørgsmål, intet om klima bare noget, hvor vi kunne stå og nikke, så der kunne blive taget nogle billeder af det,” siger Turkki.

Emma Turkki har erfaret, at rollen som dansk ungdomsdelegat handler mere om at sikre, at de unge bliver inddraget i processen, end det handler om at få indflydelse på beslutningerne. Hun mener, at Danmark burde følge Sverige, Norge og Mexicos eksempel, hvor ungdomsdelegaterne er en del af landenes forhandlingsdelegation, og på den måde har større mulighed for at få reel indflydelse.

”Jeg tror ikke, at den danske forhandlingsdelegation vidste, hvordan vi skulle bruges, eller at de kunne inkludere ungdomsdelegaterne sådan.”

Emma Turkki har mødt flere ungdomsdelegerede, der lige som hun selv har være enormt frustrerede, når de har deltaget i FN-mødet, da ingen af dem rigtig kan pege på, hvilken betydning deres rolle overhovedet har haft. Hun synes derfor især, at det er vigtigt, at de unge får mere taletid i forhandlingerne.

Hun anerkender dog også, at der er et potentielt modsætningsforhold i at være repræsentant for civilsamfundet og samtidig være en del af den officielle danske delegation.

Det kan f.eks. være svært at være i opposition til en proces, man som delegeret selv er en del af:

”Den grønne studenterbevægelse var jo også til stede i Glasgow, og de har nomineret mig til denne rolle. Det kan være svært ikke at føle, at man har solgt ud og skuffer sit bagland, når man samtidig skal være i en helt anden rolle, som er mere diplomatisk. Men der er ikke nogen pointe i, at vi skal repræsentere de unge, hvis vi skal gøre det inden for statens politiske ramme. Hvis vi som unge synes, at det er vigtigt at deltage i en demonstration, så skal vi også kunne gøre det.”

Udviklingsbistand finansierer danske ungdomsdelegater
Ungdomsdelegaternes arbejdsindsats er frivillig, og de mange timer der er blevet lagt, er derfor ikke lønnede. Ungdomsdelegaternes rejse og ophold i forbindelse med COP26 finansieres over udviklingsbistanden, hvilket Emma Turkki først blev klar over efter, at hun var blevet valgt til ungdomsdelegat.

Hun mener, at det er helt forkert, fordi udviklingsbistand bør gå til udviklingslandene. Hvis de danske ungdomsdelegater ikke kan få reel indflydelse på forhandlingerne, mener hun hellere, at pengene bør bruges til at støtte civilsamfundet i udviklingslandene, så f.eks. flere afrikanske unge kan deltage i FN-arbejdet, sådan at deres stemmer også kan blive hørt.

At møde ungdomsdelegaterne fra de andre lande og mærke deres drivkraft var for Emma Turkki et af højdepunkterne ved at deltage i COP26. Hun kan også se nogle klare fordele og perspektiver i at arbejde tættere sammen med andre ungdomsdelegerede fra især de nordiske lande, fordi kulturen minder så meget om hinanden. Lige præcis ved topmøderne ser hun dog flere udfordringer i at øge samarbejdet på tværs af EU-landene, da det langt fra er alle EU-lande, som har et ungdomsdelegatprogram, og fordi der er meget store forskelle på traditionen for inddragelse af civilsamfundet fra land til land.

Emma Turkki skal også med til COP27 i Egypten til næste år, da hun er udpeget som ungdomsdelegat for en periode på to år. For at COP27 kan blive en succes i hendes øjne, skal der lyttes langt mere til de unge.

”For at det for mig personligt kan give mening at tage afsted, skal vi ikke bare være kransekagefigurer, så man kan sige: ’Se, hvor dygtige de unge i Danmark er’. Det skal være mere meningsfyldt end det.”

Christina Hoff er freelancejournalist med speciale i klimapolitik og internationale forhandlinger.

Billede i artiklens top: /Emma Turkki/

Læs hele temaet “EU og klima-generationen”