EU ønsker et tættere forhold til Grønland og dets mineralrige undergrund, men grønlænderne ser fortsat flere fordele ved at stå udenfor unionen end ved et nyt EU-medlemsskab. Grønland har allerede en lukrativ økonomisk ordning og en stærkere forhandlingsplatform end nogensinde.
Selv om Grønland endnu ikke er en selvstændig stat, tør landet stille krav og udvise selvtillid på den storpolitiske scene. Det skyldes, at verdens øjne i disse år er rettet mod det arktiske område, som kan være nøglen til både løsrivelse fra Danmark og et grønlandsk aftryk på det internationale politiske landskab.
Den 8. september var der valg til borgmesterposten i Moskva, hvor den Putin-støttede Sergej Sobjanin blev genvalgt. Efterfølgende blev valghandlingen anklaget for svindel af modkandidaten Aleksej Navalnyj, der undervejs er blevet chikaneret af den siddende elite og sågar idømt en fængselsdom.
Europa-Parlamentet har vedtaget Tavares-resolutionen, der giver en række bud på EU’s handlemuligheder i sager med brud på grundlæggende demokratiske principper og rettigheder. Resolutionen indeholder en hård kritik af den ungarske regerings tilbagerulning af netop disse rettigheder, mens Ungarn kalder den for venstreorienteret propaganda.
Den årlige Gay Pride Parade i Ungarns hovedstad Budapest blev afholdt den 6. juli 2013, og med knap 8000 deltagere blev begivenheden den største i sin 16 årige levetid. Trods det imponerende opbud blev paraden dog ikke kun en fejring af menneskelig mangfoldighed, men bød også på et skræmmende møde med den højreekstremisme, som har fået momentum i landet.
Krisen kradser i Europa, og i yderområderne er der ikke bare tale om en forbigående bølgedal. Det er selve livsnerven, der er ramt. Arbejdspladser forsvinder, og folk flytter. Men hvad gør man, når skattegrundlag, befolkning og andelen af personer i den arbejdsdygtige alder falder så markant, at nulpunktet nærmer sig? Et dansk projekt har fundet en vej til at skabe udvikling uden vækst i yderområderne.
Regional støtte til vækstprogrammer igennem strukturfondes udligningsformål kan anses som medicinen for mange af de problemer, som en række områder i Udkantseuropa er ramt af. Men fondene, der fylder ca. en tredjedel af EU’s samlede budget, er bestemt ikke uden problemer. Dette til trods kalder en tidligere europaparlamentariker det grotesk, at fondene nu reduceres, da de historisk set har haft stor effekt.
Det catalanske krav om en selvstændig stat sætter ikke bare grå hår i hovedet på centraleregeringen i Madrid. Også fra Bruxelles kigges der med stigende bekymring mod den nordspanske region. EU’s traktater giver ingen svar på, hvad der sker, hvis et territorium i en medlemsstat løsriver sig for at etablere sin egen stat.
Det ungarske parlament vedtog den 11. marts en række kontroversielle forfatningsændringer. Af kritikere regnet som udfordringer af helt basale europæiske værdier som frihed, demokrati og retsprincipper. Hvad betyder denne udfordring for EU’s handlekraft og troværdighed?
Tegningerne til et fælles finanstilsyn i EU er blevet mere konkrete, men vil højst sandsynligt medføre langt større skridt mod først en bankunion og siden en politisk union. Er EU klar til det? Og er borgerne, hvis de fortsat ikke tages med på råd?