Europa-Kommissionen har fremskredne planer om det “Digitale Indre Marked”, som også er blevet kaldt EU’s “femte frihed” – en opfølger på det indre marked og dets nuværende fire friheder: fri bevægelighed for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital. Hos fortalerne for et digitalt indre marked kan gennemførelsen ikke gå hurtigt nok, mens andre opfordrer til, at man skynder sig langsomt.

Baggrund af Rasmus Leander Nielsen og Nikita Selvig

07.12.2016 | DIGI:TEMA | ”Internettet og de digitale teknologier er ved at transformere vores verden – uanset hvor vi arbejder, eller hvad vi beskæftiger os med. Europa må tage den digitale revolution til sig og vi må benytte os af de digitale muligheder, den giver vores borgere og virksomheder.”

Sådan lød analysen fra Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, da han i maj sidste år udsendte en pressemeddelelse sammen med den ansvarlige kommissær, Andrus Ansip (til venstre på billedet), med kommissionens strategi for etablering af det “Digitale Indre Marked” i EU.

At sætte turbo på det digitale område var i det hele taget noget af det første, Juncker iværksatte, efter han blev valgt til formand i sommeren 2014. I et udkast til en handlingsplan, der cirkulerede i efteråret 2014, blev EU’s digitale indre marked placeret blandt de allerhøjeste prioriteter.

Da det nye hold af kommissærer var på plads, fik Andrus Ansip, der er tidligere estisk premierminister og en af næstformændene i Kommissionen, ansvaret for at skabe et fælles, tværeuropæisk marked for informations- og kommunikationsteknologi. Som en mellemting mellem en digitalminister og en bureaukratisk projektleder har Ansip siden rejst EU tyndt for at se på de digitale muligheder og udfordringer.

Det digitale indre marked har til formål at nedbryde de lovgivningsmæssige barrierer mellem de godt 30 nationale markeder og i stedet skabe ét fælles europæisk digitalt marked. Samtidig med, at det skal gøre det lettere for de europæiske borgere og virksomheder at udnytte de potentialer, den digitale udvikling fører med sig.

Milliarder af euro på spil
Idéen om et digitalt indre marked er ikke ny, men har rødder tilbage til den såkaldte Lissabon-strategi fra 2000, der skulle skabe et EU som den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden. Det var imidlertid først med EU’s vækststrategi fra 2010, kaldet “Europa 2020”, at den digitale dagsorden blev indført som ét ud af syv flagskibsinitiativer, og det digitale indre marked formelt set blev udpeget som en hovedprioritet.

Strategien, der blev præsenteret i maj 2015, omfatter 16 initiativer, fordelt på tre søjler:

  • Bedre adgang til digitale varer og tjensteydelser for forbrugere og virksomheder på tværs af grænserne i Europa.
  • Gunstigere betingelser og lige konkurrencevilkår for digitale net og innovative tjenester, så disse kan blomstre.
  • Bedst mulig udnyttelse af den digital økonomis vækstpotentiale.

Udover den åbenlyse nødvendighed af omstilling til en digital fremtid, så rummer det digitale marked også markante økonomiske gevinster. Ifølge Europa-Kommissionen er det kun 15 procent af de europæiske borgere, der køber på nettet fra et andet EU-land, mens kun syv procent af de små og mellemstore virksomheder sælger på tværs af landegrænserne.

Ifølge Kommissionens egne beregninger kan et fuldt fungerende digitalt indre marked bidrage med i omegnen af 415 milliarder euro til den skrantende økonomi mange steder i Europa samt hundredetusindevis af nye europæiske job. Andre analyser skønner endda, at den økonomiske gevinst kan blive mere end seks gange så stor.

Reformer nødvendige for velstanden
Hos fortalerne for et digitalt indre marked er der ingen tvivl om væsentligheden af reformplanerne.

”Den digitale økonomi er grænseløs. Derfor giver det ikke mening, at regulere den på nationalt niveau. Persondatabehandling, informationssikkerhed og e-handel skal som minimum reguleres på europæisk niveau, hvis vi vil udnytte den digitale økonomis enorme potentiale,” siger Peder Søgaard-Pedersen, der er fagleder med ansvar for det digitale indre marked hos Dansk Industri, til Magasinet Europa.

Hos Tænketanken Europa lyder der lignende toner:

”Digitalisering bliver den fjerde industrielle revolution,” skriver således Jan Høst, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, i en kommentar til dette tema og fremfører, at digitaliseringen vil ændre vores liv og økonomi på ligeså afgørende vis, som dampmaskinen, samlebåndet, bilen og telefonen tidligere har gjort det.

Derfor er det ifølge Tænketanken Europa også afgørende, at EU kommer ud af starthullerne og får omsat initiativerne til konkrete handlinger, hvis ikke vi skal blive overhalet – både indenom og udenom – af andre nationer i det intense kapløb om digital vækst, der finder sted mellem EU, USA og Asien m.fl.

Det gælder bl.a. udrulning af den næste generation af hurtigere mobilt internet (G5), der vil have stor betydning for, ”hvor fremtidens digitale løsninger udvikles og dermed hvor de tilhørende arbejdspladser skal ligge,” skriver Jan Høst i kommentaren.

Og netop gode internetforbindelser er et centralt element i realiseringen af det digitale indre marked, mener Peder Søgaard-Pedersen fra Dansk Industri, der også bidrager til temaet:

”Uden gode internetforbindelser vil mange af de nye digitale tjenester, som kan være med til at løfte den europæiske økonomi og lette dagligdagen for borgerne, ikke for alvor slå igennem i Europa. Bedre digital infrastruktur er derfor en forudsætning for et velfungerende digitalt indre marked,” skriver han i en kommentar til dette tema.

Ønsket om en velfungerende og tidssvarende infrastruktur deles af ITD – vejgodstransportens brancheorganisation – der ligeledes bidrager til temaet. 75 procent af al godstransport foregår på de europæiske veje, ifølge en fælles kronik i Børsen af ITD og Tænketanken Europa, men ”hvor det tidligere handlede om velfungerende vejinfrastruktur, så handler det ikke længere kun om kilometer af asfalt, men også om kilometer af fibernet-infrastruktur og mobilmaster.”

De fleste forbrugere tænker nok ikke over det til dagligt, men det kræver håndtering af enorme datastrømme at sikre, at pakker og gods kommer frem til den rette modtager.

I dag er efterspørgslen efter hurtigere mobil- og bredbåndsforbindelser markant større end udbuddet og investeringerne, påpeger Peder Søgaard-Pedersen fra DI. Hvis den ubalance skal rettes op – og potentialet i det digitale indre marked skal indfris – skal blandt andre teleselskaberne have mere gunstige investeringsvilkår.

Den enes brød, den andens død
Hvor Europa-Kommissionen og andre aktører altså ser et kæmpe vækstpotentiale i et fælleseuropæisk digitalt indre marked, så frygter dele af kulturverdenen – og især filmbranchen – omvendt, at initiativerne vil skabe ét gigantisk europæiske filmmarked, der langsomt vil kvæle diversiteten i europæiske film.

Mest problematisk er ifølge filmbranchen forslaget om et opgør med den såkaldte ”geo-blokering”, altså geografisk bestemt forhindring af adgang til websteder og streamingtjenester i andre EU-lande. Det vil nemlig betyde langt sværere konkurrencevilkår for især de mindre film fra de mindre sprogområder, skriver Maiken Høj fra Det Danske Filminstitut i en artikel, der bringes i temaet på søndag.

Magasinet Europa har ligeledes talt med filminstruktøren Annette K. Olsen, der bl.a. har instrueret flere afsnit af tv-serien Borgen og flere spillefilm. Hun var i udgangspunktet enig med Kommissionen om, at der skal gøres noget på det digitale marked og dermed bedre udnytte mulighederne for at komme ud til et større publikum via digitale platforme.

Hun skrev for 5 år siden en kronik herom i Politiken, der skabte en voldsom, men også konstruktiv debat internt i filmbranchen om de teknologiske og økonomiske muligheder. Siden er hun ”blevet klogere” med hensyn til konsekvenserne, som hun selv udtrykker det. Hun er stadig enig i, at der skal gøres noget for at fremtidssikre europæiske film i en digital tidsalder og hun mener, at Europa-Kommissionen på lange stræk har lyttet til bekymringerne:

”Vi lever jo ikke i stenalderen, men vi må finde fælles løsninger, der er gangbare, for filmskabere og andre der bærer filmværker i mål. Det er en sårbar branche med en ofte kompleks sammensætning af finansieringsmuligheder og rettighedsdistribution. Uden samarbejde med medproducenter fra andre europæiske lande i finansieringen af film, bliver det næsten umuligt at arbejde med bare nogenlunde budgetter på over 25 mio. kr.,” siger Annette K. Olsen til Magasinet Europa.

Hun frygter, at hvis muligheden for at overdrage rettigheder til flere europæiske regionale delmarkeder forsvinder, vil større spillere som Netflix, HBO og Amazon få for stor magt til at bestemme, hvad der produceres.

”På sigt er spørgsmålet, hvor ansvarlige de vil være med hensyn til at beskytte den europæiske egenart.”

Er Europa klar? – og hvor hurtigt bør det gå?
Hvor bl.a. Dansk Industri ikke mener processen med et digitalt indre marked går hurtigt nok, mener Annette K. Olesen og mange andre i den danske filmindustri, at Europa-Kommissionen ”bør skynde sig noget langsommere.” Det var også budskabet fra en stort set enig biografsal, da den ansvarlige kommissær, Andrus Ansip, tilbage i september gæstede en konference i Filmhuset i København.

Spørgsmålet er nødvendigvis ikke, om et forstærket digitalt samarbejde i Europa er ønskeligt, men om rammerne og tidsrammen er på plads?

Mange af ideerne til det ’gamle’ indre marked fra 1980’erne og iværksættelse i 1990’erne med de fire friheder for varer, personer, tjenesteydelser og kapital går helt tilbage til Rom-traktaten, der fylder 60 til næste år. Men den fri bevægelighed har også vist sine begrænsninger med genopstået grænsekontrol og heftig debat om bl.a. arbejdskraftens fri bevægelighed på tværs af EU-lande og medfølgende rettigheder til sociale ydelser, der følger med.

Om EU er klar til “den femte frihed” på dataområdet er således et åbent spørgsmål. På papiret ser det simpelt ud, men kan hurtigt ende i lignende problemer med nationale særinteresser på bl.a. datasikkerhedsfronten, skrev Duncan Robinson for nyligt i et blogindlæg i Financial Times.

Frem mod år 2020 skønnes antallet af forbundne enheder via internettet globalt at stige med 30 milliarder enheder. Snart sagt alle de ting vi omgiver os med i dag, vil i fremtiden blive forbundne via internettet. Inden længe kan din ovn selv tilberede aftensmaden. Køleskabet kan fortælle, hvis maden er ved at være for gammel, og en gourmet-kok-robot kan snart frembringe de lækreste retter, som dens kunstige intelligens har kreeret. Det får IT-branchen til i et bidrag til dette tema i næste uge at spørge: ”Er din ovn hackersikret?”

For selvom man umiddelbart skulle tro, at IT-branchen ville juble over digitaliseringens mange muligheder, så er det vigtigt, at sikkerheden følger med.

”Derfor skal vi også til at tale om hyper-sikkerhed i stedet for pc-sikkerhed,” skriver Christian Wernberg-Tougaard, formand for IT-branchens IT-sikkerhedsudvalg, og opfordrer myndighederne til at oplyse borgerne om farerne.

Rasmus Leander Nielsen og Nikita Selvig er redaktører på Magasinet Europas tema Det digitale Europa om EU’s digitale indre marked.

Billede i artiklens top: Virginia Mayo/AP/Polfoto